Dystopiens engel: Om stripklubben som kronotop i dystopiske film

FEATURE. Selv om verden er ramt af en dødbringende virus, danser kvinder, iført gasmaske, for mænds blikke. Og også i filmiske dystopier danser kvinder for mænds blikke. I dystopien er stripklubben både en undtagelsestilstand og et sted, hvor kvinder har muligheder for at handle og omsætte deres erotiske kapital. Karen Dich viser hvordan stripperen som figur rejser diskussioner af (seksual)moral og køn.

Rundt om Mad Men

FEATURE. Mad Men var en game changer i amerikansk tv. Mere end nogen anden serie understregede den, at i amerikansk tv’s tredje guldalder var seertal langt fra det eneste succeskriterium eller for den sags skyld et udtryk for seriens kommercielle værdi. Uden på noget tidspunkt at kunne prale af imponerende ratings blev serien et kulturelt fænomen, og den profilerede på afgørende vis AMC og banede vejen for serier som Breaking Bad. I anledning af, at 16:9s første bogudgivelse Fjernsyn for viderekomne snart bliver gratis tilgængelig online, bringer vi her Jakob Isak Nielsens bidrag til bogen om netop Mad Men.

”Hav en god dag, alligevel”: Om true crime og sensationalisme

FEATURE. True crime er alle vegne, og true crime er ingen døgnflue. Sværere er det at definere og afgrænse genren. Jørgen Riber Christensen gør forsøget med afsæt i den eksisterende litteratur og et udvalgt sample på hele 58 true crime-udsendelser. Sensationalisme – i forskellige afskygninger – viser sig som et overraskende fællestræk.

Når de gamle guder igen rører på sig: Om de sidste...

FEATURE. Så skal vi igen ud i naturen, og ofre mennesker! Folk horror revival er fællesbetegnelsen for en række gysere fra 2010’erne, som tager tråden op fra genrens britiske klassikere som The Wicker Man og Witchfinder General. Gennem analyser af bl.a. filmene Kill List, The Ritual og Midsommar identificerer Peter Raagaard en række træk, der kendetegner den nye bølge af folk horror.

Pigen i den gule sweater: Om en beklædningsgenstands narrative formål i...

FEATURE. Hvordan kan man som filmskaber skildre tragedier som Utøya-massakren? I Utøya 22. juli (2018) har instruktøren Erik Poppe et ganske radikalt bud idet filmen, tilsyneladende, foregår i en ubrudt kamerabevægelse. I denne feature viser Søren Rørdam Bastholm dog, at det stilistisk radikale i Utøya 22. juli suppleres af en meget klassisk dramaturgi, hvori en gul sweater spiller en afgørende rolle.

Når ondskaben lurer i plovfurerne: 60’erne og 70’ernes bølge af britisk...

FEATURE. Dette er den første af en række artikler, som undersøger landskabets betydning i gyserfilmen. Landskabet har haft stor betydning for flere subgenrer inden for gyset. I denne artikel ser Peter Raagaard nærmere på den første bølge af såkaldt “folk horror” og mere konkret, hvilken rolle det afsidesliggende, landlige England spiller i film som Eye of The Devil, The Blood on Satan’s Claw og The Wicker Man

Når samfundets strukturer kollapser, står menneskets godhed tilbage: Om tre håbefulde...

FEATURE. I filmhistorien skorter det ikke på dystopiske forestillinger om, hvad der sker med menneskeheden, når store kriser rammer, og samfundets strukturer slår revner. Men hvad hvis det slet ikke endte sådan? I dette essay undersøger Niels Bonde Jensen tre film, The Hole, Life, and Nothing More og PlayTime, der anderledes fremsætter forskellige håbefulde blikke på menneskelighed i krisesituationer.

Werner Herzog går ikke i små sko – han spiser dem

FEATURE. Tyske Werner Herzog er en af de mest kontroversielle filminstruktører, der lever i dag. Både hans fiktions- og dokumentarfilm har siden 1970'erne rykket grænserne for filmediet, men også Herzogs persona er uløseligt forbundet med det grænsesøgende. Med udgangspunkt i sin bog Werner Herzog - ekstatisk sandhed og andre ubrugelige erobringer (2017), tegner Kristoffer Hegnsvad et portræt af Herzog som filmskaber, oprørsk sjæl, performance-kunstner og som inkarneret fortaler for, at ethvert voksent menneske af og til burde spise en sko.

”I have come here to chew bubblegum and kick ass…”

FEATURE. One-lineren fra John Carpenters kultactionfilm They Live er blevet ikonisk blandt fans af 80’er action- og science fictionfilm. Filmen var ment som en satire over Reagan-tidens USA, men den også blevet misbrugt som antisemitisk propaganda. Hvad er det, som giver hadegrupper denne mulighed for identifikation med filmen?

“Our future is in the city”: Storbyens udfordringer i David Simons...

FEATURE. David Simon har været idémand bag alle sine serier og ført dem igennem fra start til slut. The Wires kanoniske status er uomtvistelig, men har også skygget for nogle tværgående træk i Simons serier. Èt af de træk er det genkommende fokus på amerikanske storbyer og de udfordringer, som de hver især står over for. Mikkel Jensen fører os igennem Simons serier med det for øje.