VIDEO-ESSAY. Film editing can usually be divided into two different approaches: Continuity and discontinuity editing. But what aesthetic possibilities exist between these very different principles, and how can an audiovisual work of art challenge this stark contrast? Alexander Kjems Christensen explores these questions in this video essay, where excerpts from Ti West’s X, Sam Levinson’s The Idol and Mimi Cave’s Fresh serve as the primary examples.

FEATURE. Maestro er ikke bare en biopic; det er en dybdegående udforskning af Leonard Bernsteins liv og hans komplekse forhold til musik og kærlighed. Tag med på en rejse gennem Bernsteins liv i Johannes Fibigers analyse af filmen set gennem et mikrosociologisk Goffman-perspektiv.

VIDEO-ESSAY. Hvad er japansk anime egentlig for en størrelse? Denne artikel, og medfølgende videoessay, fremhæver tre værker, der viser, hvor mangfoldigt anime-formatet er; hvor mange genrer anime kan optræde inden for og ikke mindst, hvor forskelligt anime kan komme til udtryk både i form af stil, målgruppe og stemning.

ET BILLEDES ANATOMI. Francis Ford Coppolas filmklassiker Apocalypse Now er baseret på Joseph Conrads roman “Heart of Darkness”, men hen mod slutningen vises to andre bogtitler kort. Kan en undersøgelse af referencen til disse to værker være med til at give os en bedre forståelse af filmen, samtidig med, at disse værker kaster nyt lys på nogle dunkle punkter i filmens slutning?

ANMELDELSE. Horroreksperten Søren Søberg Poulsen har skrevet et film- og kulturhistorisk essay om den grænseoverskridende genrefilm. Bogen giver både en dybt indblik i mange af horrorgenrens mange subgenrer, men byder også på et overblik over hvordan tendenser fra genrefilmene finder vej ind på mainstream-filmens store lærred. Claus Toft-Nielsen anmelder bogen.

FEATURE. Jonathan Glazers The Zone of Interest skildrer Auschwitz-Birkenaus grusomheder uden nogensinde at bevæge sig ind bag selve koncentrationslejrens mure. I stedet bruges lydsiden og seerens merviden til at skabe en filmoplevelse hvor erkendelsen i sig selv bliver til et filmisk virkemiddel, som Morten Hagstrup Gustenhoff i denne artikel undersøger både filmhistorisk og semiotisk.

FEATURE. Den kvindelige hævner findes i et utal af former, universer og genrer og har siden 70’erne været i rivende udvikling - men hvor er den kvindelige hævner i dag, og hvordan er hun kommet hertil, hvor hun er blevet et symbol på feministisk oprør? Det undersøger Joachim Smed-Petersen, Karen Marie Brandbyge og Josefine Bjerre Lyndgaard ved at dykke ned i en lang række film fra 70’erne og til i dag.

FEATURE. "I’m always interested in relationships between women. I’m always interested in how women relate to each other, whether it’s a family relationship or it’s a friend relationship. That’s such uncharted territory in cinema". Ordene er Greta Gerwigs - den første kvindelige instruktør i milliard $-klubben. Bliv klogere på Gerwig i Karen Dichs artikel.

FEATURE. The Danish dubbings of Disney’s animated films are typically faithful to the originals and accomplished in their own right. There is, however, one aspect of the original English voice performances that they rarely capture, which is their creative use of different accents and dialects. Taking Zootopia (2016) as his example, Jens Kjeldgaard-Christiansen examines how the resulting lack of linguistic diversity can compromise not just a film’s characterization, but also its narrative cogency and thematic impact.