Feature

FEATURE. “Show, don’t tell”. Det er ikke bare en floskel eller en tommelfingerregel, som de fleste sikkert på et tidspunkt har hørt. Det er også en af grundpillerne i den måde, mange manuskriptforfattere skriver og er blevet skolet på. Men ikke Tobias Lindholm. Nathali Pilegaard kaster et nærmere blik på hans særlige skrivestil, som gerne går stik imod den kendte læresætning.

FEATURE. Canadiske Guy Maddin indtager med sine film en skæv rolle i filmhistorien, og i blandingen af en intensiveret klippestil og en ekspressiv chiaroscuro-æstetik, som vi kender fra 1920'ernes Tyskland, forener hans film fortid og samtid. Kenneth McNeil ser nærmere på Maddins film, heriblandt The Saddest Music in the World, Brand Upon the Brain! og My Winnipeg, og beskæftiger sig særligt med disses forhold til 1920'ernes film.

FEATURE. Den norske serie Exit bygger på vidneudsagn fra fire anonyme norske milliardærer fra Oslos absolutte finanselite og handler om deres grænseoverskridende luksusliv. Så selvom serien er fiktion, giver den stærke virkelighedskobling mulighed for et særligt spil med modtagerens perception. Louise Brix Jacobsen undersøger i denne artikel Exit med et særligt fokus på rygternes magt.

FEATURE. Hvordan lyder et EKG-diagram når det spilles af et strygerorkester? Musikken i The Shining er af flere grunde bemærkelsesværdig. I denne artikel tager Martin Bille musikanvendelsen i Kubricks horrorfilm under lup og påviser i samme ombæring avantgardemusikkens ekstreme karakter og stærke affinitet med horrorgenrens musikalske paradigme. Undervejs bliver der også lejlighed til at aflive et par sejlivede myter om Kubricks indflydelse på valget af musikken og dens vej ind i filmens lydunivers.

FEATURE. Den østrigske instruktør Michael Haneke bruger ofte stilheden som både filmisk virkemiddel og motiv. Gennem analyser af Hanekes to seneste film, Das weisse Band – Eine deutsche Kindergeschichte (2009) og Amour (2012), undersøger Marie Larsen, hvilke iørefaldende former og funktioner stilheden antager hos Haneke.

FEATURE. Kan man både underholde og samtidigt ændre på virkeligheden gennem fiktion? Sean Baker gør forsøget med spillefilmen The Florida Project (2017), der skildrer en barndom i fattigdom. De filmiske virkemidler og locations skaber et kontrastfyldt univers, der er visuelt spændende, og parallelt hermed understreger de et kritisk budskab om, at visse former for hjemløshed i det amerikanske samfund overses.

FEATURE. Top Gun: Maverick har af mange kritikere fået ros for at puste nyt liv i blockbusteren som genre, blandt andet på grund af sin minimale brug af computergenererede effekter. I denne artikel undersøger Alexander Kjems Christensen hvilken filmæstetik der er opstået som resultat af dette produktionsmæssige dogme samt hvilken filmhistorisk kontekst filmen skriver sig ind i.

FEATURE. Hvad får man, hvis man krydser computerspillet med dokumentarfilmen? En I-doc, naturligvis. Disse dokumentarspil udgør en voksende kategori af dokumentarer, men hvad skal vi egentlig med dem? Kan man overhovedet spille sig igennem virkeligheden, og gør det værkernes budskaber nogen tjenester? Troels Jensen udforsker I-doc’ens eksistensberettigelse.

FEATURE. Nu er det jul igen, og det betyder bl.a. tv-julekalender. Julekalenderen er en folkekær tv-genre i Danmark og en subgenre, som har gennemgået store ændringer. På trods af dette er den relativt nedprioriteret i dansk tv-forskning. I denne artikel fokuserer Nathali Pilegaard på TV 2-julekalenderen Jesus & Josefine, og hvordan den udgør en ledestjerne i en julekalender-guldalder.

FEATURE. Hvad skal vi med endnu en omgang stilbevidst selviscenesættelse fra makkerparret Bertelsen og Brügger i deres seneste dokumentar og detektivfortælling, “Det store europæiske cigaretmysterium”? Thomas Nørgaard undersøger perspektiverne i det dokumentariske projekt bag de store fortællemæssige armbevægelser.