De- og rekonstruktion i Guy Maddins alternative erindringsfilm

FEATURE. Canadiske Guy Maddin indtager med sine film en skæv rolle i filmhistorien, og i blandingen af en intensiveret klippestil og en ekspressiv chiaroscuro-æstetik, som vi kender fra 1920'ernes Tyskland, forener hans film fortid og samtid. Kenneth McNeil ser nærmere på Maddins film, heriblandt The Saddest Music in the World, Brand Upon the Brain! og My Winnipeg, og beskæftiger sig særligt med disses forhold til 1920'ernes film.

Man jager en gris og finder et svin

FEATURE. Den enfoldige morder (1982) med Stellan Skarsgård i hovedrollen er en klassiker i skandinavisk film. Filmen bygger på Hans Alfredsons roman Den onde mand fra 1980. Ole Thaisen undersøger forholdet mellem bog og film og interesserer sig specielt for forskelle i struktur og fortælleform.

Sex, stoffer og rock’n’roll – og motorcykler

FEATURE. Kenneth Angers Scorpio Rising fra 1963 er en skelsættende film der med sin ironiske brug af populærmusik har inspireret en bred skare af instruktører fra Scorsese til Lynch. Christian Voldborg Andersen har set nærmere på Angers bizarre og særegne blanding af motorcykler, okkultisme, død, nazisme, religionskritik, homoseksualitet – og rock’n’roll.

Kameraet som vagabond – strejftog i mexikansk film

FEATURE. Findes der en mexicansk filmproduktion, som taler med sin egen distinkte stemme? Otto Pretzmann prøver sig frem med et par svar på dette spørgsmål. Han tilbyder ikke nogen encyklopædisk viden om emnet, ej heller færdigsyede opfattelser, snarere et par vævsprøver af centrale værker. Han ser bl.a. på film af the three amigos of cinema, Alfonso Cuarón, Alejandro Gonzáles Iñárritu og Guillermo del Toro, og finder især i Cuaróns Y tu mamá también (2001) en distinkt mexikansk stemme, som han savner i Cuaróns senere film.

Pik træet og nisseost

FEATURE. I nyere tid er det blevet en udbredt praksis at lave audiovisuelle remixes. Her tildeles eksisterende billeder nye humoristisk-absurde betydninger gennem kreative manipulationer og ændringer i deres tilhørende lydside. I sin artikel om disse remixes demonstererer Mathias Bonde Korsgaard, hvorledes humoren i sådanne klip tilvejebringes, og foreslår samtidig, at disse remixes nærmest kan betragtes som en slags teoritekster om audiovisuelle relationer. Artiklen er desuden en forsmag på den kommende bogudgivelse fra 16:9 om moderne audiovisuel komik, Helt til grin.

Ud i natten

FEATURE. På film kan nattens mørke betyde alt fra stil og romantik til gys og magi. Jesper Jensen ser nærmere på film, der foregår om natten, og undersøger med Norman Jewisons Oscarvinder In the Heat of the Night (1967) som eksempel, hvordan natten som fænomen og mørket som virkemiddel kan være afgørende for historien.

Filmens krop, kroppens film

FEATURE. I de seneste år har vi set en række dokumentarfilm såsom Kinbaku - The Art of Bondage (2009) og Autumn Gold (2010), der beskæftiger sig med kroppen på grænseoverskridende vis. Steffen Moestrup argumenterer for, at vi med fordel kan afkode disse film, ikke blot med vores intellekt, men med hele kroppen.

Arkiv 2003-2013

Der findes mange flere features, anmeldelser, anatomier og In English-tekster i vores omfattende arkiv fra perioden 2003-2013.

Grimhedens grammatik – om eksperimentalfilmen Traité de bave et d’éternité

FEATURE. Som et led i 16:9s serie af artikler om ”bizarre” film kigger Andreas Halskov nærmere på Jean Isidore Isous bevidst fejlbehæftede film Traité de bave et d’éternité fra 1951. Filmen er en aldeles umedgørlig sag som bevidst nedbryder klassiske filmstilistiske konventioner – den gør en dyd ud af æstetiske fejl og tilfældigheder og formulerer således i lyd, billeder og støj hvad Isou selv har betegnet som en filmisk antigrammatik.

Harry Potters tyngdepunkter

FEATURE. Harry Potter og fangen fra Azkaban betragtes ikke normalt som et af Cuaróns hovedværker, men måske snarere som en vildfarelse i hans karriere. Ikke desto mindre rummer filmen en række træk der gør at den kan betragtes som en slags forstudie til de senere og mere anerkendte Children of Men og Gravity, heriblandt især Cuaróns særlige brug af long takes. I denne artikel retter Kristin Thompson således opmærksomheden mod de tre long takes i Harry Potter-filmen og læser dem i lyset af Cuaróns øvrige produktion.