Nick Cave mellem virkelighed og fiktion

EN SCENES ANATOMI. I den fiktive dokumentar 20.000 Days On Earth oplever vi hvordan en fiktionaliseret virkelighed kan blive andet og mere end den virkelige virkelighed – i hvert fald når emnet er sangeren, sangskriveren og forfatteren Nick Cave. I filmen påstår Cave at han ikke længere er et menneske. Men hvad er han så? Det undersøger Morten Søding Sørensen her.

Blodet, ballerne og bøsseblikket: Bloodsport og skuelysten

ET BILLEDES ANATOMI. De færreste filmkritikere og -teoretikere har nogensinde værdige Jean-Claude Van Damme et blik, og det bugner ikke ligefrem med akademiske behandlinger af film som Bloodsport (1988) og Kickboxer (1989). I denne korte artikel handler det dog netop om Bloodsport og Kickboxer, og her handler det netop om blikket og om skuelysten.

Spring ikke introen over: The Jinx’ titelsekvens

EN SCENES ANATOMI. Hvor tit trykker du på “SPRING INTRO OVER”, når du streamer? Dorte Granild prøver i denne uges sceneanatomi af titelsekvensen til The Jinx at vise, hvorfor du IKKE skal gøre det. Artiklen udspringer af arbejdet med en længere artikel om true crime-genren til den kommende 16:9-bog Streaming for viderekomne.

Den dobbelte darling: Bong Joon-hos The Host

ET BILLEDES ANATOMI. Bong Joon-hos tredje film, The Host (2006), blev en kæmpe salgssucces i sit hjemland og solgte godt 13 millioner biografbilletter til en befolkning på 48 millioner. I denne billedanatomi giver Mathias Bonde Korsgaard et bud på hvorfor filmen lykkedes med at blive både en publikumsmagnet og en kritikerdarling.

Den falske happy end i Eternal Sunshine of the Spotless Mind

EN SCENES ANATOMI. Eternal Sunshine of the Spotless Mind (2004) er blevet kaldt den mest emblematiske post-klassiske film nogensinde. I denne sceneanatomi udforsker Mathias Bonde Korsgaard hvad der ligger i dette med særligt øje for filmens kringlede narration. Især slutindstillingen tages op til revurdering idet den i virkeligheden er det stik modsatte af den happy end den ved første øjekast forekommer at være.

Monsterets forlængede arm – Lyd og stilhed som fortælleredskaber i A...

EN SCENES ANATOMI. Hvordan former man stilhed med lyd og kan den i sig selv fungere som antagonist? I denne udgave af En scenes anatomi dykker vi helt ned i filmlyden i gyser-thrilleren A Quiet Place for at undersøge, hvordan lydsiden med konventionelle og radikale greb fungerer som et helt afgørende fortælleredskab.

Hilsen til en Oscarvinder: En 16:9-quiz

ET BILLEDES ANATOMI. I anledning af Oscaruddelingen den 28. februar hopper 16:9 på quiz-vognen. Har du et bud på hvilken Oscarvinder, der refereres til i denne udgave af Et billedes anatomi inden fredag d. 26. februar, er du med i lodtrækningen om tre eksemplarer af 16:9-bogen Guldfeber – På sporet af Oscarfilmen.

Et billedes anatomi: American Crime

ET BILLEDES ANATOMI. ABCs American Crime er måske lidt for gemt i de lange, mørke skygger fra Hulus succes The Handmaid’s Tale. I hvert fald hvis man spørger Henrik Højer, der her viser, hvordan de to serier trækker på det samme centrale visuelle greb – den lave dybdeskarphed. Et greb, der både eksemplificerer seriernes cinematiske kvalitet og tematiske pointer.

“All kind of manner of crazy monsters” – om dårlige special...

ET BILLEDES ANATOMI. Special effects kan være en stor del af det særligt storslåede ved biografoplevelsen. Men det findes også mange eksempler på at special effects slår fejl og bliver ufrivilligt grinagtige. Netop dette forhold gør Family Guy grin med i seriens Star Wars-parodi i en joke, der spiller spidsfindigt på en inversion af forholdet mellem det animerede og det fotografiske.

Bulletproof Black Man

ET BILLEDES ANATOMI. Netflix’ kommende serie om den sorte Marvel-helt Luke Cage lander snart – midt i de aktuelle racekonflikter i USA. I GIF-anatomien "Bulletproof Black Man" sætter Henrik Højer serien ind i dens amerikanske kontekst.