En litterær filmatisering – Analyse af Joe Wrights adaptasjon av Ian...

FEATURE. Adaptationer bliver ikke altid taget alvorligt og betragtes ofte som parasitter på litterære klassikere. Det råder Elisabeth Gripsrud bod på i denne analyse af Joe Wrights filmatisering af Ian McEwans Atonement, en roman, der af mange blev betragtet som som umulig at filmatisere. Såvel kritikere som publikum var dog enige om, at Joe Wright og holdet bag filmen lykkedes med deres projekt, og Elisabeth Gripsrud viser gennem sin analyse af filmen, hvordan de knækkede den hårde nød.

“Our future is in the city”: Storbyens udfordringer i David Simons...

FEATURE. David Simon har været idémand bag alle sine serier og ført dem igennem fra start til slut. The Wires kanoniske status er uomtvistelig, men har også skygget for nogle tværgående træk i Simons serier. Èt af de træk er det genkommende fokus på amerikanske storbyer og de udfordringer, som de hver især står over for. Mikkel Jensen fører os igennem Simons serier med det for øje.

Mening i fragmenter – postmodernitet i Noriko’s Dinner Table

FEATURE. Noriko's Dinner Table (2005) er en kompleks film, som udfordrer både seeren og filmanalytikeren. I forsøget på at lodde dybderne i Sion Sonos værk anvender Jeppe Kühn Laugesen derfor en prismatisk læsning, hvor filmen belyses fra forskellige positioner og forståelsesperspektiver.

Groteske guder og menneskelige monstre: en ny realisme i The Boys...

FEATURE. Hvad sker der for superheltegenren post-Endgame? I sit essay ser Morten Jacobsen nærmere på TV-serien The Boys og Todd Philips Joker og på det skift, der tilsyneladende er sket med mytologien i denne, den mest mytologiske af alle moderne filmgenrer. Volden er mere eksplicit og temaerne psykologisk tungere, men er der tale om reelle nybrud, eller er genren bare fulgt med tiden?

Ødipus’ hemmelighed: Om spoilerfænomenet

FEATURE. Vi kender dem alle sammen. De berømte slutninger og de herostratisk berømte spoilers. Spoilerfænomenet er næppe nyt, men med de sociale medier og de nye udgivelsesvinduer og -platforme er ord som spoiler og spoiler alert blevet meget almindelige. Andreas Halskov besøger nogle af film- og tv-historiens mest berømte spoilers og kigger nærmere på selve spoilerfænomenet.

Kulten fra Svendborg: Erik Ballings Martha og Store Marthadag

FEATURE. Erik Ballings sømandsfilm Martha fra 1967 blev taget af plakaten efter blot tre uger, men er i dag en elsket kultfilm. Hvert år i maj fejres Store Marthadag i Svendborg af flere hundrede fans. Men handler det hele bare om øldrikning og nostalgi, eller formår Martha at formidle nogle værdier, deltagerne kan genkende sig selv i? Peter Raagaard ser nærmere på både film og fans.

”I have come here to chew bubblegum and kick ass…”

FEATURE. One-lineren fra John Carpenters kultactionfilm They Live er blevet ikonisk blandt fans af 80’er action- og science fictionfilm. Filmen var ment som en satire over Reagan-tidens USA, men den også blevet misbrugt som antisemitisk propaganda. Hvad er det, som giver hadegrupper denne mulighed for identifikation med filmen?

Triers dirrende tableauer

FEATURE. Triers Breaking the Waves og Melancholia indbyder både til fordybelse og til opmærksomhed på filmenes ramme. Særligt Melancholias prolog og kapitelinddelingerne i Breaking the Waves skaber den dobbeltrettede invitation. Maja Møller Hendel undersøger: Hvad er virkningen af denne invitation? Kan opmærksomheden bidrage med andet end forstyrrelse?

Ud i natten

FEATURE. På film kan nattens mørke betyde alt fra stil og romantik til gys og magi. Jesper Jensen ser nærmere på film, der foregår om natten, og undersøger med Norman Jewisons Oscarvinder In the Heat of the Night (1967) som eksempel, hvordan natten som fænomen og mørket som virkemiddel kan være afgørende for historien.

En film uden kajakker? Et lokationsstudie af grønlandsfilmen Nuummioq. Del 2:...

FEATURE. Grønland er meget mere end høje fjelde og dybe fjorde. I anden feature af to arbejder Anders Grønlund og Emilie Dybdal videre med grønlandsfilmen Nuummioq og træder denne gang bag kameraet. Ved hjælp af en såkaldt skrivebordsanalyse undersøger de filmens produktionsmæssige omstændigheder og giver et indblik i den grønlandske filmhistorie, en turbulent proces og et unikt produktionsmiljø, hvor ressourcerne er små, men ambitionerne enorme.