Feature

Did you know that Jesse Armstrong screened "Festen" for his entire crew before shooting the first season of "Succession" – or that the visual style was inspired by Annie Leibovitz and her famous photojournalism? And did you know that the visual style in "The White Lotus" was inspired by the Madonna Inn and local artworks featuring Hawaiian workers in the pineapple fields? Find out more in this interview-based article about the cinematography and visual design in two of the most interesting TV series from 2021? N.B.: The article contains spoilers.

FEATURE. Gennem sit mangeårige virke har David Cronenberg gentagne gange udforsket forholdet mellem mennesket og teknologi - nogle gange i en sociologisk forstand, andre gange i en rent biologisk forstand, hvor en stor del af værkerne derfor har beskæftiget med visuelt voldsomme udskejelser. Læs med, når Alexander Kjems Christensen forsøger at finde en kunstnerisk kerne bag den grufulde facade i Videodrome (1983), The Fly (1986) og den kontroversielle Crash (1996).

FEATURE. ”Banal” og ”urealistisk”! Disse to ord har været kernen i den offentlige kritik af Thomas Vinterbergs ellers så succesfulde Druk, som på trods af den udbredte hyldest også har fået lidt spredte slag i offentligheden. Men hvis manglende realisme skal være et problem, kræver det, at Druk postulerer at være realisme. Og hvis banalitet er et problem, er det vel, fordi filmen postulerer auteurværkets særsyn og genialitet. I denne artikels optik efterstræber hverken Druk eller nogen anden film af Vinterberg disse positioner. Artiklen vil i stedet anskue Vinterbergs film som en mytemagers værk.

FEATURE. I den franske instruktør Guillaume Bracs film udforskes feriens anormale, spontane og risikofyldte reflektionsrum med udgangspunkt i humoristiske og sanselige fortællinger om menneskelige handlinger og deres konsekvenser. Igennem filmene bruges ferien blandt andet som billede på en kompleks industri, som et mikrokosmos over menneskets sociale liv og som del af den moderne præstationskultur.

FEATURE. Hjemmet er ikke en sikker bastion. Slet ikke når du er kvinde, sidder isoleret i din bolig uden en mand og har hovedrollen i en gyser - så kan alt muligt trænge ind og langsomt gøre dig vanvittig. I denne artikel undersøger Peter Raagaard en række psykologiske horrorfilm, som Repulsion, The Others og The Babadook for at findes fælles træk og skabe et omrids af en tradition inden for den feminint orienterede gyserfilm.

FEATURE. Terrence Malicks film The Thin Red Line skriver sig naturligt ind i den lange række af krigsfilm, som behandler amerikanske troppers blodige kamp mod fjenden under 2. Verdenskrig. Så hvorfor bliver den ved med at vende vrangen ud på filmkonventionerne med sine sælsomme voice-overs og brudstykkeagtige billeder af naturen? Jesper Clausen undersøger, hvordan Malicks film fordrer en anden tilgang til krigsfilmen.

FEATURE. Kvindecentrerede serier er skudt frem i det seneste årti og har tilsyneladende vundet indpas hos seerne. I 2010’erne var det navnlig HBO-serien Girls, der portrætterede det kvindelige erfaringsunivers og som også blev genstand for stor akademisk interesse. Derefter fulgte serier som Broad City, Insecure og I Love Dick. Med den bramfrie Fleabag i centrum lægger Fleabag sig i slipstrømmen af disse kvindeportrætter. Serien går imidlertid også sine egne veje og forholder sig – indimellem hysterisk morsomt - til postfeminismens idealer.

FEATURE. Hvordan lyder et EKG-diagram når det spilles af et strygerorkester? Musikken i The Shining er af flere grunde bemærkelsesværdig. I denne artikel tager Martin Bille musikanvendelsen i Kubricks horrorfilm under lup og påviser i samme ombæring avantgardemusikkens ekstreme karakter og stærke affinitet med horrorgenrens musikalske paradigme. Undervejs bliver der også lejlighed til at aflive et par sejlivede myter om Kubricks indflydelse på valget af musikken og dens vej ind i filmens lydunivers.

FEATURE. Serien Efterforskningen giver et usædvanligt blik på politiets krævende opklaringsarbejde ifm. Kim Wall-mordet. Nathali Pilegaard og Heidi Philipsen undersøger, om politichefen, Jens Møller, udvikler sig tilstrækkeligt til, at seerne kan engagere sig i ham og i opklaringen. De valg, skaberne har truffet omkring en ret flad en udviklingskurve, tilbyder en ny tilgang. Her er det ikke morderens plot og det sensationelle, der dominerer, men nærmere karakterernes evner som retfærdighedens beskyttere.

FEATURE. TV 2-serien Efterforskningen rejser mange spørgsmål. Hvorfor allerede i 2020 lave fiktion ud af en reel og aktuel mordsag fra 2017? Hvordan man kan formidle en så nærhistorisk og morbid mordsag uden at skræmme seerne væk, og uden at formidlingen af den reelle drabssag bliver uetisk? What are we reading for, når man ikke har et traditionel whodunnit-krimiplot at lede efter? Bliv klogere på disse spørgsmål i Nathali Pilegaard og Heidi Philipsens artikel om Efterforskningen.