Eye-gouging, gagballs og afsavede fødder

FEATURE. I starten af dette årtusinde fik den kommercielle gyser med film som fx Saw og Hostel en ny subgenre - torturpornoen. Søren Søberg Poulsen undersøger, hvor trangen til at save, stikke, snitte og hugge menneskekroppen i stumper og stykker kom fra, hvad der blev af den, og hvad den egentlig ville os.

Hvem springer Hollywood for? Om Kina som filmmagt

FEATURE. Hvorfor har USA brug for Kinas hjælp til at redde verden, og hvorfor drikker amerikanske skuespillere kinesisk langtidsholdbar mælk i biografmørket? Sophie H. Krogh forklarer, hvorfor Kina som det næststørste filmmarked i verden har så stor indflydelse på Hollywood og den globale filmproduktion.

Hvad der drages frem af lyset

FEATURE. Hvordan kommer man tæt på et menneske ved at bruge billede og lyd? Christian Voldborg Andersen gransker portrætfilmens stilistiske og fortællemæssige egenskaber.

Neil Young – også kendt som Bernard Shakey

FEATURE. Du kender sikkert godt rock-legenden Neil Young, men kender du Bernard Shakey? Uden at afsløre for meget kan vi oplyse, at de er én og samme person. Musikeren har nemlig en hel parallelkarriere som filmskaber og den har resulteret i nogle af de mest offbeat og rå musikfilm nogensinde, fra den totalflippede musical Human Highway, der er lige dele David Lynch og Morten Korch, til den rå og ærlige Muddy Track, hvor Neil Young filmer sig selv og sine nærmeste musiksammensvorne i en af karrierens sværeste perioder. Læs med her, hvor dokumentarforsker Peter Ole Pedersen dykker ned i Bernard Shakeys forunderlige filmverden.

That Intense Lyricism: A Brief History of Slovak Cinema From Its...

IN ENGLISH. Czech and Slovak film are often seen as two sides of the same coin, but Slovak cinema actually has a unique tradition in its own right, and a Slovak aesthetic or sensibility has evolved since the earliest days of its cinematic history. Nicholas Hudac takes us through the early history of Slovak cinema, trying to pinpoint the defining features of Slovak film while placing it in a cultural and historical perspective.

Pik træet og nisseost

FEATURE. I nyere tid er det blevet en udbredt praksis at lave audiovisuelle remixes. Her tildeles eksisterende billeder nye humoristisk-absurde betydninger gennem kreative manipulationer og ændringer i deres tilhørende lydside. I sin artikel om disse remixes demonstererer Mathias Bonde Korsgaard, hvorledes humoren i sådanne klip tilvejebringes, og foreslår samtidig, at disse remixes nærmest kan betragtes som en slags teoritekster om audiovisuelle relationer. Artiklen er desuden en forsmag på den kommende bogudgivelse fra 16:9 om moderne audiovisuel komik, Helt til grin.

Klovns mørke hjerte

FEATURE. Er filmen Klovn: The Movie (2010) mere end blot en underholdende komedie? Svaret er ifølge Rasmus Bach Frandsen ja, og i denne feature undersøger han filmen som parafrase af Joseph Conrads berømte roman Mørkets hjerte (1899) samt lighederne med Francis Ford Coppolas film Apocalypse Now (1979).

Better Call Gilligan: Revisiting the Audiovisual Design of Breaking Bad and...

IN ENGLISH. The drama series Breaking Bad and Better Call Saul have been lauded for their unique audiovisual design, often described as “artsy” or “cinematic.” In this article, which is based on interviews with cinematographer Arthur Albert, sound designer Edmond J. Coblentz and supervising sound editor Nick Forshager, Andreas Halskov revisits the audiovisual style in the two shows, trying to define Vince Gilligan’s signature style.

Spoon! – Tommy Wiseau og kultfænomenet The Room

FEATURE. Tommy Wiseaus film The Room er en af filmhistoriens dårligste film. Så dårlig, at den er blevet en kultfilm, der vises for fulde sale verden over for. Men hvad er det, der gør, at en film kan gå fra at være en dundrende fiasko til at blive en kultklassiker, og hvad får et publikum til at dyrke en film for dens fejl og mangler? Peter Raagaard undersøger, hvad der ligger bag skabelsen af kultfænomenet The Room.

True Crime: Forbrydelse, fortælling og dom

FEATURE. Kan du spotte en morder? Fortællinger såsom Netflix’ Making a Murderer giver os adgang til de anklagede og en vifte af nøglepersoner i en mordsag, og inviterer os til at tage stilling. I artiklen ”True Crime: Forbrydelse, fortælling og dom” sætter Thomas Enemark Lundtofte fokus på de nye dokumentariske krimiseriers deres retoriske apparat og etiske ansvar.