De nye guder

ET BILLEDES ANATOMI. Vi fortsætter forskræppet for 16:9s kommende bogudgivelse i denne udgave af Et billedes anatomi. Her tager Henrik Højer afsæt i en serie, der godt nok ikke indgår i bogen, men som ikke desto mindre tematiserer den medieudvikling som Streaming for viderekomne omhandler. I Starz’ psykedeliske fantasyserie American Gods (2017-) står kampen nemlig mellem de gammelkendte guder og, blandt mange andre, Lucille Ball fra I Love Lucy (1951-1957), der her repræsenterer de nye guder og den tv-fortid, som serier a la American Gods står på skuldrene af.

Den dobbelte darling: Bong Joon-hos The Host

ET BILLEDES ANATOMI. Bong Joon-hos tredje film, The Host (2006), blev en kæmpe salgssucces i sit hjemland og solgte godt 13 millioner biografbilletter til en befolkning på 48 millioner. I denne billedanatomi giver Mathias Bonde Korsgaard et bud på hvorfor filmen lykkedes med at blive både en publikumsmagnet og en kritikerdarling.

Monsterets forlængede arm – Lyd og stilhed som fortælleredskaber i A...

EN SCENES ANATOMI. Hvordan former man stilhed med lyd og kan den i sig selv fungere som antagonist? I denne udgave af En scenes anatomi dykker vi helt ned i filmlyden i gyser-thrilleren A Quiet Place for at undersøge, hvordan lydsiden med konventionelle og radikale greb fungerer som et helt afgørende fortælleredskab.

Slørede sandheder: Om åbningsindstillingen i Sauls søn

ET BILLEDES ANATOMI. Den første indstilling i László Nemes’ Oscar-vindende debutfilm Sauls søn (2015) er, med sin slørede billedkvalitet, mildt sagt desorienterende. I denne billedeanatomi stiller Jakob Langkjær skarpt på indstillingens kamerastil og udforsker, hvordan den gemmer på en krads kritik af den traditionelle stil i historiske film.

Den falske happy end i Eternal Sunshine of the Spotless Mind

EN SCENES ANATOMI. Eternal Sunshine of the Spotless Mind (2004) er blevet kaldt den mest emblematiske post-klassiske film nogensinde. I denne sceneanatomi udforsker Mathias Bonde Korsgaard hvad der ligger i dette med særligt øje for filmens kringlede narration. Især slutindstillingen tages op til revurdering idet den i virkeligheden er det stik modsatte af den happy end den ved første øjekast forekommer at være.

Sharp Objects: Det dystre dukkehus

ET BILLEDES ANATOMI. I Sharp Objects gotiske dukkehjem er det ikke patriarkatets men moderens jerngreb, som hovedpersonen flygter fra. Et dystert dukkehus spiller meget passende en afgørende rolle i HBO’s miniserie (2018), hvor djævlen, som altid, ligger gemt i detaljen.

The Sense of an Ending – en kardinalscene i Halt and...

EN SCENES ANATOMI. Tricia Brock har skabt en af de mest rørende og kunstnerisk interessante scener i nyere amerikansk tv-historie. Scenen er taget fra den ofte oversete, men kritikerroste tv-serie Halt and Catch Fire (AMC, 2014-2017). I denne artikel går Andreas Halskov dybere ned i denne kardinalscene. Spoiler Alert.

Spring ikke introen over: The Jinx’ titelsekvens

EN SCENES ANATOMI. Hvor tit trykker du på “SPRING INTRO OVER”, når du streamer? Dorte Granild prøver i denne uges sceneanatomi af titelsekvensen til The Jinx at vise, hvorfor du IKKE skal gøre det. Artiklen udspringer af arbejdet med en længere artikel om true crime-genren til den kommende 16:9-bog Streaming for viderekomne.

Leths stilistiske (im)perfektion: 66 scener fra Amerika

ET BILLEDES ANATOMI. Jørgen Leth nåede for nylig sit største publikum nogensinde idet en berømt scene med Andy Warhol fra Leths 66 scener fra Amerika blev brugt i Burger Kings reklame i Super Bowls halftime-show. I denne billedanatomi ser Mathias Bonde Korsgaard nærmere på netop 66 scener fra Amerika og især en kamerabevægelse der slet ikke burde være der.

Sort jul: Om farverne i Tim Burtons klassiker The Nightmare Before...

ET BILLEDES ANATOMI. Tim Burton og Henry Selicks moderne klassiker The Nightmare Before Christmas fra 1993 indeholder en række karakteristiske Burton-elementer, ikke mindst den ekspressive brug af farver. Bedst som du troede, at julen var overstået, viser Henrik Højer med næsten mareridts-agtig timing, hvordan Burton og Selick lægger farver til fortællingen om outsideren, der så gerne vil passe ind, men som må sande, at det er svært at være julemand i sort/hvid.