Andreas Halskov

Andreas Halskov
Andreas Halskov (f. 1981). Cand.mag i filmvidenskab og engelsk med speciale i filmens lydside, ekstern lektor ved Københavns Universitet og adjunkt i engelsk og mediefag ved Egaa Gymnasium. Har undervist, holdt foredrag og udgivet artikler i diverse film- og medierelaterede sammenhænge (bl.a. i tidsskrifter som P.o.v., Cut!, AngloFiles, Soundvenue og Kosmorama). Har desuden bidraget med et kapitel om ”Tendenser og brudflader i moderne dansk reality-tv” til bogen MedierNu – Massemedier og meningsdannelse (Systime 2011) samt et kapitel om fejlæstetik i film til bogen Et fejlæstetisk univers (2011, red. Marie Boye Thomsen), foruden at have medforfattet og -redigeret bøgerne Fjernsyn for viderekomne – de nye amerikanske tv-serier (Turbine 2011, red. Jakob Isak Nielsen, Andreas Halskov og Henrik Højer) og Guldfeber – på sporet af Oscarfilmen (Turbine 2013, red. Andreas Halskov, Henrik Højer og Thomas Schwartz Larsen). Herudover har han bidraget til en kommende amerikansk antologi om The Walking Dead (red. John W. Morehead), og han har skrevet to monografier: Paradoksets kunst (Turbine, 2014) og TV Peaks: Twin Peaks and Modern Television Drama (Syddansk Universitetsforlag, 2015). Halskov har også fungeret som ekspert i diverse medier (fx DR2, P1, P3, P4, Radio 24/7, Tv2 News, Politiken, JP og Børsen), foruden at være fast filmekspert ved Tv2’s Go’morgen Danmark. Og han skriver også fast om film og tv på bloggen "Det røde rum".

FEATURE: Åbningen af David Lynchs film Eraserhead indeholder en indstilling, som ikke blot introducerer hovedpersonen og hans hjem, men som også introducerer en række af de mønstrer og signaturer, som vi forbinder med instruktøren. Andreas Halskov går i dialog med billedet og ser nærmere på nogle forskellige motiver og mønstre i Lynchs værk, som på forskellig vis kan spores tilbage til netop denne indstilling.

16:9 TALKS. Peter Albrechtsen er en af landets mest hæderkronede lyddesignere. Lydnørden Andreas Halskov og 16:9 har mødt ham til en samtale om et ofte overhørt aspekt af filmkunsten: Filmlyd. Det bliver til en levende samtale om lyd i horrorfilm og familievenlige science fiction-serier, men interviewet handler også om forskellige måder at etablere autenticitet på, i og uden for dokumentargenren, og Peter Albrechtsen fortæller også om nogle af sine største inspirationskilder.

IN ENGLISH. The drama series Breaking Bad and Better Call Saul have been lauded for their unique audiovisual design, often described as “artsy” or “cinematic.” In this article, which is based on interviews with cinematographer Arthur Albert, sound designer Edmond J. Coblentz and supervising sound editor Nick Forshager, Andreas Halskov revisits the audiovisual style in the two shows, trying to define Vince Gilligan’s signature style.

VIDEO-ESSAY. Mike Nichols var en af sin tids mest hæderkronede amerikanske instruktører, og på tværs af hans film afsøger han forskellige eksistentielle temaer, såsom meningsløshed og fremmedgørelse. Disse temaer og deres filmiske iscenesættelse belyses i dette videoessay. Et videoessay, som runder filmene The Graduate (1967), Catch-22 (1971), Carnal Knowledge (1971) og Closer (2004).

EN SCENES ANATOMI. Vampyrfilmen går tilbage i slutningen af 1800-tallet, og genren videreudviklede sig i 10’erne, inden den fik en reel opblomstring i 20’erne og 30’erne. I 80’erne begyndte genren dog at forandre sig. Med værker som The Lost Boys så man nogle moderne koblinger af teenage- og vampyrfilm. I denne artikel skal vi se nærmere på netop denne tendens.

VIDEO-ESSAY. The renowned film and television director David Lynch began his career as a painter, and in this video-essay Andreas Halskov explores the visual references and artistry in Lynch’s narrative films and television series.

BOGANMELDELSE. Medieanalyse(2015) handler om, hvordan man analyserer et væld af nye og gamle medietekster, som florerer på diverse medier og i grænselandet mellem forskellige medier. I den forstand handler Medieanalyse også om de paratekster, som er medvirkende til at pirre og aktivere brugeren på forskellige måder, og bogens design afspejler dette på den fornemste, mest naturlige vis. Bogen er et eksemplarisk eksempel på mediefaglig formidlingskunst.

FILMANMELDELSE. Kristoffer Hegnsvads film Looking for Exits (2015) havde premiere ved årets dokumentarfestival CPH DOX. Der er tale om en afdæmpet og stilfærdig dokumentarfilm på 60 min., men også om en forrygende og billedberusende skildring af bjergudspringeren Ellen Brennan og dennes møde med de på én gang farlige og mageløse bjerglandskaber. Hegnsvads film ligner en samtidsskildring, men den bør snarere ses som en moderne og poetisk indramning af noget helt universelt og almengyldigt: Vores konstante søgen efter at mærke livet og at blive ét med den natur, hvoraf vi alle udspringer.

FEATURE. Vi kender dem alle sammen. De berømte slutninger og de herostratisk berømte spoilers. Spoilerfænomenet er næppe nyt, men med de sociale medier og de nye udgivelsesvinduer og -platforme er ord som spoiler og spoiler alert blevet meget almindelige. Andreas Halskov besøger nogle af film- og tv-historiens mest berømte spoilers og kigger nærmere på selve spoilerfænomenet.

VIDEO-ESSAY. The films of David Lynch often feature electronic devices that don’t work and people who seem to be speaking 'on different frequencies'. In this video-essay, Andreas Halskov explores noise, interference and faulty wiring as common elements in the works of David Lynch.