Fanget i et mønster – Eraserhead, Lynch og de skjulte mønstre

ET BILLEDES ANATOMI. Åbningen af David Lynchs film Eraserhead indeholder en indstilling, som ikke blot introducerer hovedpersonen og hans hjem, men som også introducerer en række af de mønstrer og signaturer, som vi forbinder med instruktøren. Andreas Halskov går i dialog med billedet og ser nærmere på nogle forskellige motiver og mønstre i Lynchs værk, som på forskellig vis kan spores tilbage til netop denne indstilling.

Den meningsfyldte bagatel: Psykologisk klarhed i Punch-Drunk Love

EN SCENES ANATOMI. Er verden da ikke ufremkommelig og absurd kunne man fristes til at spørge retorisk i disse tider. Den amerikanske auteur Paul Thomas Andersons svar er et rungende nej. I hvert fald i den tilsyneladende bagatelagtige Punch-Drunk Love, der ikke umiddelbart har en prominent plads i Anderson-kanonen, men som bliver en stor lille film fordi den insisterer på den totale meningsfuldhed.

Blodet, ballerne og bøsseblikket – Bloodsport og skuelysten

ET BILLEDES ANATOMI. De færreste filmkritikere og -teoretikere har nogensinde værdige Jean-Claude Van Damme et blik, og det bugner ikke ligefrem med akademiske behandlinger af film som Bloodsport (1988) og Kickboxer (1989). I denne korte artikel handler det dog netop om Bloodsport og Kickboxer, og her handler det netop om blikket og om skuelysten.

Et billedes anatomi: Anslagets kunst

ET BILLEDES ANATOMI. I sin anden artikel fra Cannes 2017, kigger Andreas Halskov nærmere på Michel Francos mexicanske film Las hijas de abril, der blev vist udenfor hovedkonkurrencen. Det giver anledning til en en billedanatomi med udgangspunkt i filmens elegante åbningsindstilling.

Leths stilistiske (im)perfektion: 66 scener fra Amerika

ET BILLEDES ANATOMI. Jørgen Leth nåede for nylig sit største publikum nogensinde idet en berømt scene med Andy Warhol fra Leths 66 scener fra Amerika blev brugt i Burger Kings reklame i Super Bowls halftime-show. I denne billedanatomi ser Mathias Bonde Korsgaard nærmere på netop 66 scener fra Amerika og især en kamerabevægelse der slet ikke burde være der.

En husmoders væsentligste redskaber

ET BILLEDES ANATOMI. Er Halloween en reaktionær, progressiv eller bare forvirret horrorfilm? Måske kan en del af svaret på dette spørgsmål findes i de genstande som filmens kvindelige hovedkarakter, Laurie, vælger som våben til at forsvare sig med. Mathias Bonde Korsgaard ser på strikkepinde, tøjbøjler og køkkenknive i John Carpenters klassiker fra 1978.

På tærsklen – om Andrea Arnolds Fish Tank

ET BILLEDES ANATOMI. Analysen af en enkel, men symbolladet frame fra Andrea Arnolds Fish Tank (2009) fører os ind i billedverdenen hos et af nyere britisk films største instruktørtalenter, der lige nu er biografaktuel med American Honey.

Søde sager

ET BILLEDES ANATOMI. Sergio Leones Once Upon A Time In America er episk, barsk og vemodig. Men indeholder også ømhed og uskyld. F.eks i en kort scene om en drengs første date, hvor en flødeskumskage spiller en afgørende rolle. Jesper Jensen ser nærmere på den lille kagescene i storfilmen.

Whiplash – beyond what’s expected

EN SCENES ANATOMI. Slutscenen i Damien Chazelles Whiplash får os til at nyde noget, vi egentlig ikke kan stå inde for. Æstetikken går op, mens etikken går under. Jens Haaning kaster et næranalytisk blik på scenen, hvis musikalske trommesolo matches af filmisk ekvilibrisme og tilfredsstillende ambivalens.

Natten er blå som… – Teal and Orange er det nye...

ET BILLEDES ANATOMI. Begrebet teal and orange eller the blockbuster look har de seneste år fået en del opmærksomhed i filmkredse, fordi en uforholdsmæssig stor andel af film color grades med udgangspunkt i netop disse to komplimentær-farver. Nu har fænomenet også nået tv-skærmen, og i billedanatomien Natten er blå som… kigger Henrik Højer nærmere på hvorfor netop farvekombinationen blå og orange dominerer i tv-serier som Fear the Walking Dead og The Knick.