Stjernedrys i prestigevideoer

FEATURE. Der vises færre og færre musikvideoer på TV, men i sin feature om 'prestigevideoen' viser Lennard højbjerg, hvordan stjerner som Robin Williams og Justin Timberlake forsøger at skille sig ud fra mængden af levende billeder på det allestedsnærværende internet. Det gør de bl.a. med produktioner, der er længere, mere eksperimenterende og extravagante end de musikvideoer, der dominerede MTV og VH1 tilbage i halvfemserne.

Harry Potters tyngdepunkter

FEATURE. Harry Potter og fangen fra Azkaban betragtes ikke normalt som et af Cuaróns hovedværker, men måske snarere som en vildfarelse i hans karriere. Ikke desto mindre rummer filmen en række træk der gør at den kan betragtes som en slags forstudie til de senere og mere anerkendte Children of Men og Gravity, heriblandt især Cuaróns særlige brug af long takes. I denne artikel retter Kristin Thompson således opmærksomheden mod de tre long takes i Harry Potter-filmen og læser dem i lyset af Cuaróns øvrige produktion.

The Florida Project og pop verité – virkeligheden gennem kulørt fiktion

FEATURE. Kan man både underholde og samtidigt ændre på virkeligheden gennem fiktion? Sean Baker gør forsøget med spillefilmen The Florida Project (2017), der skildrer en barndom i fattigdom. De filmiske virkemidler og locations skaber et kontrastfyldt univers, der er visuelt spændende, og parallelt hermed understreger de et kritisk budskab om, at visse former for hjemløshed i det amerikanske samfund overses.

Mening i fragmenter – postmodernitet i Noriko’s Dinner Table

FEATURE. Noriko's Dinner Table (2005) er en kompleks film, som udfordrer både seeren og filmanalytikeren. I forsøget på at lodde dybderne i Sion Sonos værk anvender Jeppe Kühn Laugesen derfor en prismatisk læsning, hvor filmen belyses fra forskellige positioner og forståelsesperspektiver.

Grimhedens grammatik: Om eksperimentalfilmen Traité de bave et d’éternité

FEATURE. Som et led i 16:9s serie af artikler om ”bizarre” film kigger Andreas Halskov nærmere på Jean Isidore Isous bevidst fejlbehæftede film Traité de bave et d’éternité fra 1951. Filmen er en aldeles umedgørlig sag som bevidst nedbryder klassiske filmstilistiske konventioner – den gør en dyd ud af æstetiske fejl og tilfældigheder og formulerer således i lyd, billeder og støj hvad Isou selv har betegnet som en filmisk antigrammatik.

Triers dirrende tableauer

FEATURE. Triers Breaking the Waves og Melancholia indbyder både til fordybelse og til opmærksomhed på filmenes ramme. Særligt Melancholias prolog og kapitelinddelingerne i Breaking the Waves skaber den dobbeltrettede invitation. Maja Møller Hendel undersøger: Hvad er virkningen af denne invitation? Kan opmærksomheden bidrage med andet end forstyrrelse?

Øjnene der ser: Overvågning, magt og ret i science fiction-filmen

FEATURE. Overvågning og dens mange teknologiske fremtoninger har en prominent plads i science fiction-filmen. I denne artikel undersøger Peter Ole Pedersen genrens evne til at skabe visuelt frapperende og tankevækkende scenarier, der udfordrer vores vante forestillinger om overvågningens mange forbindelser til samfund, retsstat og religion.

Neil Young – også kendt som Bernard Shakey

FEATURE. Du kender sikkert godt rock-legenden Neil Young, men kender du Bernard Shakey? Uden at afsløre for meget kan vi oplyse, at de er én og samme person. Musikeren har nemlig en hel parallelkarriere som filmskaber og den har resulteret i nogle af de mest offbeat og rå musikfilm nogensinde, fra den totalflippede musical Human Highway, der er lige dele David Lynch og Morten Korch, til den rå og ærlige Muddy Track, hvor Neil Young filmer sig selv og sine nærmeste musiksammensvorne i en af karrierens sværeste perioder. Læs med her, hvor dokumentarforsker Peter Ole Pedersen dykker ned i Bernard Shakeys forunderlige filmverden.

Satiriske spøgelser: Visuel komik og satire i Roy Anderssons ”Living-trilogi”

FEATURE. Den svenske instruktør Roy Anderssons filmiske univers er unikt og straks genkendeligt i sin dommedagslignende tragikomik, men i denne artikel undersøges, med ugangspunkt i Anderssons “Living Trilogy”, forbindelsen til foregangsmænd inden for den visuelle filmkomik, samt hvordan de blege skikkelser, der optræder i filmene fungerer som satiriske legemliggørelser af moderne tilstande.

Once Upon a Time… in Good Old Hollywood: Nostalgi, brydningstider og...

FEATURE. I sin nyeste film tager Quentin Tarantino publikum med tilbage til Hollywood anno 1969, hvor han selv er vokset op. Eller i hvert fald til en version af byen. For hånd i hånd med hans nostalgiske genskabelse af de lysende neonskilte og brede biler går en refleksiv leg med filmmediet og en bevidst omskrivning af de faktiske begivenheder. Og det er netop forholdet mellem nostalgi og selvrefleksivitet, mellem det gamle og det nye, og mellem historiske begivenheder og filmmagi, som er omdrejningspunktet for Lasse Krøghs feature.