Nogle noter om filmkritikken: Det nye 16:9

KOMMENTAR. Filmen og filmbranchen er til evig debat. Ja, også selve filmkritikken har de seneste år været et rigt debatteret stofområde. I forlængelse af de mange nye onlinemagasiner og filmblogs, der knopskyder i det snart sagt uendelige, er man begyndt at spørge til filmkritikkens rolle, og enkelte, fx Kenneth Plummer, har sågar erklæret den seriøse filmkritik for død. 16:9 lancerer nu et nyt site, og tager i denne forbindelse diskussionen om 'den gode filmkritik' op.