Trigonomisk tragedie: Triangle of Sadness

FILMANMELDELSE. Ruben Östlund går trigonomisk til værks i sin nye film, der både kommer omkring kærlighedstrekanter, behovspyramider og klassesamfundets og narrativets tredeling. Niels Kristian Bonde Jensen anmelder Triangle of Sadness, der, instruktørens nylige kritik af dansk film taget i betragtning, er særdeles konventionel i sin konstruktion, men stadig skarp i sin satire.

Om læren om vejen – og om kortfilmen

BOGANMELDELSE. Kortfilmforsker Richard Raskin har igennem årtier været en dedikeret formidler og kritiker af kortfilm. Nu har han begået en ny bog, der samtænker kortfilmsformatet og daoismen. Missionen er at hjælpe filmskabere til at lave bedre historier og åbne analytikeres øjne for detaljer og betydningsforskelle i kortfilmfortællinger. Michael Møller er dykket ned i Raskins nye opus.

A LA LA

FILMANMELDELSE. Musik er født selvtematiserende og dans ligger meget præcist i fiktionens snitflade med virkeligheden. Damien Chazalles La La Land (2016) iscenesætter sin pastelfarvede metabolisme i Los Angeles med to naive fortidslevn i hovedrollerne er så frækt, at man – som med en lang række andre ting i filmen – må acceptere det. Når man har stil, så er selv stiløvelser charmerende.

Er det nu godt nok – katastrofekunst eller bare fanart?

FILMANMELDELSE. James Francos film The Disaster Artist om indspilningen af Tommy Wiseaus legendariske kultmakværk The Room har været ventet længe og får nu dansk premiere. Franco er blevet rost og har modtaget en Golden Globe for sin rolle som Wiseau. Når der er grinet færdig, er det imidlertid lidt svært at se, hvad det er, han vil.

En gang MesterHakket serveret af leende klovne

VÆRKANMELDELSE. Who am I? – Kein System ist sicher fra 2014 blev ikke vist i danske biografer. Det gør tyske film kun sjældent. Men Baran Bo Odars film om en tysk hacker-kvartet maskeret som leende klovne er værd at se. Mikael Busch anmelder filmen og perspektiverer til andre film i genren.

Macbeth forklaret

FILMANMELDELSE. Enhver Macbeth-filmatisering bliver holdt op mod forgængerne af Welles, Kurosawa og Polanski. Det gælder også Justin Kurzels Macbeth (2015), som Shakespeareeksperten Michael Skovmand her anmelder på 400-årsdagen for dramatikerens død. Det er især Polanskis version Kurzel læner sig op ad, men en række greb fra Kurzels hånd skæmmer Shakespeares tragedie.

Medieanalysens kunst

BOGANMELDELSE. Medieanalyse(2015) handler om, hvordan man analyserer et væld af nye og gamle medietekster, som florerer på diverse medier og i grænselandet mellem forskellige medier. I den forstand handler Medieanalyse også om de paratekster, som er medvirkende til at pirre og aktivere brugeren på forskellige måder, og bogens design afspejler dette på den fornemste, mest naturlige vis. Bogen er et eksemplarisk eksempel på mediefaglig formidlingskunst.

Joel Coens Tragedy of Macbeth: Ambitiøs eller prætentiøs?

FILMANMELDELSE. The Tragedy of Macbeth: Sort-hvid! Ambitiøs! Prætentiøs? Med 4:3-format, stiliseret design og chiaroscuro lyssætning hylder Joel Coen, her uden sin faste makker og bror Ethan, Welles’ og Oliviers klassiske Shakespeare-fortolkninger. Imidlertid gør castingen og Coens idiosynkratiske fortolkning af Ross-figuren ifølge Michael Skovmand, at de højtflyvende ambitioner falder en anelse tungt.

Derfra hvor alting udspringer: Looking for Exits

FILMANMELDELSE. Kristoffer Hegnsvads film Looking for Exits (2015) havde premiere ved årets dokumentarfestival CPH DOX. Der er tale om en afdæmpet og stilfærdig dokumentarfilm på 60 min., men også om en forrygende og billedberusende skildring af bjergudspringeren Ellen Brennan og dennes møde med de på én gang farlige og mageløse bjerglandskaber. Hegnsvads film ligner en samtidsskildring, men den bør snarere ses som en moderne og poetisk indramning af noget helt universelt og almengyldigt: Vores konstante søgen efter at mærke livet og at blive ét med den natur, hvoraf vi alle udspringer.

Speak No Evil: Radikal røre i andedammen

VÆRKANMELDELSE. Tafdrups stiliserede og stort anlagte Speak No Evil har et touch af noget radikalt, trodsigt og excentrisk, og den har med sin blanding af karikeret satire, bjergtagende tableauer og kulturel og perceptiv trolling placeret sig i centrum af den danske offentlighed. Ifølge Søren Søberg Poulsen er Speak No Evil dog ikke helt så skelsættende og voldsom en film, som virakken kan give indtryk af.