Bikinibabes og automatvåben i neonland

FEATURE. Ambivalens og forvirring er kodeord for seerens oplevelse af Harmony Korines neonfarvede Spring Breakers, der foregår under Floridas hede sol. Men Korine har ikke fået solstik – han leger derimod kispus med en lang række filmiske klichéer. Peter Raagaard forklarer i denne feature hvordan.

Vikinger, drug dealers og bitches

FEATURE. At HBOs storværk The Wire har litterære forbilleder er ikke nyt, men i denne uges 16:9-artikel føjer sagaforsker Pernille Hermann ny viden til feltet. For de to tekstuniversers tematiske fællesmængde er overraskende fyldig.

iZombie: The New Voice of the Zombie Apocalypse

IN ENGLISH. Zombies have never been more popular than in twenty-first century media as they spread virally from cinema and computer games to graphic novels and television. With each new incarnation, they undergo a transformation, sometimes subtle and sometimes drastic, but these changes impact upon how we engage with and understand the zombie. Stacey Abbotts investigates this phenomenon, focusing on one modern zombie series: iZombie (CW 2015-).

Stjernedrys i prestigevideoer

FEATURE. Der vises færre og færre musikvideoer på TV, men i sin feature om 'prestigevideoen' viser Lennard højbjerg, hvordan stjerner som Robin Williams og Justin Timberlake forsøger at skille sig ud fra mængden af levende billeder på det allestedsnærværende internet. Det gør de bl.a. med produktioner, der er længere, mere eksperimenterende og extravagante end de musikvideoer, der dominerede MTV og VH1 tilbage i halvfemserne.

Eye-gouging, gagballs og afsavede fødder

FEATURE. I starten af dette årtusinde fik den kommercielle gyser med film som fx Saw og Hostel en ny subgenre - torturpornoen. Søren Søberg Poulsen undersøger, hvor trangen til at save, stikke, snitte og hugge menneskekroppen i stumper og stykker kom fra, hvad der blev af den, og hvad den egentlig ville os.

“The worst movie ever made” – en revurdering af Twin Peaks:...

FEATURE. Tv-serien Twin Peaks (ABC, 1990-1991) blev hurtigt et internationalt kultfænomen, der af mange regnes som et centralt tv-historisk værk. Anderledes forholder det sig med David Lynchs prequel Fire Walk With Me (1992), som blev mødt med kritiske tilråb i Cannes og har fået en næsten entydigt negativ reception. Andreas Halskov tager filmen op til revision og hævder, at den bør ses som andet og mere end et addendum til tv-serien.

No Place Like Home: Returning to Twin Peaks

FEATURE. In terms of style and content, the new Twin Peaks is radically different from the original series, and it includes abstract references to different David Lynch productions while combining familiar faces and places with new situations, stylistic choices and characters. In many ways, the new series is about “returning,” about going back and trying to rediscover or even recreate Twin Peaks, but the revival is not a nostalgic revisit to a cozy, All-American small-town. That gum you like has come back in a different style.

I mørket findes frelsen

FEATURE. True Detective regnes af mange som den seneste store åbenbaring i amerikansk tv-fiktion. Den er en dyster og eksistentiel detektivserie sat i et incestuøst sydstatsmiljø. Med sit antologiformat og sin faste instruktør markerer serien en ny tendens i amerikansk tv, men serien er blevet kritiseret for et tvivlsomt kvindesyn og en tilsvarende tvivlsom slutning. Søren Bastholm går tilbage og ser nærmere på denne serie, dens komplekse fortælleforhold og dens tvivlsomme slutning.

Hvad der drages frem af lyset

FEATURE. Hvordan kommer man tæt på et menneske ved at bruge billede og lyd? Christian Voldborg Andersen gransker portrætfilmens stilistiske og fortællemæssige egenskaber.

Grimhedens grammatik – om eksperimentalfilmen Traité de bave et d’éternité

FEATURE. Som et led i 16:9s serie af artikler om ”bizarre” film kigger Andreas Halskov nærmere på Jean Isidore Isous bevidst fejlbehæftede film Traité de bave et d’éternité fra 1951. Filmen er en aldeles umedgørlig sag som bevidst nedbryder klassiske filmstilistiske konventioner – den gør en dyd ud af æstetiske fejl og tilfældigheder og formulerer således i lyd, billeder og støj hvad Isou selv har betegnet som en filmisk antigrammatik.