Anatomi

EN SCENES ANATOMI. Hvordan former man stilhed med lyd og kan den i sig selv fungere som antagonist? I denne udgave af En scenes anatomi dykker vi helt ned i filmlyden i gyser-thrilleren A Quiet Place for at undersøge, hvordan lydsiden med konventionelle og radikale greb fungerer som et helt afgørende fortælleredskab.

ET BILLEDES ANATOMI. I scenen ”The Court of the Crimson King” i Cuaróns Children of Men står de kulturhistoriske referencer til alt fra syrerock til den spanske revolution i kø. Men med hvilket formål, spørger Michael Højer, der ser på, hvorfor en lyserød gris, der svæver over et kraftværk i London er et velvalgt establishing shot i omtalte scene.

ET BILLEDES ANATOMI. De færreste filmkritikere og -teoretikere har nogensinde værdige Jean-Claude Van Damme et blik, og det bugner ikke ligefrem med akademiske behandlinger af film som Bloodsport (1988) og Kickboxer (1989). I denne korte artikel handler det dog netop om Bloodsport og Kickboxer, og her handler det netop om blikket og om skuelysten.

EN SCENES ANATOMI. Flere af Cuaróns film rummer religiøse lag, således også Children of Men (2006), hvor flere scener nærmer sig bibelsk palimpsest. Jesper Jensen ser nærmere på de frelsende karakterer i Cuaróns nyklassiker.

ET BILLEDES ANATOMI. Åbningen af David Lynchs film Eraserhead indeholder en indstilling, som ikke blot introducerer hovedpersonen og hans hjem, men som også introducerer en række af de mønstrer og signaturer, som vi forbinder med instruktøren. Andreas Halskov går i dialog med billedet og ser nærmere på nogle forskellige motiver og mønstre i Lynchs værk, som på forskellig vis kan spores tilbage til netop denne indstilling.

ET BILLEDES ANATOMI. Jurassic Park er med sine computerskabte dinosaurusser især berømt som en monumental præstation indenfor brugen af computergrafik på film. Men den burde måske i denne sammenhæng være ligeså kendt for et særligt ansigt. Mathias Bonde Korsgaard har set nærmere på et umiddelbart upåfaldende, men alligevel afgørende moment i Spielbergs film.

ET BILLEDES ANATOMI. Det er ikke et særsyn at se karakterer drikke alkohol på film. I denne billedanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på nogle filmhistorisk prominente eksempler fra toneangivende instruktører hvor karaktererne drikker enten fransk hvidvin eller øl. Og eksemplerne viser at det absolut ikke er ligegyldigt eller tilfældigt præcis hvilke gyldne dråber filmenes karakterer foretrækker.

ET BILLEDES ANATOMI. Tim Burton og Henry Selicks moderne klassiker The Nightmare Before Christmas fra 1993 indeholder en række karakteristiske Burton-elementer, ikke mindst den ekspressive brug af farver. Bedst som du troede, at julen var overstået, viser Henrik Højer med næsten mareridts-agtig timing, hvordan Burton og Selick lægger farver til fortællingen om outsideren, der så gerne vil passe ind, men som må sande, at det er svært at være julemand i sort/hvid.

ET BILLEDES ANATOMI. Vi fortsætter forskræppet for 16:9s kommende bogudgivelse i denne udgave af Et billedes anatomi. Her tager Henrik Højer afsæt i en serie, der godt nok ikke indgår i bogen, men som ikke desto mindre tematiserer den medieudvikling som Streaming for viderekomne omhandler. I Starz’ psykedeliske fantasyserie American Gods (2017-) står kampen nemlig mellem de gammelkendte guder og, blandt mange andre, Lucille Ball fra I Love Lucy (1951-1957), der her repræsenterer de nye guder og den tv-fortid, som serier a la American Gods står på skuldrene af.

ET BILLEDES ANATOMI. Ruben Östlunds De ufrivillige fra 2008 er en stilistisk stringent film, hvor der aldrig klippes internt i den enkelte scene, og hvor kameraet aldrig bevæger sig. Så meget desto mere overraskende er det ene moment i filmen, hvor vi konfronteres med hvad der ved første øjekast ligner en kamerabevægelse – men viser sig ikke at være det alligevel …