Macbeth forklaret

FILMANMELDELSE. Enhver Macbeth-filmatisering bliver holdt op mod forgængerne af Welles, Kurosawa og Polanski. Det gælder også Justin Kurzels Macbeth (2015), som Shakespeareeksperten Michael Skovmand her anmelder på 400-årsdagen for dramatikerens død. Det er især Polanskis version Kurzel læner sig op ad, men en række greb fra Kurzels hånd skæmmer Shakespeares tragedie.

Medieanalysens kunst

BOGANMELDELSE. Medieanalyse(2015) handler om, hvordan man analyserer et væld af nye og gamle medietekster, som florerer på diverse medier og i grænselandet mellem forskellige medier. I den forstand handler Medieanalyse også om de paratekster, som er medvirkende til at pirre og aktivere brugeren på forskellige måder, og bogens design afspejler dette på den fornemste, mest naturlige vis. Bogen er et eksemplarisk eksempel på mediefaglig formidlingskunst.

Derfra hvor alting udspringer: Looking for Exits

FILMANMELDELSE. Kristoffer Hegnsvads film Looking for Exits (2015) havde premiere ved årets dokumentarfestival CPH DOX. Der er tale om en afdæmpet og stilfærdig dokumentarfilm på 60 min., men også om en forrygende og billedberusende skildring af bjergudspringeren Ellen Brennan og dennes møde med de på én gang farlige og mageløse bjerglandskaber. Hegnsvads film ligner en samtidsskildring, men den bør snarere ses som en moderne og poetisk indramning af noget helt universelt og almengyldigt: Vores konstante søgen efter at mærke livet og at blive ét med den natur, hvoraf vi alle udspringer.

TV toppe: En anmeldelse af Twin Peaks-bogen TV Peaks

BOGANMELDELSE. En blond Laura Palmer indhyllet i plastic. En dansende dværg. Uncanny Bob. Kævlekvinden. A damn good cup of coffee. Agent Dale Cooper. Fortsæt selv… TV-serien Twin Peaks har siden 1990’erne sat sig uafrysteligt i sine seere. Andreas Halskovs nye bog handler om, hvordan og hvorfor Twin Peaks blev den helt store gamechanger i international seriedramatik. Anne Jerslev anmelder.

Liv for enhver pris

VÆRKANMELDELSE. Nyt bokssæt yder endelig den svenske filmkunstner Bo Widerberg retfærdighed. Otto Pretzmann har set nærmere på Widerbergboxen.

En gang MesterHakket serveret af leende klovne

VÆRKANMELDELSE. Who am I? – Kein System ist sicher fra 2014 blev ikke vist i danske biografer. Det gør tyske film kun sjældent. Men Baran Bo Odars film om en tysk hacker-kvartet maskeret som leende klovne er værd at se. Mikael Busch anmelder filmen og perspektiverer til andre film i genren.

Ud af lærredet – ind i kroppen

BOGANMELDELSE. Med den stereoskopiske 3D-film nedbrydes barrieren mellem film og tilskuer og der opstår et nyt taktilt rum, som både film og tilskuer har adgang til. I den forbindelse giver en nye bog et kærkomment supplement til den filmanalytiske værktøjskasse og undersøger hvad det er, man som tilskuer ser, føler og oplever, når man engagerer sig i 3D-filmen og dens skærpede kropslige filmoplevelse.

“My Least Favorite Life”

VÆRKANMELDELSE. Den nye sæson af True Detective handler om en kompliceret sag og kunne i sig selv ligne en umulig opgave. Første sæson var banebrydende med sit format, sine markante karakterer og sin gennemgående instruktørstemme. Anden sæson har skiftende instruktører, handlingen er flyttet til en ny location, og stilen præges af en anden lyd- og farvetone. Mørket er dog stadig omsiggribende, og lovopretholderne har stadig en dragende skyggeside.

Furiøst spektakel

FILMANMELDELSE. Martin Skovhus har været i biografen for at se George Millers fjerde opus i filmserien om den gale landevejskriger, Mad Max: Fury Road, som har begejstret mange men fået andre til at fare i flint over det, de ser som undergravende feministisk propaganda.

Universitetet Hitchcock

BOGANMELDELSE. I Latin Hitchcock trækker Dona Kercher på veloplagt og yderst omfangsrig vis tråde fra Alfred Hitchcock til en lang række spanske og latinamerikanske instruktører. Otto Pretzmann anmelder værket.