Dramatisk dasen: Guillaume Bracs feriefilm

FEATURE. I den franske instruktør Guillaume Bracs film udforskes feriens anormale, spontane og risikofyldte reflektionsrum med udgangspunkt i humoristiske og sanselige fortællinger om menneskelige handlinger og deres konsekvenser. Igennem filmene bruges ferien blandt andet som billede på en kompleks industri, som et mikrokosmos over menneskets sociale liv og som del af den moderne præstationskultur.

”Hav en god dag, alligevel”: Om true crime og sensationalisme

FEATURE. True crime er alle vegne, og true crime er ingen døgnflue. Sværere er det at definere og afgrænse genren. Jørgen Riber Christensen gør forsøget med afsæt i den eksisterende litteratur og et udvalgt sample på hele 58 true crime-udsendelser. Sensationalisme – i forskellige afskygninger – viser sig som et overraskende fællestræk.

True Crime: Forbrydelse, fortælling og dom

FEATURE. Kan du spotte en morder? Fortællinger såsom Netflix’ Making a Murderer giver os adgang til de anklagede og en vifte af nøglepersoner i en mordsag, og inviterer os til at tage stilling. I artiklen ”True Crime: Forbrydelse, fortælling og dom” sætter Thomas Enemark Lundtofte fokus på de nye dokumentariske krimiseriers deres retoriske apparat og etiske ansvar.

“The worst movie ever made”: En revurdering af Twin Peaks: Fire...

FEATURE. Tv-serien Twin Peaks (ABC, 1990-1991) blev hurtigt et internationalt kultfænomen, der af mange regnes som et centralt tv-historisk værk. Anderledes forholder det sig med David Lynchs prequel Fire Walk With Me (1992), som blev mødt med kritiske tilråb i Cannes og har fået en næsten entydigt negativ reception. Andreas Halskov tager filmen op til revision og hævder, at den bør ses som andet og mere end et addendum til tv-serien.

Harry Potters tyngdepunkter

FEATURE. Harry Potter og fangen fra Azkaban betragtes ikke normalt som et af Cuaróns hovedværker, men måske snarere som en vildfarelse i hans karriere. Ikke desto mindre rummer filmen en række træk der gør at den kan betragtes som en slags forstudie til de senere og mere anerkendte Children of Men og Gravity, heriblandt især Cuaróns særlige brug af long takes. I denne artikel retter Kristin Thompson således opmærksomheden mod de tre long takes i Harry Potter-filmen og læser dem i lyset af Cuaróns øvrige produktion.

Ud i natten

FEATURE. På film kan nattens mørke betyde alt fra stil og romantik til gys og magi. Jesper Jensen ser nærmere på film, der foregår om natten, og undersøger med Norman Jewisons Oscarvinder In the Heat of the Night (1967) som eksempel, hvordan natten som fænomen og mørket som virkemiddel kan være afgørende for historien.

Hvilket filmsprog taler København?

FEATURE. I anledning af bogen Filmens København, som udkommer på Gyldendal til september, tegner den ene af bogens to forfattere et billede af de mange måder, København er blevet skildret på gennem filmhistorien.

De- og rekonstruktion i Guy Maddins alternative erindringsfilm

FEATURE. Canadiske Guy Maddin indtager med sine film en skæv rolle i filmhistorien, og i blandingen af en intensiveret klippestil og en ekspressiv chiaroscuro-æstetik, som vi kender fra 1920'ernes Tyskland, forener hans film fortid og samtid. Kenneth McNeil ser nærmere på Maddins film, heriblandt The Saddest Music in the World, Brand Upon the Brain! og My Winnipeg, og beskæftiger sig særligt med disses forhold til 1920'ernes film.

”Who’s playing the banjo here?”: Om Deliverance, The Texas Chainsaw Massacre,...

FEATURE. I sin artikelserie om landskabet i horrorfilmen tager Peter Raagaard igen læserne med ud på landet. I den første af to artikler om “The Backwoods” går turen til 1970’ernes USA, hvor morderiske, indavlede hillbillies ventede på at gøre byboers ferietur til et mareridt. Det var i hvert fald, hvad man kunne tro efter at have set film som Deliverance, The Texas Chainsaw Massacre og The Hills Have Eyes.

Skeletter i maskinen

FEATURE. De digitale film-teknologier er styrtet frem siden starten af dette århundrede, men betyder det, at det analoge blot var en periode, der nu er slut, og at mediet er blevet post-filmisk? Kasper Lauritzen undersøger, hvordan denne forestilling findes i filmkulturen i dag, og hvorfor det er vigtigt at være bevidst om de gamle teknologier.