Stormagtens henfaldstid

ET BILLEDES ANATOMI. Atombombens æra danner rammen om to film fra i år, hvor fortidens store opfindelser ændrer historiens gang, mens filmenes hovedkarakterer ser på konsekvenserne med tomme blikke. Oppenheimer og Asteroid City kan ses som nuanceringer af det amerikanske heltebillede i en tid, hvor USA’s status som stormagt er til forhandling.

Petit format – stort drama: Når det korte bevæger

ANATOMI. Kvalitet over kvantitet - kortfilmsformatet lever ofte i skyggen af den traditionelle spillefilm, men samtidig har kortfilmen en masse unikke kvaliteter som kun kan opstå på grund af selve formatet. Læs med når Dorte Schmidt Granild med kirurgisk præcision stiller skarpt på genrens særtræk via en analyse af kortfilmen Papa? i denne anatomi.

Fanget under verdens tag: The Gold-laden Sheep and the Sacred Mountain

ANATOMI. Himalaya på film er ikke kun spektakulær bjergbestigning, Dalai Lama, episke billeder af Roger Deakins eller scores af John William. Jeppe Laugesen undersøger i sin sceneanatomi indiske Ridham Janves The Gold-Laden Sheep and the Sacred Mountain, der åbner for en helt anden historie om det mytiske sted.

Død over fallos: Gyserfilmens feministiske nybrud

ET BILLEDES ANATOMI. I årtier har gysergenren været gennemsyret af et patriarkalsk verdenssyn, hvor især teenagegyseren har brugt sine forskellige monstrøse skikkelser til at udøve en magt over det kvindelige køn - men denne tidsalder er snart forbi. Som Søren Søberg Poulsen undersøger i denne billedanatomi, er der nemlig sket en markant tematisk ændring i genren - hvilket især kan ses i fallossymbolets udvikling.

Wien på vrangen: Om The Third Man og virkelighedens medgørlighed

EN SCENES ANATOMI. The Third Man har affødt et meget konkret eftermæle i form af diverse turistattraktioner hvor man kan genopleve filmens ikoniske kulisser, og noget kunne derfor tyde på at filmen primært er et historisk drama i en genkendelig by. Værket er dog i lige så høj grad en forvrængning af Wien, og er i denne artikel afsæt for Alexander Kjems Christensens undersøgelse af filmkameraets påvirkning af vores verdensopfattelse.

Gyldne dråber: Om den symbolske brug af alkohol på film

ET BILLEDES ANATOMI. Det er ikke et særsyn at se karakterer drikke alkohol på film. I denne billedanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på nogle filmhistorisk prominente eksempler fra toneangivende instruktører hvor karaktererne drikker enten fransk hvidvin eller øl. Og eksemplerne viser at det absolut ikke er ligegyldigt eller tilfældigt præcis hvilke gyldne dråber filmenes karakterer foretrækker.

De nye guder

ET BILLEDES ANATOMI. Vi fortsætter forskræppet for 16:9s kommende bogudgivelse i denne udgave af Et billedes anatomi. Her tager Henrik Højer afsæt i en serie, der godt nok ikke indgår i bogen, men som ikke desto mindre tematiserer den medieudvikling som Streaming for viderekomne omhandler. I Starz’ psykedeliske fantasyserie American Gods (2017-) står kampen nemlig mellem de gammelkendte guder og, blandt mange andre, Lucille Ball fra I Love Lucy (1951-1957), der her repræsenterer de nye guder og den tv-fortid, som serier a la American Gods står på skuldrene af.

Den dobbelte darling: Bong Joon-hos The Host

ET BILLEDES ANATOMI. Bong Joon-hos tredje film, The Host (2006), blev en kæmpe salgssucces i sit hjemland og solgte godt 13 millioner biografbilletter til en befolkning på 48 millioner. I denne billedanatomi giver Mathias Bonde Korsgaard et bud på hvorfor filmen lykkedes med at blive både en publikumsmagnet og en kritikerdarling.

Monsterets forlængede arm – Lyd og stilhed som fortælleredskaber i A...

EN SCENES ANATOMI. Hvordan former man stilhed med lyd og kan den i sig selv fungere som antagonist? I denne udgave af En scenes anatomi dykker vi helt ned i filmlyden i gyser-thrilleren A Quiet Place for at undersøge, hvordan lydsiden med konventionelle og radikale greb fungerer som et helt afgørende fortælleredskab.

Slørede sandheder: Om åbningsindstillingen i Sauls søn

ET BILLEDES ANATOMI. Den første indstilling i László Nemes’ Oscar-vindende debutfilm Sauls søn (2015) er, med sin slørede billedkvalitet, mildt sagt desorienterende. I denne billedeanatomi stiller Jakob Langkjær skarpt på indstillingens kamerastil og udforsker, hvordan den gemmer på en krads kritik af den traditionelle stil i historiske film.