Kompromisløst sortsyn? Henrettelsen, der forsvandt fra Double Indemnity

ET BILLEDES ANATOMI. Kan film noir blive mere desillusioneret end dette still fra Double Indemnity (1944) af Neff i gaskammeret? Imidlertid blev hele den afsluttende henrettelsesscene skrottet i klipperummet. Det giver anledning til overvejelser om hvor markant slutningen i den færdige film reelt bryder med Hollywoods krav om happy endings.

Søde sager

ET BILLEDES ANATOMI. Sergio Leones Once Upon A Time In America er episk, barsk og vemodig. Men indeholder også ømhed og uskyld. F.eks i en kort scene om en drengs første date, hvor en flødeskumskage spiller en afgørende rolle. Jesper Jensen ser nærmere på den lille kagescene i storfilmen.

Reddet i sidste øjeblik

ET BILLEDES ANATOMI. Jurassic Park er med sine computerskabte dinosaurusser især berømt som en monumental præstation indenfor brugen af computergrafik på film. Men den burde måske i denne sammenhæng være ligeså kendt for et særligt ansigt. Mathias Bonde Korsgaard har set nærmere på et umiddelbart upåfaldende, men alligevel afgørende moment i Spielbergs film.

Gyldne dråber: Om den symbolske brug af alkohol på film

ET BILLEDES ANATOMI. Det er ikke et særsyn at se karakterer drikke alkohol på film. I denne billedanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på nogle filmhistorisk prominente eksempler fra toneangivende instruktører hvor karaktererne drikker enten fransk hvidvin eller øl. Og eksemplerne viser at det absolut ikke er ligegyldigt eller tilfældigt præcis hvilke gyldne dråber filmenes karakterer foretrækker.

Blodet, ballerne og bøsseblikket: Bloodsport og skuelysten

ET BILLEDES ANATOMI. De færreste filmkritikere og -teoretikere har nogensinde værdige Jean-Claude Van Damme et blik, og det bugner ikke ligefrem med akademiske behandlinger af film som Bloodsport (1988) og Kickboxer (1989). I denne korte artikel handler det dog netop om Bloodsport og Kickboxer, og her handler det netop om blikket og om skuelysten.

Den dobbelte darling: Bong Joon-hos The Host

ET BILLEDES ANATOMI. Bong Joon-hos tredje film, The Host (2006), blev en kæmpe salgssucces i sit hjemland og solgte godt 13 millioner biografbilletter til en befolkning på 48 millioner. I denne billedanatomi giver Mathias Bonde Korsgaard et bud på hvorfor filmen lykkedes med at blive både en publikumsmagnet og en kritikerdarling.

Natten er blå som… – Teal and Orange er det nye...

ET BILLEDES ANATOMI. Begrebet teal and orange eller the blockbuster look har de seneste år fået en del opmærksomhed i filmkredse, fordi en uforholdsmæssig stor andel af film color grades med udgangspunkt i netop disse to komplimentær-farver. Nu har fænomenet også nået tv-skærmen, og i billedanatomien Natten er blå som… kigger Henrik Højer nærmere på hvorfor netop farvekombinationen blå og orange dominerer i tv-serier som Fear the Walking Dead og The Knick.

Whiplash: Beyond what’s expected

EN SCENES ANATOMI. Slutscenen i Damien Chazelles Whiplash får os til at nyde noget, vi egentlig ikke kan stå inde for. Æstetikken går op, mens etikken går under. Jens Haaning kaster et næranalytisk blik på scenen, hvis musikalske trommesolo matches af filmisk ekvilibrisme og tilfredsstillende ambivalens.

Er Lars von Trier egentlig morsom?

ET BILLEDES ANATOMI. Lars von Trier kører i en grim autocamper, når han skal på filmfestival, angiveligt fordi han er bange for at flyve. Det kan også ses som en slags sindbillede på hans æstetiske overbevisninger, for som kunstner insisterer han ofte på en grim og upoleret æstetik. Men hvad mon der ville ske, hvis han gjorde som brudeparret i Melancholia (2011) - og kørte limousine i stedet?

Et billedes anatomi: Anslagets kunst

ET BILLEDES ANATOMI. I sin anden artikel fra Cannes 2017, kigger Andreas Halskov nærmere på Michel Francos mexicanske film Las hijas de abril, der blev vist udenfor hovedkonkurrencen. Det giver anledning til en en billedanatomi med udgangspunkt i filmens elegante åbningsindstilling.