Gyldne dråber: Om den symbolske brug af alkohol på film

ET BILLEDES ANATOMI. Det er ikke et særsyn at se karakterer drikke alkohol på film. I denne billedanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på nogle filmhistorisk prominente eksempler fra toneangivende instruktører hvor karaktererne drikker enten fransk hvidvin eller øl. Og eksemplerne viser at det absolut ikke er ligegyldigt eller tilfældigt præcis hvilke gyldne dråber filmenes karakterer foretrækker.

De nye guder

ET BILLEDES ANATOMI. Vi fortsætter forskræppet for 16:9s kommende bogudgivelse i denne udgave af Et billedes anatomi. Her tager Henrik Højer afsæt i en serie, der godt nok ikke indgår i bogen, men som ikke desto mindre tematiserer den medieudvikling som Streaming for viderekomne omhandler. I Starz’ psykedeliske fantasyserie American Gods (2017-) står kampen nemlig mellem de gammelkendte guder og, blandt mange andre, Lucille Ball fra I Love Lucy (1951-1957), der her repræsenterer de nye guder og den tv-fortid, som serier a la American Gods står på skuldrene af.

Den dobbelte darling: Bong Joon-hos The Host

ET BILLEDES ANATOMI. Bong Joon-hos tredje film, The Host (2006), blev en kæmpe salgssucces i sit hjemland og solgte godt 13 millioner biografbilletter til en befolkning på 48 millioner. I denne billedanatomi giver Mathias Bonde Korsgaard et bud på hvorfor filmen lykkedes med at blive både en publikumsmagnet og en kritikerdarling.

Monsterets forlængede arm – Lyd og stilhed som fortælleredskaber i A...

EN SCENES ANATOMI. Hvordan former man stilhed med lyd og kan den i sig selv fungere som antagonist? I denne udgave af En scenes anatomi dykker vi helt ned i filmlyden i gyser-thrilleren A Quiet Place for at undersøge, hvordan lydsiden med konventionelle og radikale greb fungerer som et helt afgørende fortælleredskab.

Slørede sandheder: Om åbningsindstillingen i Sauls søn

ET BILLEDES ANATOMI. Den første indstilling i László Nemes’ Oscar-vindende debutfilm Sauls søn (2015) er, med sin slørede billedkvalitet, mildt sagt desorienterende. I denne billedeanatomi stiller Jakob Langkjær skarpt på indstillingens kamerastil og udforsker, hvordan den gemmer på en krads kritik af den traditionelle stil i historiske film.

Den falske happy end i Eternal Sunshine of the Spotless Mind

EN SCENES ANATOMI. Eternal Sunshine of the Spotless Mind (2004) er blevet kaldt den mest emblematiske post-klassiske film nogensinde. I denne sceneanatomi udforsker Mathias Bonde Korsgaard hvad der ligger i dette med særligt øje for filmens kringlede narration. Især slutindstillingen tages op til revurdering idet den i virkeligheden er det stik modsatte af den happy end den ved første øjekast forekommer at være.

Sharp Objects: Det dystre dukkehus

ET BILLEDES ANATOMI. I Sharp Objects gotiske dukkehjem er det ikke patriarkatets men moderens jerngreb, som hovedpersonen flygter fra. Et dystert dukkehus spiller meget passende en afgørende rolle i HBO’s miniserie (2018), hvor djævlen, som altid, ligger gemt i detaljen.

The Sense of an Ending – en kardinalscene i Halt and...

EN SCENES ANATOMI. Tricia Brock har skabt en af de mest rørende og kunstnerisk interessante scener i nyere amerikansk tv-historie. Scenen er taget fra den ofte oversete, men kritikerroste tv-serie Halt and Catch Fire (AMC, 2014-2017). I denne artikel går Andreas Halskov dybere ned i denne kardinalscene. Spoiler Alert.

Spring ikke introen over: The Jinx’ titelsekvens

EN SCENES ANATOMI. Hvor tit trykker du på “SPRING INTRO OVER”, når du streamer? Dorte Granild prøver i denne uges sceneanatomi af titelsekvensen til The Jinx at vise, hvorfor du IKKE skal gøre det. Artiklen udspringer af arbejdet med en længere artikel om true crime-genren til den kommende 16:9-bog Streaming for viderekomne.

Leths stilistiske (im)perfektion: 66 scener fra Amerika

ET BILLEDES ANATOMI. Jørgen Leth nåede for nylig sit største publikum nogensinde idet en berømt scene med Andy Warhol fra Leths 66 scener fra Amerika blev brugt i Burger Kings reklame i Super Bowls halftime-show. I denne billedanatomi ser Mathias Bonde Korsgaard nærmere på netop 66 scener fra Amerika og især en kamerabevægelse der slet ikke burde være der.