Dødbringende maveplaskere? Om swimmingpoolen som et symbol på rigdom, erotik og...

FEATURE. Swimmingpoolen opfattes nok af de fleste som lig med afslapning og plasken i det solbeskinnede vand. I film bliver den symbol på velstand, hvor man kan dase oven på et veludført arbejde - og måske også få lidt uforpligtende sex. Men i mange film bliver pølen også til et farligt sted, hvor døden sniger sig ind. Denne artikel ser på de symbolske betydninger, swimmingpoolen har fået gennem tiden, fra The Great Gatsby over The Graduate til Swimming Pool

Messende spark i løgsovsen: Om den iboende samfundskritik i horrorserien Midnight...

FEATURE. Med Midnight Mass har Mike Flanagan skabt sit mest personlige værk til dato. Ved hjælp af horrogenrens iboende skrækindjagende værktøjer bruger Flanagan samtidig sin Netflix-serie til at sætte spørgsmålstegn ved herskende normer i det amerikanske samfund, som i denne artikel af Frederik Illum bliver belyst fra tre forskellige horrorteoretiske vinkler.

Risvigs kreative drive

FEATURE. Jonas Risvigs er et godt eksempel på, hvad Web 2.0 og platforms- og streamingkultur har givet af muligheder for udvikle, producere og lancere tv-serier i samskabende processer. Vi tager et dyk ned i hans usædvanlige arbejdsmetoder og produktionspraksisser.

Joan is awesome: Black Mirror set gennem et rystet spejl

FEATURE. Åbningsafsnittet “Joan is awful” fik, ligesom resten af den seneste Black Mirror-sæson, en kølig modtagelse af anmelderne, der fandt det for fokuseret på at satirisere over Netflix, reality, AI og deep fake. De var heller ikke imponerede over afsnittets dramaturgiske vendepunkter, der i deres øjne var, om ikke forudsigelige, så trættende. Johannes Fibiger er uenig og argumenterer for, at “Joan is awful” er både begavet, opmærksomhedskrævende og stadig mere relevant i forhold til den virkelighed med deep fake og AI, vi er på vej ind i.

Rygternes magt: Den norske serie Exit og spillet på virkeligheden

FEATURE. Den norske serie Exit bygger på vidneudsagn fra fire anonyme norske milliardærer fra Oslos absolutte finanselite og handler om deres grænseoverskridende luksusliv. Så selvom serien er fiktion, giver den stærke virkelighedskobling mulighed for et særligt spil med modtagerens perception. Louise Brix Jacobsen undersøger i denne artikel Exit med et særligt fokus på rygternes magt.

Forvist til Udkantsdanmark

FEATURE. Hvad sker der med danske mænd, når de rives bort fra metropolernes trygge centrum og havner dér, hvor kragerne vender? Peter Raagaard undersøger netop dette i film som Mifunes sidste sang og Blinkende lygter. For kan disse films desorienterede protagonisters møde med de lokale i det, der i dag er blevet til Udkantsdanmark fortælle os noget om nutidens danskeres forhold til landet, vores alles ophav?

Nutidig nostalgi: Sofia Coppolas adaptation af The Virgin Suicides

FEATURE. Sofia Coppolas debutfilm The Virgin Suicides rummer både skønhed, kitch og uhygge. Den er baseret på romanen ved samme navn, og forener en nostalgisk opvækstskildring med fremmedgørende og avanceret filmfortælling. Resultatet er en adaptation som både fanger den elegiske følelse af forgængelighed i originalteksten, og samtidig synliggør fortællerens begrænsning til det fragmentariske og subjektive igennem filmmediets specifikke virkemidler.

Det taktile portræt: Om kontroltab og overgivelse til Portræt af en...

FEATURE. Céline Sciammas Portræt af en kvinde i flammer er en film om kunst, erotik og blikkets kraft - og især sidstnævnte dyrkes i så høj en grad at det også sætter sine tydelige spor i formsproget. Læs med, når Mads Brunsgaard Clausen i denne feature giver sig hen til filmlærredets stoflighed og undersøger hvordan filmen udfordrer fornuftens grænser.

Danmark i billeder: Refn og von Trier ser på os

FEATURE. To af dansk films største nulevende instruktører er tilbage med to serier, der på forskellig vis undersøger danskhedens kollektive underbevidsthed gennem nationale ikoner og satirisk selvbevidsthed. Riget: Exodus og Copenhagen Cowboy er interessante bidrag til udviklingen af dansk billedkultur og tiltrængte alternative udfoldelser af den serielle form i streamingens tidsalder.

Porten til Riget er lukket

FEATURE. Med Riget Exodus afslutter von Trier langt om længe den trilogi han påbegyndte helt tilbage i 90’erne. Lige dele legesygt og rodet er det et værk der først og fremmest er kendetegnet ved sin refleksivitet - von Trier kigger på én og samme tid bagud mod sit eget kunstneriske virke, udad mod de filmiske inspirationskilder og dermed måske endda også fremad mod sit eget filmiske eftermæle. Spørgsmålet bliver så om Exodus er et nyt nationalklenodie eller varm luft.