16:9 Talks: Janus Metz

Den danske instruktør Janus Metz fik sit store internationale gennembrud med krigsdokumentaren Armadillo (2010), og i øjeblikket er han aktuel med tv-serien ZeroZeroZero (Canal+/Prime Video/Sky Atlantic, 2019-) og i gang med at forberede sin første amerikanske spillefilm: All the Knives Out. Dette interview, som blev optaget i 2019, fokuserer på tre forskellige produktioner, Armadillo, True Detective 2 (HBO, 2015) og Borg (2017), og tegner et billede af Metz som en antropologisk filmskaber, som fokuserer på mennesker i forskellige miljøer og tager os med ind i mørkets hjerte. Interviewet er lavet i samarbejde med VI ELSKER SERIER.

* * *

Fakta

  • Interviewer: Andreas Halskov
  • Produktion og klipning: Jan Oxholm

Lavet i samarbejde med Kim Sørensen og VI ELSKER SERIER.

For mere om Janus Metz og True Detective 2 (HBO, 2015), se Søren Bastholms interview fra 2015.

Eksempler fra: Armadillo (2010) © Metz, Nordisk Film, True Detective 2 (2015) © Pizzolatto, HBO, Borg (2017) © Metz, SF Studios/Yellow Film & TV/Nordisk Film.

Andreas Halskov (f. 1981). Cand.mag i filmvidenskab og engelsk, ekstern lektor ved Aarhus Universitet, lektor i engelsk og mediefag ved Egaa Gymnasium og fast kurator og filmformidler for Cinemateket og Øst for Paradis. Har undervist, holdt foredrag og udgivet artikler i diverse film- og medierelaterede sammenhænge (bl.a. i tidsskrifter som EKKO, AngloFiles, Critical Studies in Television, Soundvenue og Kosmorama samt dagblade som Politiken, JP og Information). Har desuden bidraget med kapitler til bøgerne Essays on the American West in the Films of David Lynch (McFarland & Co., 2022, red. Rob King et al.), Global TV Horror (Wales University Press, 2021, red. Lorna Jowett & Stacey Abbott), Levende billeder (Systime, 2020, red. Mimi Olsen et al.), TV-analyse (Systime, 2018, red. Gunhild Agger et al.), MedierNu – Massemedier og meningsdannelse (Systime, 2011, red. Rune Gregersen et al.) og Et fejlæstetisk univers (2011, red. Marie Boye Thomsen), foruden at have medforfattet og -redigeret bøgerne Fjernsyn for viderekomne  (Turbine, 2011), Guldfeber (Turbine, 2013), Helt til grin (VIA Film & Transmedia, 2017) og Streaming for viderekomne (VIA FIlm & Transmedia, 2020). Herudover har han skrevet opslaget om "blockbuster" i Medie- og kommunikationsleksikon (Samfundslitteratur, 2021, red. Gunhild Agger et al.) og skrevet bøgerne Paradoksets kunst - om David Lynch og hans film (Turbine, 2014), TV Peaks: Twin Peaks and Modern Television Drama (Syddansk Universitetsforlag, 2015), Død over Hollywood - eksistentielle spor i New Hollywoodfilmen (Antipyrine, 2016), VAMPYR (L&R, s.m. Henrik Rytter), Remakes, sequels og serialisering (Samfundslitteratur, 2019) og Beyond Television: TV Production in the Multiplatform Era (Syddansk Universitetsforlag, 2021). Halskov har også fungeret som ekspert i diverse medier (fx DR2, P1, P4 Radio 24/7 og Tv2 News), foruden at være fast filmekspert ved Tv2’s Go’morgen Danmark, tilbagevendende Oscar-ekspert for Berlingske, medarrangør af Aarhus Series og medvært i radioprogrammet Stream & Chill (Radio4).

Seneste artikler