Kortfilms liv forkortes

af -

092-01_foto_anne_uhrenholdt

Tre nye danske kortfilm – Nylon, Rastløs og Riders – havde for nylig premiere ved arrangementet Short Cuts – Copenhagen Short Film Event, som 16:9 omtalte i sidste uge. Nu er filmene klar til at komme ud og møde et større publikum, men det kommer de måske slet ikke. Det Danske Filminstitut besluttede i sommer at lukke for festivalstøtten til kortfilm – med undtagelse af de store festivaler. 16:9 har talt med producerne på to af de tre aktuelle kortfilm, som begge frygter, at både filmene og talenterne bliver tabt på gulvet.

 

En alternativ måde at lancere kortfilm på. Dét var hensigten med Short Cuts – Copenhagen Short Film Event, der fandt sted torsdag d. 20. august på Bremen Teater. Aftenen bød på premiere på tre nye danske kortfilm – Nylon af Jeanette Nordahl, Rastløs af Asger Krøjer Kallesøe og Riders af Jesper Vidkjær Rasmussen – og som optakt koncert med filmenes komponister. Et prisværdigt og velbesøgt arrangement, der boblede af branchebegejstring for de tre kortfilm. Men baggrunden for initiativet var alt andet end begejstring: DFIs beslutning om at nedjustere festivalstøtten, så der slet ikke ydes støtte til kortfilmsdistribution på de mindre festivaler, mødte voldsom kritik fra instruktører og producere. Heriblandt Nadja Nørgaard Kristensen, producer på Nylon, der tog initiativ til Short Cuts som en direkte konsekvens af DFIs beslutning.

Jeg tænkte, at det var en virkelig dårlig beslutning at afskaffe festivalstøtten. Kortfilmen som format og dens efterliv er så vigtigt et led i talenternes løbebane, og det var ikke superlet i forvejen at få festivalstøtte. Nu er der stort set ingen mulighed længere, siger Nadja Nørgaard Kristensen.

Producer på filmen Riders, Ditte Milsted fra Profile Pictures, modtog også nyheden med ærgrelse:

Det første vi tænkte var, at det bliver vanskeligere at give vores film et liv på festivalerne, og at det er rigtig ærgerligt. Man kan sagtens strikke et festivalliv sammen af en række mindre festivaler. Det er hele den strategi, der går tabt. Hvis man ikke kommer ind på en af de store A-festivaler, som nu er de eneste DFI støtter, så løber det ud i sandet.

DFIs festivaldistribution har hidtil været særdeles attraktiv at blive udtaget til. De udtagne film har kunnet få rådgivning og støttekroner til filmkopiering, tekstning, tilmeldelsesgebyr, pressemateriale, rejser mm. Direktør for Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, har tidligere givet udtryk for, at det fremover skal være op til producenterne selv at få deres kortfilm på B-festivalerne. Men det er en opgave, som de to producere ikke ser sig i stand til at løfte.

Det er et arbejde, som kræver en masse tid, viden, kontakter og erfaring, som vi ikke sidder med, og som vil være meget ressourcekrævende at opbygge for hvert enkelt produktionsselskab, siger Ditte Milsted.

Vi har ikke opgivet festivalarbejdet, men vi har på den anden side ikke penge til det og slet ikke tid. Det koster i indsendelsesgebyr, og det tager lang tid at sætte sig ind i at lave en festivalplan for den enkelte film. For at holde hjulene i gang er man jo hele tiden videre og travl med nye projekter, siger Nadja Nørgaard Kristensen.

Fig 2: Udover filmpremiererne satte Shorts Cuts-arrangementet fokus på filmkomponisternes arbejde med tre små koncerter som optakt til filmene. Her præsenterer Nadja Nørgaard Kristensen komponisterne Manon Parent og Anders Christophersen, som gav prøver på deres filmmusik til Riders. Foto: Anne Uhrenholt Kjeldsen.

Fig 2: Udover filmpremiererne satte Shorts Cuts-arrangementet fokus på filmkomponisternes arbejde med tre små koncerter som optakt til filmene. Her præsenterer Nadja Nørgaard Kristensen komponisterne Manon Parent og Anders Christophersen, som gav prøver på deres filmmusik til Riders. Foto: Anne Uhrenholt Kjeldsen.

Fig. 3: Direktør for DFI, Henrik Bo Nielsen, forklarer den skårede festivalstøtte med, at man vil fokusere på at gøre dansk film gældende på de store A-festivaler som Cannes, Berlinalen, Sundance og til  Oscaruddelingen. Distribution på de mindre B-festivaler må produktionsselskaberne selv stå for, siger han.

Fig. 3: Direktør for DFI, Henrik Bo Nielsen, forklarer den skårede festivalstøtte med, at man vil fokusere på at gøre dansk film gældende på de store A-festivaler som Cannes, Berlinalen, Sundance og til Oscaruddelingen. Distribution på de mindre B-festivaler må produktionsselskaberne selv stå for, siger han.

Talentkæden knækker

Henrik Bo Nielsen har gentagne gange peget på, at det var et prioriteringsspørgsmål, og at festivalstøtten var et naturligt sted at skrue ned, når nu pengene skulle findes et sted. Men Ditte Milsted er kun delvist enig:

Jeg kan sådan set godt forstå, at de også synes, det er ressourcekrævende på DFI. Men man laver kortfilm for at bygge nogle instruktører op. Det er en vigtig del af en instruktørs udvikling. Vi tjener ikke penge på at lave kortfilm, det er en investering i en instruktør, som vi tror på, og derfor er det afgørende at se, hvordan deres film klarer sig over for et publikum.

Kortfilm kommer ikke i biografen herhjemme. Det er primært på festivaler, at folk ser kortfilm. Det betyder rigtig meget, når man skal arbejde videre med en instruktør omkring en spillefilm. Det er priser og festivaldeltagelse, man kan tale om, når man ikke kan måle salgstal, siger Ditte Milsted.

Når hverken DFI eller produktionsselskaberne af forskellige grunde kan finde tid og penge til festivaldistribution, hvad betyder det så for de aktuelle films efterliv?

Fig. 4: Producer Ditte Milsted og instruktør Jesper Vidkjær Rasmussen præsenterer her Riders, som de håber kan ramme en A-festival og dermed stadig komme i DFIs festivaldistribution. Foto: Anne Uhrenholt Kjeldsen.

Fig. 4: Producer Ditte Milsted og instruktør Jesper Vidkjær Rasmussen præsenterer her Riders, som de håber kan ramme en A-festival og dermed stadig komme i DFIs festivaldistribution. Foto: Anne Uhrenholt Kjeldsen.

Det betyder helt konkret for Riders, at vi sætter os ned og snakker med instruktøren og vælger en håndfuld ud af de store festivaler, som vi beslutter os for at sende filmen ind til. Håbet er, at hvis den kommer ind på én af dem, så tager DFI over med støtte. Hvis ikke den kommer ind på en af dem, kan jeg være bange for, om vi har ressourcer nok i selskabet til at lave det stykke festivalarbejde, det kræver for at opnå et succesfuldt efterliv for en kortfilm, siger Ditte Milsted.

Jeg har selv siddet og sendt Nylon til nogle udvalgte festivaler. Et projekt, man har kæmpet for i 2-3 år, det kæmper man jo videre for. Men det bekymrer mig virkelig, at der nu ikke engang længere er mulighed for rådgivning om festivalarbejdet på instituttet. Man risikerer at bruge ressourcer på at sende en kortfilm ud til festivaler, som ikke egner sig til ens film, forklarer Nadja Nørgaard Kristensen.

A-festival eller ingenting

Satsningen på de store A-filmfestivaler og Oscar-nomineringer på bekostning af de mindre B-festivaler sker for at sikre at ”dansk film fortsat skal manifestere sig med en høj, klar stemme i udlandet”, som Henrik Bo Nielsen har forklaret i Politiken. Men den strategi koster dyrt længere nede i talentkæden, mener Nadja Nørgaard Kristensen:

A-festivalerne er primært store spillefilmsfestivaler, hvor kortfilm oftest drukner. Alle vil naturligvis være glade for at få en kortfilm med på en A-festival, men det er enormt vanskeligt at opnå det. Derfor er det attraktivt at få sin kortfilm på de mindre festivaler. Alle de rigtig gode kortfilm, der bliver fravalgt til distribution på A-festivalerne, de kommer oftest til at ligge og samle støv, og det er en skandale i mine øjne.

Ditte Milsted uddyber:

Hvis man nu kommer ind på en af de større festivaler, så er problemet jo slet ikke så stort. Men som sagt kan man sagtens strikke et rigtig vigtigt efterliv sammen af flere mindre festivaler. Der vil nok samlet set ikke komme så mange danske film på små festivaler som hidtil. Det er jeg bange for, går tabt, og det er rigtig ærgerligt.

Alternativ lancering

DFI har forklaret kursændringen med, at de i stedet for festivalstøtten støtter mange nye, alternative måder at lancere kortfilm på blandt andet via Ekko Shortlist, DFIs eget streaming site og så premierearrangementer som Short Cuts. Men de to producere mener ikke, at det kan kompensere for et manglende festivalliv.

Nej, det kan ikke kompensere for det. Men et arrangement som dette er en god måde at styrke premieren på og skabe større publikumsinteresse. Det er dog vigtigt også at få et internationalt publikum med, og det får man primært på festivaler, siger Ditte Milsted.

Fig. 5. Nadja Nørgaard Kristensen har forståelse for, at producenterne også selv skal tænke nyt inden for kortfilmsdistribution, men mener ikke, det kan erstatte værdien af en kortfilms festivalkredsløb. Foto: Anne Uhrenholt Kjeldsen.

Fig. 5. Nadja Nørgaard Kristensen har forståelse for, at producenterne også selv skal tænke nyt inden for kortfilmsdistribution, men mener ikke, det kan erstatte værdien af en kortfilms festivalkredsløb. Foto: Anne Uhrenholt Kjeldsen.

Det mål, man hele tiden har som filmskaber, er jo at få sin film ud, så de kan blive set af et publikum. Det publikum findes for kortfilmens vedkommende primært på B-festivalerne. Men selvfølgelig skal vi som producenter også ind i kampen og tænke nyt omkring distributionen. Der er masser af muligheder, som vi skal opdyrke for generelt at styrke vilkårene for kortfilmen, supplerer Nadja Nørgaard Kristensen.

Et truet filmformat?

Beslutningen om at sløjfe festivalstøtten, som altså ifølge producerne truer med at forkorte kortfilmens efterliv, kommer parallelt med en øget satsning i filmaftalen for 2014-18 på flere low budget spillefilm. Spørgsmålet er, om det tilsammen kan få producerne til at satse på de lange formater og helt opgive kortfilmen som genre.

Det er da kærkomment at satse på spillefilm i stedet. Men jeg kan godt frygte, at nye unge filmskabere for hurtigt går til spillefilmen, for så kommer man nemt til at skyde sig selv i foden, fordi man ikke er klar til det – instruktør som producer. Du risikerer at lave en dårlig debutspillefilm, og så kan det desværre være op ad bakke med støtten til dit efterfølgende filmprojekt, siger Nadja Nørgaard Kristensen.

Det vil ikke afholde os fra at lave kortfilm, for spillefilm selv på lave budgetter er meget mere ressourcekrævende og kræver en stor risikovillighed. Et samarbejde med en instruktør går begge veje, så kortfilm er en rigtig god måde at prøve et samarbejde af på. Men vi vil være mere upfront med instruktøren om, at festivalkoordineringen er et arbejde, man deler. Der er ikke plads i budgetterne til en festivalkoordinator som erstatning for DFIs festivaldistribution, siger Ditte Milsted.

16:9 har desværre ikke kunnet få et interview med Claus Ladegaard, der er DFIs vicedirektør med ansvar for støtteordningerne.

***

Fakta

Den 29. maj kom nyheden til branchen fra DFI om nedjusteringen af festivalstøtten til kortfilm med virkning fra 1. juni.

16:9 har som nævnt ikke kunnet få et interview med DFIs vicedirektør med ansvar for støtteordningerne. I en artikel i Politiken i juni forklarede Henrik Bo Nielsen dog det overordnede ræsonnement bag afskaffelsen af festivalstøtten.

Denne artikel kan med fordel læses sammen med Forstudier til spillefilm. De nævnte kortfilm fra Short Cut-arrangementet kan indtil fre. d. 4. sept. ses på electricparc.dk/shortcuts.

Lignende artikler