Dimittender, døgenigte og Don Juaner: Eksistentielle træk hos Mike Nichols

Det er blevet sagt om instruktøren Mike Nichols, at han dokumenterer nogle menneskelige katastrofer, som seerne selv skal forsøge at rydde op efter. Nichols var en af 1960’ernes og 70’ernes mest hæderkronede teater- og filminstruktører, og også hans senere værker belyser nogle væsentlige eksistentielle og relationelle forhold. Nogle af værkerne er humoristiske og absurde i deres udtryk, mens andre er kolde og kedelige. Men alle handler de om den fremmedgjorthed, som det moderne menneske føler. Hvad enten vi oplever den alene eller indenfor ægteskabet. Krigen, det borgerlige ægteskab og skolesystemet kan være snærede og fremmegørende, synes Nichols’ film at vise, men den endeløse frihed kan være mindst lige så skræmmende. Dette videoessay beskæftiger sig netop med de eksistentielle temaer hos Mike Nichols, belyst gennem filmen The Graduate (1967), Catch-22 (1970), Carnal Knowledge (1971) og Closer (2004), og hvordan disse temaer illustreres gennem forskellige filmiske virkemidler.

* * *

Fakta

  • Manuskript: Andreas Halskov
  • Produktion og klipning: Jan Oxholm

Udsnit fra: Closer (2004) © Nichols, Sony Pictures Home Entertainment, The Graduate (1967) © Nichols, Studiocanal, Absurda, Carnal Knowledge (1971) © Nichols, ArtHaus, Catch-22 (1970) © Nichols, Paramount Home Entertainment.