Det indifferente kamera

ET BILLEDES ANATOMI. Ruben Östlunds De ufrivillige fra 2008 er en stilistisk stringent film, hvor der aldrig klippes internt i den enkelte scene, og hvor kameraet aldrig bevæger sig. Så meget desto mere overraskende er det ene moment i filmen, hvor vi konfronteres med hvad der ved første øjekast ligner en kamerabevægelse – men viser sig ikke at være det alligevel …

Øje for øje og den anden kind

EN SCENES ANATOMI. Ved premieren i 2008 skilte Gå med fred Jamil vandene: Gav den et ensidigt negativt billede af sit muslimske miljø? Gennem en analyse af en af filmens mindst dramatiske, men mest velkomponerede scener, hvor hovedkarakteren Jamils valgmuligheder dissekeres, demonstrerer Jesper Borchmann, at filmen er langt mere nuanceret end som så.

Leths stilistiske (im)perfektion: 66 scener fra Amerika

ET BILLEDES ANATOMI. Jørgen Leth nåede for nylig sit største publikum nogensinde idet en berømt scene med Andy Warhol fra Leths 66 scener fra Amerika blev brugt i Burger Kings reklame i Super Bowls halftime-show. I denne billedanatomi ser Mathias Bonde Korsgaard nærmere på netop 66 scener fra Amerika og især en kamerabevægelse der slet ikke burde være der.

Et svin i kongeklæder

ET BILLEDES ANATOMI. I scenen ”The Court of the Crimson King” i Cuaróns Children of Men står de kulturhistoriske referencer til alt fra syrerock til den spanske revolution i kø. Men med hvilket formål, spørger Michael Højer, der ser på, hvorfor en lyserød gris, der svæver over et kraftværk i London er et velvalgt establishing shot i omtalte scene.

Slørede sandheder: Om åbningsindstillingen i Sauls søn

ET BILLEDES ANATOMI. Den første indstilling i László Nemes’ Oscar-vindende debutfilm Sauls søn (2015) er, med sin slørede billedkvalitet, mildt sagt desorienterende. I denne billedeanatomi stiller Jakob Langkjær skarpt på indstillingens kamerastil og udforsker, hvordan den gemmer på en krads kritik af den traditionelle stil i historiske film.

Arkiv 2003-2013

Der findes mange flere features, anmeldelser, anatomier og In English-tekster i vores omfattende arkiv fra perioden 2003-2013.

Franquismen og forvrængningsspejlet: El laberinto del fauno

ET BILLEDES ANATOMI. Guillermo del Toro er en af vor tids mest populære mexicanske instruktører, og filmen El laberinto del fauno er blandt hans mest kendte og anerkendte hovedværker. Filmen kendes primært for sine fantasifulde fortælleelementer, men med udgangspunkt i en enkelt frame fra del Toros film viser Andreas Halskov, at dette er andet og mere end ’blot’ et skræmmende og fabel-agtigt værk.

Natten er blå som… – Teal and Orange er det nye...

ET BILLEDES ANATOMI. Begrebet teal and orange eller the blockbuster look har de seneste år fået en del opmærksomhed i filmkredse, fordi en uforholdsmæssig stor andel af film color grades med udgangspunkt i netop disse to komplimentær-farver. Nu har fænomenet også nået tv-skærmen, og i billedanatomien Natten er blå som… kigger Henrik Højer nærmere på hvorfor netop farvekombinationen blå og orange dominerer i tv-serier som Fear the Walking Dead og The Knick.

Sexede vampyrbøller og svære overgange: The Lost Boys

EN SCENES ANATOMI. Vampyrfilmen går tilbage i slutningen af 1800-tallet, og genren videreudviklede sig i 10’erne, inden den fik en reel opblomstring i 20’erne og 30’erne. I 80’erne begyndte genren dog at forandre sig. Med værker som The Lost Boys så man nogle moderne koblinger af teenage- og vampyrfilm. I denne artikel skal vi se nærmere på netop denne tendens.

Et billedes anatomi: Anslagets kunst

ET BILLEDES ANATOMI. I sin anden artikel fra Cannes 2017, kigger Andreas Halskov nærmere på Michel Francos mexicanske film Las hijas de abril, der blev vist udenfor hovedkonkurrencen. Det giver anledning til en en billedanatomi med udgangspunkt i filmens elegante åbningsindstilling.