Muren som katalysator: Spion- og kærlighedsfilm fra Den Kolde Krigs og...

FEATURE. Under Den Kolde Krig gjaldt alle kneb. Udover den ultimative agentfilm, Spionen, der kom ind fra Kulden, inddrages en række andre eksempler på Berlin som spionernes hovedstad. Men hvad med kærligheden? Under overskriften "Muren som katalysator" skildrer Mikael Busch også en række eksempler på kærlighed mellem øst og vest i Murens tid.

Hvad er det værd? Fem principper for public service-indhold på sociale...

FEATURE. De danske public service-medier har gennem en årrække været tvunget til at omstille og tilpasse sig et medielandskab i forandring. Det har skabt nye former for public service-liv, ikke mindst på de sociale medier. Dem kigger Jens Haaning nærmere på og sporer fem principper for public service-overlevelse i den digitale jungle.

En film uden kajakker? Et lokationsstudie af grønlandsfilmen Nuummioq. Del 2:...

FEATURE. Grønland er meget mere end høje fjelde og dybe fjorde. I anden feature af to arbejder Anders Grønlund og Emilie Dybdal videre med grønlandsfilmen Nuummioq og træder denne gang bag kameraet. Ved hjælp af en såkaldt skrivebordsanalyse undersøger de filmens produktionsmæssige omstændigheder og giver et indblik i den grønlandske filmhistorie, en turbulent proces og et unikt produktionsmiljø, hvor ressourcerne er små, men ambitionerne enorme.

Dystopiens engel: Om stripklubben som kronotop i dystopiske film

FEATURE. Selv om verden er ramt af en dødbringende virus, danser kvinder, iført gasmaske, for mænds blikke. Og også i filmiske dystopier danser kvinder for mænds blikke. I dystopien er stripklubben både en undtagelsestilstand og et sted, hvor kvinder har muligheder for at handle og omsætte deres erotiske kapital. Karen Dich viser hvordan stripperen som figur rejser diskussioner af (seksual)moral og køn.

En film uden kajakker? Et lokationsstudie af grønlandsfilmen Nuummioq. Del 1:...

FEATURE. Indlandsis, høje fjelde og nordlys – klichéerne regner ned over Grønland. Med Nuummioq (2009) fik landet sin første egenproduktion, og intentionen var klar: Filmen skulle modarbejde stereotyperne og vise det ‘sande’ Grønland. I nærværende feature – den første af to – stiller Anders Grønlund og Emilie Dybdal skarpt på den ambitiøse film og undersøger, hvordan den leverer et nuanceret billede af Grønland.

Retfærdighedens beskyttere: Karakterudvikling i Efterforskningen

FEATURE. Serien Efterforskningen giver et usædvanligt blik på politiets krævende opklaringsarbejde ifm. Kim Wall-mordet. Nathali Pilegaard og Heidi Philipsen undersøger, om politichefen, Jens Møller, udvikler sig tilstrækkeligt til, at seerne kan engagere sig i ham og i opklaringen. De valg, skaberne har truffet omkring en ret flad en udviklingskurve, tilbyder en ny tilgang. Her er det ikke morderens plot og det sensationelle, der dominerer, men nærmere karakterernes evner som retfærdighedens beskyttere.

Skal vi være sure på Jojo Rabbit? – Forståelser og modtagelse...

FEATURE. Hvorfor afføder historiske film og tv-serier gang på gang debat om, hvordan det er tilladt at iscenesætte fortiden? I denne feature opstiller Lasse Krøgh et spektrum, som modtagere af historisk fiktion – alt efter forventninger og idealer - kan placere sig forskelligt inden for, og illustrerer gennem en analyse af Jojo Rabbit, hvordan divergerende modtagerpositioner ofte vil føre til forskellige opfattelser af historiske værker.

Back to the Backwoods: Bonderøvene og kannibalerne slår til igen

FEATURE. I fjerde del af serien om landskabet i horrorfilmen tager Peter Raagaard igen læseren med på en tur ned ad den forkerte sidevej, hvor morderiske hillbillies og kannibaler lurer. Vi skal se nærmere på subgenren “backwoods-horror” efter årtusindskiftet, hvor der både er kommet uinspirerede remakes af The Texas Chainsaw Massacre og The Hills Have Eyes, men også originale nye film som Tucker and Dale Vs. Evil og Bone Tomahawk.

Serieverdenens populære flaskeskibe: Et blik på underholdningsværdien i bottle episodes

FEATURE. Bottle episodes sniger sig ind i flere og flere tv-serier. De er en producers våde drøm, for de er både populære, kreativt udfordrende, billige og hurtige at lave. Men er det det eneste? Troels Jensen dykker ned i et eksemplarisk tv-afsnit fra Penny Dreadful og går til forsvar for de spøjse episoders unikke underholdningsværdi.

Tilbage til fremtiden: Antologiseriens genkomst i streamingens guldalder

FEATURE. Vi fejrer, at 16:9's fjerde bogudgivelse er på vej i trykken ved at bringe et kapitel fra bogen, der bærer titlen Streaming for viderekomne (igen i et samarbejde med VIA Film and Transmedia). Bogen analyserer forskellige facetter af det stadig mere uoverskuelige streaminglandskab, der tegner sig pt., og i Jakob Langkjærs kapitel, der bringes her, er det antologiserien som fænomen, der underkastes nærmere analyse. God fornøjelse.