Søde sager

050-01_finger

Sergio Leones film Once Upon A Time In America er som et ægte italiensk epos – og typisk for Leone – storladen, barsk og vemodig. Men undervejs i den rå gangsterhistorie er der også rørende momenter af ømhed og uskyld. F.eks i en kort scene om en drengs første date, hvor en flødeskumskage spiller en afgørende rolle. I det følgende henledes al opmærksomhed mod denne lille 3-minutters scene af den næsten 4 timer-lange storfilm.

 

Once Upon A Time In America (1984) anses sammen med Once Upon A Time In The West (1968) som Leones mesterværker. Det er en stor film, som kendetegnende for mesterinstruktøren maler et billede af en række menneskers liv i en hård periode af USA’s historie med en barsk og episk handling og et stjernecasts intense spil. Filmen høstede i 1985 Golden Globe- og BAFTA-nomineringer for bedste instruktion, bedste musik og bedste fotografering, men vandt ”kun” én BAFTA-pris for bedste musik. Men konkurrencen var også hård det år, og favoritterne var Milos Formans Amadeus, Roland Joffés Killing Fields og Wim Wenders’ Paris, Texas.

Historien er en skæbnefortælling om den fallerede gangster Noodles (Robert De Niro) og hans venners bande på New Yorks Lower East Side under forbudstiden. Set gennem Noodles’ øjne fortæller filmen bandens historie igennem fem årtier med betagende scenarier, smuk musik og nogle berømte, raffinerede tidsspring. Filmen åbner i 1932, hvor vi møder Noodles som voksen, da han er på flugt og skjuler sig i en opiumshule, og herefter ser vi historien i flere flashbacks tilbage til 1920 og flashforwards frem til 1968. En del af skæbnefortællingen er et coming of age-drama om vennernes opvækst og uskyldstabet ved deres overgang fra barn til voksen. Denne tematik er udtrykt i specielt én kort scene i 1920 mens vennerne er teenagere, nemlig scenen, hvor en af de fire venner, Patsy (Brian Bloom), er ude for at få sin seksuelle debut hos kvarterets letlevende pige, Peggy, med en flødeskumskage som betalingsmiddel.

Men først en kort præsentation af coming of age-dramaet.

Coming of age

Coming of age’ – at blive voksen – har ligefrem lagt navn til en undergenre; coming of agedramaet. Det er et naturligt omdrejningspunkt i mange ungdomsfilm, men kan som her også indgå som en del af en større skæbnefortælling, der rækker langt ud over ungdomstiden. Coming of age-dramaet beskriver typisk den svære overgang fra barn til voksen og de fysiske og følelsesmæssige problematikker, der følger med. En fast bestanddel er den seksuelle debut – et højtideligt og sart overgangsritual, hvor al hormonel energi samler sig om at erobre det modsatte køn, men hvor selve akten ofte er et kejtet anti-klimaks – og for pigerne også smertefuldt og griset. Ofte afspejler håndteringen af ”ritualet” også den unges generelle personlighed og er kendetegnende for, hvordan den unge siden kommer til at fungere som voksen; som dominerende, eftergivende, lidenskabelig eller andet. Tænk f.eks. på Bjørns sommerflirt i Zappa (1983), som naturligt nok er ret famlende, ligesom han selv er en ”famlende” medløber til Steens drengestreger. Eller Stacy i Fast Times At Ridgemont High (1982), der bare vil have det overstået uden følelser– og det får hun, men så indhenter følelserne for en anden dreng hende.

Fig. 4: Ømt …
Fig. 4: Ømt …

Fig. 5: Bjørn og Stacy mister mødommen i henholdsvis Zappa og Fast Times At Ridgemont High.
Fig. 5: Bjørn og Stacy mister mødommen i henholdsvis Zappa og Fast Times At Ridgemont High.

Tilbage til Lower East Side under forbudstiden. Det er en barsk verden, hvor man må sno sig, og mange tyr til (små)kriminalitet. Noodles’ bande laver tyverier og svindelnumre, først for en bagmand i kvarteret, siden på egen hånd. Livet er hårdt, og selv børn spares ikke – hverken af den hårdhændede panserbasse ’Fartface’ eller konkurrenten Bugsy, der jagter og lammetæver vores venner uden nåde. Piger og sex anskues med samme hårdhed og kynisme; der er kontant betaling. Peggy sælger sex for naturalier til hvem som helst i et skur på taget. Det eneste ægte og (næsten) uskyldige her er Noodles og søde Debbie; han lurer, når hun klæder om og øver dansetrin, og hun lader som om, hun ikke ser ham.

Drengene er teenagere, og det med piger svirrer i luften. Nu skal det være for Patsy, så han tropper op hos Peggy med en flødeskumskage fra konditoriet – en stor, flot én, som han mener er et ordentligt skrald værd. Hun beder ham vente udenfor på gangen, men da det trækker ud, bliver han fristet af kagen og spiser den.

Søde sager

Scenen forekommer 55 minutter inde i filmen og varer blot 3 minutter. I den kameraindstilling, der er denne artikels hovedfokus sidder Patsy og venter på Peggy på trappen udenfor hendes lejlighed. Han er alene. Vi ser ham i halvnær beskæring og med roligt kamera på højde med ham. Vi er altså inde i hans private sfære og oplever hans private liv. Billedrammen indrammer hans hoved og overkrop og fokuserer dermed på hans hoved og hænders aktiviteter, hvorved underkroppen, som repræsenterer seksuallivet, er ”ude af billedet” og ikke relevant.

Han sidder først roligt afventende, men da Peggy lader vente på sig, bliver han utålmodig og fristet af kagen. Han åbner forsigtigt pakken med den dyrebare kage – nærmest som man trækker et par trusser ned – og kigger lidt på den. Kagen minder om et indbydende skød med det fyldige flødeskum og det runde kirsebær i midten. Det er for fristende for en rask dreng, så han drister sig til at spise lidt af det overskydende flødeskum omkring kagen. Her cues Ennio Morricones blide, sentimentale musik, som giver en rørende stemning til den lille fyrs forehavende, imens han koncentreret spiser af flødeskummet. Han slikker sine fingre rene – for at slette sporene, og for at få det hele med. Så tager han kirsebærret og kigger lidt undersøgende på det, men sætter det pænt tilbage. Men nu er han jo begyndt… så efter det bekerskede forspil giver han slip og går for alvor ombord i kagen. Her bygger musikken op og bliver rigtig rørstrømsk, imens han bare guffer løs og glemmer alt om aftaler, piger og sex. Lige indtil Peggy kommer ud og spørger hvad han ville, hvorefter han konstaterer over for hende og sig selv at det må blive en anden gang.

Det er næppe tilfældigt, at det lige er en kage med kirsebær, Patsy kommer med. ’Pop your cherry’ er amerikansk slang for at miste sin mødom. I en anden berømt gangterfilm, Goodfellas, siger godfather Paulie netop ’You popped your cherry’ som en lykønskning med unge Henrys første arrestation og afhøring. Patsys kirsebær-kage peger på den seksuelle debut, men også på paradokset i, at den ikke indfinder sig endnu.

Fig. 6: Patsy undersøger kagen forsigtigt…,
Fig. 6: Patsy undersøger kagen forsigtigt…,

Fig. 7: drister sig til en bid…,
Fig. 7: drister sig til en bid…,

Fig. 8: …og går til biddet!
Fig. 8: …og går til biddet!

Sex eller kage

Kagescenen kan fortolkes således: Teenageren Patsy, der er på vej til sin seksuelle debut, lader sin ene basale lyst vinde over den anden – han fristes af kage frem for sex. Kagespisningen repræsenterer en barnlig uskyld, der i situationen overvinder en spirende seksualitet og modenhed og for en stund lader drengen forblive i den trygge, kendte barneverden inden overgangen til den ventende, barske voksenverden med dens mange krav. Samtidig afspejler scenen også en barnlig impulsivitet og uansvarlighed – det, at han lader sig friste uden tanke for den aftalte handel. Skulle man vove at låne lidt af udviklingspsykologiens begreber, kunne man sige, at en barnlig oral fiksering her trænger frem og undertvinger en spirende seksualitet.

Fig. 10: Man aner allerede kombination af uskyld og det spirende begær her ved vinduet ind til konditoriet.
Fig. 10: Man aner allerede kombination af uskyld og det spirende begær her ved vinduet ind til konditoriet.

Det er egentlig påfaldende, at Leone med denne scene gør så meget ud af at få Patsy til at fremstå ung og umoden; drengene er jo netop kriminelle i en ung alder og vant til at stjæle og snyde, undgå politiet og få bank, ligesom det generelt er hårde tider med pengemangel. De er med andre ord vant til voksenlivets krav allerede i teenageårene. Så på en måde understreger den ”umodne” scene netop modenheden i de små voksne, og glæden ved kagen kommer til at virke overdreven i lyset af den øvrige handling. Men samtidig viser den et rørende glimt af uskyld i denne hårde verden – dels det at den unge kriminelle trods alt ikke er forrået på alle områder, men helt uerfaren i forhold til kvinder, dels at han stadig er så meget barn, at han hellere vil fortabe sig i en fed gang flødeskum end i en piges skød (fig. 10).

Scenens dvælen ved det barnlige – understreget af musikken – er udpræget sentimental, hvilket vi også kender fra flere sekvenser i Leones andet Amerika-epos Once Upon A Time In The West. Men den sentimentale stemning passer netop fint til, at drengene forlader den kendte, trygge verden, samt i øvrigt Noodles, der filmen igennem genoplever sin fortid.

Midt i Noodles’ storladne skæbnefortælling forekommer Patsys lille kagescene. Som et afbræk fra Noodles’ personlige erindringer ser vi vennen Patsys intime ”nærsexoplevelse”, som i stedet bliver til kagespisning.

[quote_center]***[/quote_center]

Fakta

Film

  • Once Upon A Time In America. Instruktør: Sergio Leone. Premiere 1984.
  • Goodfellas. Instruktør: Martin Scorcese. Premiere 1991.
  • Zappa. Instruktør: Bille August. Premiere 1983.
  • Fast Times At Ridgemont High. Instruktør: Amy Heckerling. Premiere 1982.
  • Once Upon A Time In The West. Instruktør: Sergio Leone. Premiere 1968.
  • Once Upon A Time In America er udsendt i flere versioner af varierende længde, og både som biograffilm og TV-film. Grundlaget for denne artikel er den mest kendte version på 3 timer og 49 minutter.

Websteder

DEL
Jesper Jensen

Født 1969. cand.comm. fra RUC. Arbejder med kommunikation, skriver om film, musik og popkultur, og har lavet flere dokumentarfilm.