Fanget i et mønster: Eraserhead, Lynch og de skjulte mønstre

ET BILLEDES ANATOMI. Åbningen af David Lynchs film Eraserhead indeholder en indstilling, som ikke blot introducerer hovedpersonen og hans hjem, men som også introducerer en række af de mønstrer og signaturer, som vi forbinder med instruktøren. Andreas Halskov går i dialog med billedet og ser nærmere på nogle forskellige motiver og mønstre i Lynchs værk, som på forskellig vis kan spores tilbage til netop denne indstilling.

Spring ikke introen over: The Jinx’ titelsekvens

EN SCENES ANATOMI. Hvor tit trykker du på “SPRING INTRO OVER”, når du streamer? Dorte Granild prøver i denne uges sceneanatomi af titelsekvensen til The Jinx at vise, hvorfor du IKKE skal gøre det. Artiklen udspringer af arbejdet med en længere artikel om true crime-genren til den kommende 16:9-bog Streaming for viderekomne.

På tærsklen: Om Andrea Arnolds Fish Tank

ET BILLEDES ANATOMI. Analysen af en enkel, men symbolladet frame fra Andrea Arnolds Fish Tank (2009) fører os ind i billedverdenen hos et af nyere britisk films største instruktørtalenter, der lige nu er biografaktuel med American Honey.

Leths stilistiske (im)perfektion: 66 scener fra Amerika

ET BILLEDES ANATOMI. Jørgen Leth nåede for nylig sit største publikum nogensinde idet en berømt scene med Andy Warhol fra Leths 66 scener fra Amerika blev brugt i Burger Kings reklame i Super Bowls halftime-show. I denne billedanatomi ser Mathias Bonde Korsgaard nærmere på netop 66 scener fra Amerika og især en kamerabevægelse der slet ikke burde være der.

Reddet i sidste øjeblik

ET BILLEDES ANATOMI. Jurassic Park er med sine computerskabte dinosaurusser især berømt som en monumental præstation indenfor brugen af computergrafik på film. Men den burde måske i denne sammenhæng være ligeså kendt for et særligt ansigt. Mathias Bonde Korsgaard har set nærmere på et umiddelbart upåfaldende, men alligevel afgørende moment i Spielbergs film.

Et billedes anatomi: Anslagets kunst

ET BILLEDES ANATOMI. I sin anden artikel fra Cannes 2017, kigger Andreas Halskov nærmere på Michel Francos mexicanske film Las hijas de abril, der blev vist udenfor hovedkonkurrencen. Det giver anledning til en en billedanatomi med udgangspunkt i filmens elegante åbningsindstilling.

En husmoders væsentligste redskaber

ET BILLEDES ANATOMI. Er Halloween en reaktionær, progressiv eller bare forvirret horrorfilm? Måske kan en del af svaret på dette spørgsmål findes i de genstande som filmens kvindelige hovedkarakter, Laurie, vælger som våben til at forsvare sig med. Mathias Bonde Korsgaard ser på strikkepinde, tøjbøjler og køkkenknive i John Carpenters klassiker fra 1978.

Gyldne dråber: Om den symbolske brug af alkohol på film

ET BILLEDES ANATOMI. Det er ikke et særsyn at se karakterer drikke alkohol på film. I denne billedanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på nogle filmhistorisk prominente eksempler fra toneangivende instruktører hvor karaktererne drikker enten fransk hvidvin eller øl. Og eksemplerne viser at det absolut ikke er ligegyldigt eller tilfældigt præcis hvilke gyldne dråber filmenes karakterer foretrækker.

Wien på vrangen: Om The Third Man og virkelighedens medgørlighed

EN SCENES ANATOMI. The Third Man har affødt et meget konkret eftermæle i form af diverse turistattraktioner hvor man kan genopleve filmens ikoniske kulisser, og noget kunne derfor tyde på at filmen primært er et historisk drama i en genkendelig by. Værket er dog i lige så høj grad en forvrængning af Wien, og er i denne artikel afsæt for Alexander Kjems Christensens undersøgelse af filmkameraets påvirkning af vores verdensopfattelse.

Blodet, ballerne og bøsseblikket: Bloodsport og skuelysten

ET BILLEDES ANATOMI. De færreste filmkritikere og -teoretikere har nogensinde værdige Jean-Claude Van Damme et blik, og det bugner ikke ligefrem med akademiske behandlinger af film som Bloodsport (1988) og Kickboxer (1989). I denne korte artikel handler det dog netop om Bloodsport og Kickboxer, og her handler det netop om blikket og om skuelysten.