True Crime: Forbrydelse, fortælling og dom

FEATURE. Kan du spotte en morder? Fortællinger såsom Netflix’ Making a Murderer giver os adgang til de anklagede og en vifte af nøglepersoner i en mordsag, og inviterer os til at tage stilling. I artiklen ”True Crime: Forbrydelse, fortælling og dom” sætter Thomas Enemark Lundtofte fokus på de nye dokumentariske krimiseriers deres retoriske apparat og etiske ansvar.

Triers dirrende tableauer

FEATURE. Triers Breaking the Waves og Melancholia indbyder både til fordybelse og til opmærksomhed på filmenes ramme. Særligt Melancholias prolog og kapitelinddelingerne i Breaking the Waves skaber den dobbeltrettede invitation. Maja Møller Hendel undersøger: Hvad er virkningen af denne invitation? Kan opmærksomheden bidrage med andet end forstyrrelse?

Det gyselige og det ordinære: The Fall

FEATURE. BBC’s The Fall er blevet beskyldt for at svælge i vold mod kvinder. The Falls seriemorder er dog ganske forskellig fra forgængere som John Doe og Hannibal Lecter. Forskellen bruges både til at problematisere overgrebene mod kvindelige ofre og til at skabe en identifikationsskabende suspense, der giver associationer til Hitchcocks Psycho.

Ud i natten

FEATURE. På film kan nattens mørke betyde alt fra stil og romantik til gys og magi. Jesper Jensen ser nærmere på film, der foregår om natten, og undersøger med Norman Jewisons Oscarvinder In the Heat of the Night (1967) som eksempel, hvordan natten som fænomen og mørket som virkemiddel kan være afgørende for historien.

Når stilheden overdøver

FEATURE. Den østrigske instruktør Michael Haneke bruger ofte stilheden som både filmisk virkemiddel og motiv. Gennem analyser af Hanekes to seneste film, Das weisse Band – Eine deutsche Kindergeschichte (2009) og Amour (2012), undersøger Marie Larsen, hvilke iørefaldende former og funktioner stilheden antager hos Haneke.

Serieverdenens populære flaskeskibe: Et blik på underholdningsværdien i bottle episodes

FEATURE. Bottle episodes sniger sig ind i flere og flere tv-serier. De er en producers våde drøm, for de er både populære, kreativt udfordrende, billige og hurtige at lave. Men er det det eneste? Troels Jensen dykker ned i et eksemplarisk tv-afsnit fra Penny Dreadful og går til forsvar for de spøjse episoders unikke underholdningsværdi.

Fra underdog til happy end: Føljetonfortælling og karakterudvikling i SKAM

FEATURE. Hvordan kan vi forstå SKAM som en kompleks tv-serie? Hvad kendetegner karakterudviklingen og føljetonserien? Og hvordan bruges intertekstuelle referencer som en del af fortællingen? Helle Kannik Haastrup analyserer SKAM i et æstetisk perspektiv og placerer serien i forhold til andre tv-serier i den tredje guldalder.

Fra myte mod mainstream: Pandoras æske i Kiss Me Deadly, Repo...

FEATURE. En dødbringende æske, et eksplosivt bagagerum og en mappe værd at dræbe for: Myten om Pandoras æske går igen som motiv i tre filmklassikere: Robert Aldrich’ film noir Kiss Me Deadly, Alex Cox’ kultfilm Repo Man og Quentin Tarantinos megahit Pulp Fiction. De tre film kan ses i forlængelse af hinanden, som en kæde af indbyrdes inspiration. 16:9-redaktionen ønsker alle en god sommerferie og vender tilbage i august.

Man jager en gris og finder et svin

FEATURE. Den enfoldige morder (1982) med Stellan Skarsgård i hovedrollen er en klassiker i skandinavisk film. Filmen bygger på Hans Alfredsons roman Den onde mand fra 1980. Ole Thaisen undersøger forholdet mellem bog og film og interesserer sig specielt for forskelle i struktur og fortælleform.

Because you were home

FEATURE. Gyseren The Strangers 2: Prey at Night rammer nu de danske biografer. I den anledning går Søren Søberg Poulsen om bord i etteren, The Strangers – i fortællingens, billedernes og lydens symbolske ringe. Og om bord i The Strangers forholden sig til slasherfilmens konventioner og den amerikanske post 9/11-virkelighed.