Lad os snakke om Kevins mor

EN SCENES ANATOMI. We need to talk about Kevin er en ubehagelig og skræmmende film, som man egentlig ikke har lyst til at se til ende. En eksistentialistisk gyser, hvor seeren står tilbage med et stort ’hvorfor’, og det samme gør Kevins mor. Curran & Schou ser - helt tæt - på filmens fragmentariske og labyrintiske anslag.

Ansigtet som maske

ET BILLEDES ANATOMI. Samarbejdet mellem den elektroniske musiker Aphex Twin og musikvideoinstruktøren Chris Cunningham affødte nogle af 1990’ernes mest ikoniske musikvideoer. I denne udgave af Et billedes anatomi ser vi nærmere på nogle af disse mareridtsagtige videoer der især er kendte for den markant brug af Aphex Twins ansigt på kroppe hvor det bestemt ikke hører hjemme.

Franquismen og forvrængningsspejlet – El laberinto del fauno

ET BILLEDES ANATOMI. Guillermo del Toro er en af vor tids mest populære mexicanske instruktører, og filmen El laberinto del fauno er blandt hans mest kendte og anerkendte hovedværker. Filmen kendes primært for sine fantasifulde fortælleelementer, men med udgangspunkt i en enkelt frame fra del Toros film viser Andreas Halskov, at dette er andet og mere end ’blot’ et skræmmende og fabel-agtigt værk.

Børnene redder fremtiden

EN SCENES ANATOMI. Flere af Cuaróns film rummer religiøse lag, således også Children of Men (2006), hvor flere scener nærmer sig bibelsk palimpsest. Jesper Jensen ser nærmere på de frelsende karakterer i Cuaróns nyklassiker.

Whiplash – beyond what’s expected

EN SCENES ANATOMI. Slutscenen i Damien Chazelles Whiplash får os til at nyde noget, vi egentlig ikke kan stå inde for. Æstetikken går op, mens etikken går under. Jens Haaning kaster et næranalytisk blik på scenen, hvis musikalske trommesolo matches af filmisk ekvilibrisme og tilfredsstillende ambivalens.

Skyfall i farver

ET BILLEDES ANATOMI. Filmfarverne og deres betydning er et felt, hvor man med fordel kan kaste automatiske symbollæsninger over bord. Med udgangspunkt i Sam Mendes Skyfall (2012) viser Henrik Højer, hvordan vi kommer tættere på James Bond ved at gå ad nye veje.

Søde sager

ET BILLEDES ANATOMI. Sergio Leones Once Upon A Time In America er episk, barsk og vemodig. Men indeholder også ømhed og uskyld. F.eks i en kort scene om en drengs første date, hvor en flødeskumskage spiller en afgørende rolle. Jesper Jensen ser nærmere på den lille kagescene i storfilmen.

Nick Cave mellem virkelighed og fiktion

EN SCENES ANATOMI. I den fiktive dokumentar 20.000 Days On Earth oplever vi hvordan en fiktionaliseret virkelighed kan blive andet og mere end den virkelige virkelighed – i hvert fald når emnet er sangeren, sangskriveren og forfatteren Nick Cave. I filmen påstår Cave at han ikke længere er et menneske. Men hvad er han så? Det undersøger Morten Søding Sørensen her.

Det indifferente kamera

ET BILLEDES ANATOMI. Ruben Östlunds De ufrivillige fra 2008 er en stilistisk stringent film, hvor der aldrig klippes internt i den enkelte scene, og hvor kameraet aldrig bevæger sig. Så meget desto mere overraskende er det ene moment i filmen, hvor vi konfronteres med hvad der ved første øjekast ligner en kamerabevægelse – men viser sig ikke at være det alligevel …

Sexede vampyrbøller og svære overgange – The Lost Boys

EN SCENES ANATOMI. Vampyrfilmen går tilbage i slutningen af 1800-tallet, og genren videreudviklede sig i 10’erne, inden den fik en reel opblomstring i 20’erne og 30’erne. I 80’erne begyndte genren dog at forandre sig. Med værker som The Lost Boys så man nogle moderne koblinger af teenage- og vampyrfilm. I denne artikel skal vi se nærmere på netop denne tendens.