No Place Like Home: Returning to Twin Peaks

IN ENGLISH. In terms of style and content, the new Twin Peaks is radically different from the original series, and it includes abstract references to different David Lynch productions while combining familiar faces and places with new situations, stylistic choices and characters. In many ways, the new series is about “returning,” about going back and trying to rediscover or even recreate Twin Peaks, but the revival is not a nostalgic revisit to a cozy, All-American small-town. That gum you like has come back in a different style.

«Det er bare du som kan føle det du føler» –...

FEATURE. I SKAM-klippet «Tenker det du føler» sier Isak til Even at det er bare han som kan føle det han føler, før Even hvisker tilbake at slik som dette har han aldri følt før. Men tar han ikke feil? For er det ikke slik at også mange SKAM-seere har følt med Isak gjennom sesong 3? Kommentarfeltet som følger dette og andre SKAM-klipp vitner om mange seere med sterk emosjonell investering til seriens univers og karakterer. Men hva er det som gjør SKAM til en dramaserie så mange føler så sterkt rundt?

I mørket findes frelsen

FEATURE. True Detective regnes af mange som den seneste store åbenbaring i amerikansk tv-fiktion. Den er en dyster og eksistentiel detektivserie sat i et incestuøst sydstatsmiljø. Med sit antologiformat og sin faste instruktør markerer serien en ny tendens i amerikansk tv, men serien er blevet kritiseret for et tvivlsomt kvindesyn og en tilsvarende tvivlsom slutning. Søren Bastholm går tilbage og ser nærmere på denne serie, dens komplekse fortælleforhold og dens tvivlsomme slutning.

Welcome to Fight Club

FEATURE. En af de mest interessante ting ved den amerikanske instruktør David Fincher er hans filmværks indre konsekvens. Det er nemlig drevet af ønsket om – eller måske besættelsen af - at skubbe tilskuerne ud af deres ’comfort zone’, og det er denne ambition, der er omdrejningspunktet i Dorte Schmidt Granilds feature Welcome to Fight Club.

Ud i natten

FEATURE. På film kan nattens mørke betyde alt fra stil og romantik til gys og magi. Jesper Jensen ser nærmere på film, der foregår om natten, og undersøger med Norman Jewisons Oscarvinder In the Heat of the Night (1967) som eksempel, hvordan natten som fænomen og mørket som virkemiddel kan være afgørende for historien.

Filmens krop, kroppens film

FEATURE. I de seneste år har vi set en række dokumentarfilm såsom Kinbaku - The Art of Bondage (2009) og Autumn Gold (2010), der beskæftiger sig med kroppen på grænseoverskridende vis. Steffen Moestrup argumenterer for, at vi med fordel kan afkode disse film, ikke blot med vores intellekt, men med hele kroppen.

Man jager en gris og finder et svin

FEATURE. Den enfoldige morder (1982) med Stellan Skarsgård i hovedrollen er en klassiker i skandinavisk film. Filmen bygger på Hans Alfredsons roman Den onde mand fra 1980. Ole Thaisen undersøger forholdet mellem bog og film og interesserer sig specielt for forskelle i struktur og fortælleform.

Vikinger, drug dealers og bitches

FEATURE. At HBOs storværk The Wire har litterære forbilleder er ikke nyt, men i denne uges 16:9-artikel føjer sagaforsker Pernille Hermann ny viden til feltet. For de to tekstuniversers tematiske fællesmængde er overraskende fyldig.

I Don’t Want My MTV: Musikvideoens forhistorie

FEATURE. Blev musikvideoen til overnight med MTVs lancering i 1981? Denne artikel udforsker musikvideoens meget sammensatte ophav og viser, at tv ikke er musikvideoens arnested. Tag med Mathias Bonde Korsgaard på en tur omkring stumfilm, Disney, avantgardefilm, videojukebokse, Elvis-filmene mm. i denne artikel, som er første del i et kommende musikvideotema.

Da tøserne overtog tossekassen

FEATURE. Ved årets DGA-uddeling gik samtlige af de meste prominente tv-priser til kvindelige skabere og instruktører, hhv. Lisa Cholodenko (Olive Kitteridge), Jill Soloway (Transparent) og Lesli Linka Glatter (Homeland). Dette markerer et skifte i det amerikanske tv-landskab, som i stigende grad præges af stærke kvinder både foran og bag kameraet. Med udgangspunkt i et interview med Lesli Linka Glatter undersøger Andreas Halskov netop dette skifte.