Anatomi

ET BILLEDES ANATOMI. Begrebet teal and orange eller the blockbuster look har de seneste år fået en del opmærksomhed i filmkredse, fordi en uforholdsmæssig stor andel af film color grades med udgangspunkt i netop disse to komplimentær-farver. Nu har fænomenet også nået tv-skærmen, og i billedanatomien Natten er blå som… kigger Henrik Højer nærmere på hvorfor netop farvekombinationen blå og orange dominerer i tv-serier som Fear the Walking Dead og The Knick.

ET BILLEDES ANATOMI. Den første indstilling i László Nemes’ Oscar-vindende debutfilm Sauls søn (2015) er, med sin slørede billedkvalitet, mildt sagt desorienterende. I denne billedeanatomi stiller Jakob Langkjær skarpt på indstillingens kamerastil og udforsker, hvordan den gemmer på en krads kritik af den traditionelle stil i historiske film.

ET BILLEDES ANATOMI. Special effects kan være en stor del af det særligt storslåede ved biografoplevelsen. Men det findes også mange eksempler på at special effects slår fejl og bliver ufrivilligt grinagtige. Netop dette forhold gør Family Guy grin med i seriens Star Wars-parodi i en joke, der spiller spidsfindigt på en inversion af forholdet mellem det animerede og det fotografiske.

ET BILLEDES ANATOMI. Guillermo del Toro er en af vor tids mest populære mexicanske instruktører, og filmen El laberinto del fauno er blandt hans mest kendte og anerkendte hovedværker. Filmen kendes primært for sine fantasifulde fortælleelementer, men med udgangspunkt i en enkelt frame fra del Toros film viser Andreas Halskov, at dette er andet og mere end ’blot’ et skræmmende og fabel-agtigt værk.

ET BILLEDES ANATOMI. Det er blevet mindre entydigt, hvilke tv-serier der skal ses og kan ses. I ugens billedanatomi præsenterer Henrik Højer et godt bud på skal. Meet The Americans!

ET BILLEDES ANATOMI. ABCs American Crime er måske lidt for gemt i de lange, mørke skygger fra Hulus succes The Handmaid’s Tale. I hvert fald hvis man spørger Henrik Højer, der her viser, hvordan de to serier trækker på det samme centrale visuelle greb – den lave dybdeskarphed. Et greb, der både eksemplificerer seriernes cinematiske kvalitet og tematiske pointer.

EN SCENES ANATOMI. Er verden da ikke ufremkommelig og absurd kunne man fristes til at spørge retorisk i disse tider. Den amerikanske auteur Paul Thomas Andersons svar er et rungende nej. I hvert fald i den tilsyneladende bagatelagtige Punch-Drunk Love, der ikke umiddelbart har en prominent plads i Anderson-kanonen, men som bliver en stor lille film fordi den insisterer på den totale meningsfuldhed.

ET BILLEDES ANATOMI. I sin anden artikel fra Cannes 2017, kigger Andreas Halskov nærmere på Michel Francos mexicanske film Las hijas de abril, der blev vist udenfor hovedkonkurrencen. Det giver anledning til en en billedanatomi med udgangspunkt i filmens elegante åbningsindstilling.