Dokumentarspil – gimmicks eller genistreger?

FEATURE. Hvad får man, hvis man krydser computerspillet med dokumentarfilmen? En I-doc, naturligvis. Disse dokumentarspil udgør en voksende kategori af dokumentarer, men hvad skal vi egentlig med dem? Kan man overhovedet spille sig igennem virkeligheden, og gør det værkernes budskaber nogen tjenester? Troels Jensen udforsker I-doc’ens eksistensberettigelse.

Troper i krimiserier

FEATURE. Tv-krimiserien ligger i forlængelse af en cirka 200 år lang litterær tradition og har etableret sig som en stærkt normbunden populærkulturel genre. Men hvilke genkommende træk er der reelt i tv-krimiserien, og hvor fasttømrede er disse? Er tv-krimiserier uoriginale og klichéfyldte, eller er der plads til genremæssige innovationer?

When Television Grew Up: David Simon, Modern America and the Maturing...

FEATURE. The showrunner David Simon was a central flagship for HBO, when they revolutionized the TV-landscape in the beginning of the 2000s, and even in the highly competitive streaming landscape of today he continues to create relevant drama series that often utilize the past to comment on the present. In this interview, Simon talkes about his approach to realism and long-form storytelling and his views on the changes in American society and the American TV landscape.

Klovns mørke hjerte

FEATURE. Er filmen Klovn: The Movie (2010) mere end blot en underholdende komedie? Svaret er ifølge Rasmus Bach Frandsen ja, og i denne feature undersøger han filmen som parafrase af Joseph Conrads berømte roman Mørkets hjerte (1899) samt lighederne med Francis Ford Coppolas film Apocalypse Now (1979).

Skeletter i maskinen

FEATURE. De digitale film-teknologier er styrtet frem siden starten af dette århundrede, men betyder det, at det analoge blot var en periode, der nu er slut, og at mediet er blevet post-filmisk? Kasper Lauritzen undersøger, hvordan denne forestilling findes i filmkulturen i dag, og hvorfor det er vigtigt at være bevidst om de gamle teknologier.

Tænk på Fincher – Mindhunters titelsekvens

FEATURE. Den 16. august får 2. sæson af Mindhunter premiere. I den anledning rettes blikket her mod seriens titelsekvens og særligt dens brug af semi-subliminale indstillinger. Disse har ifølge Søren Rørdam Bastholm det dobbelte sigte at henlede opmærksomheden på seriens auteur, David Fincher, og at få Netflixbrugerne til at undlade at benytte sig af streamingtjenestens “skip intro” funktion.

Da tøserne overtog tossekassen

FEATURE. Ved årets DGA-uddeling gik samtlige af de meste prominente tv-priser til kvindelige skabere og instruktører, hhv. Lisa Cholodenko (Olive Kitteridge), Jill Soloway (Transparent) og Lesli Linka Glatter (Homeland). Dette markerer et skifte i det amerikanske tv-landskab, som i stigende grad præges af stærke kvinder både foran og bag kameraet. Med udgangspunkt i et interview med Lesli Linka Glatter undersøger Andreas Halskov netop dette skifte.

Neil Young – også kendt som Bernard Shakey

FEATURE. Du kender sikkert godt rock-legenden Neil Young, men kender du Bernard Shakey? Uden at afsløre for meget kan vi oplyse, at de er én og samme person. Musikeren har nemlig en hel parallelkarriere som filmskaber og den har resulteret i nogle af de mest offbeat og rå musikfilm nogensinde, fra den totalflippede musical Human Highway, der er lige dele David Lynch og Morten Korch, til den rå og ærlige Muddy Track, hvor Neil Young filmer sig selv og sine nærmeste musiksammensvorne i en af karrierens sværeste perioder. Læs med her, hvor dokumentarforsker Peter Ole Pedersen dykker ned i Bernard Shakeys forunderlige filmverden.

En film uden kajakker? Et lokationsstudie af grønlandsfilmen Nuummioq. Del 1:...

FEATURE. Indlandsis, høje fjelde og nordlys – klichéerne regner ned over Grønland. Med Nuummioq (2009) fik landet sin første egenproduktion, og intentionen var klar: Filmen skulle modarbejde stereotyperne og vise det ‘sande’ Grønland. I nærværende feature – den første af to – stiller Anders Grønlund og Emilie Dybdal skarpt på den ambitiøse film og undersøger, hvordan den leverer et nuanceret billede af Grønland.

Grimhedens grammatik: Om eksperimentalfilmen Traité de bave et d’éternité

FEATURE. Som et led i 16:9s serie af artikler om ”bizarre” film kigger Andreas Halskov nærmere på Jean Isidore Isous bevidst fejlbehæftede film Traité de bave et d’éternité fra 1951. Filmen er en aldeles umedgørlig sag som bevidst nedbryder klassiske filmstilistiske konventioner – den gør en dyd ud af æstetiske fejl og tilfældigheder og formulerer således i lyd, billeder og støj hvad Isou selv har betegnet som en filmisk antigrammatik.