Tilbage til fremtiden: Antologiseriens genkomst i streamingens guldalder

FEATURE. Vi fejrer, at 16:9's fjerde bogudgivelse er på vej i trykken ved at bringe et kapitel fra bogen, der bærer titlen Streaming for viderekomne (igen i et samarbejde med VIA Film and Transmedia). Bogen analyserer forskellige facetter af det stadig mere uoverskuelige streaminglandskab, der tegner sig pt., og i Jakob Langkjærs kapitel, der bringes her, er det antologiserien som fænomen, der underkastes nærmere analyse. God fornøjelse.

Bikinibabes og automatvåben i neonland

FEATURE. Ambivalens og forvirring er kodeord for seerens oplevelse af Harmony Korines neonfarvede Spring Breakers, der foregår under Floridas hede sol. Men Korine har ikke fået solstik – han leger derimod kispus med en lang række filmiske klichéer. Peter Raagaard forklarer i denne feature hvordan.

Klovns mørke hjerte

FEATURE. Er filmen Klovn: The Movie (2010) mere end blot en underholdende komedie? Svaret er ifølge Rasmus Bach Frandsen ja, og i denne feature undersøger han filmen som parafrase af Joseph Conrads berømte roman Mørkets hjerte (1899) samt lighederne med Francis Ford Coppolas film Apocalypse Now (1979).

Ting, der er svære at tale om

FEATURE. Selvom den norske instruktør Joachim Trier afprøver grænser for egen filmkunst, så er der en tydelig rød tråd gennem hans fire spillefilm fra debuten Reprise (2006) til Thelma (2017). Jane Marie Knudsen tegner et signalement af Triers oeuvre.

Når samfundets strukturer kollapser, står menneskets godhed tilbage: Om tre håbefulde...

FEATURE. I filmhistorien skorter det ikke på dystopiske forestillinger om, hvad der sker med menneskeheden, når store kriser rammer, og samfundets strukturer slår revner. Men hvad hvis det slet ikke endte sådan? I dette essay undersøger Niels Bonde Jensen tre film, The Hole, Life, and Nothing More og PlayTime, der anderledes fremsætter forskellige håbefulde blikke på menneskelighed i krisesituationer.

En litterær filmatisering – Analyse af Joe Wrights adaptasjon av Ian...

FEATURE. Adaptationer bliver ikke altid taget alvorligt og betragtes ofte som parasitter på litterære klassikere. Det råder Elisabeth Gripsrud bod på i denne analyse af Joe Wrights filmatisering af Ian McEwans Atonement, en roman, der af mange blev betragtet som som umulig at filmatisere. Såvel kritikere som publikum var dog enige om, at Joe Wright og holdet bag filmen lykkedes med deres projekt, og Elisabeth Gripsrud viser gennem sin analyse af filmen, hvordan de knækkede den hårde nød.

Arkiv 2003-2013

Der findes mange flere features, anmeldelser, anatomier og In English-tekster i vores omfattende arkiv fra perioden 2003-2013.

“Our future is in the city”: Storbyens udfordringer i David Simons...

FEATURE. David Simon har været idémand bag alle sine serier og ført dem igennem fra start til slut. The Wires kanoniske status er uomtvistelig, men har også skygget for nogle tværgående træk i Simons serier. Èt af de træk er det genkommende fokus på amerikanske storbyer og de udfordringer, som de hver især står over for. Mikkel Jensen fører os igennem Simons serier med det for øje.

“The worst movie ever made”: En revurdering af Twin Peaks: Fire...

FEATURE. Tv-serien Twin Peaks (ABC, 1990-1991) blev hurtigt et internationalt kultfænomen, der af mange regnes som et centralt tv-historisk værk. Anderledes forholder det sig med David Lynchs prequel Fire Walk With Me (1992), som blev mødt med kritiske tilråb i Cannes og har fået en næsten entydigt negativ reception. Andreas Halskov tager filmen op til revision og hævder, at den bør ses som andet og mere end et addendum til tv-serien.

Troper i krimiserier

FEATURE. Tv-krimiserien ligger i forlængelse af en cirka 200 år lang litterær tradition og har etableret sig som en stærkt normbunden populærkulturel genre. Men hvilke genkommende træk er der reelt i tv-krimiserien, og hvor fasttømrede er disse? Er tv-krimiserier uoriginale og klichéfyldte, eller er der plads til genremæssige innovationer?