Seneste artikler

169 Seconds: Una mujer reflejada / A Reflected Woman

169 SECONDS. In this installment of our jubilee series of 169 Seconds, Catherine Grant collects mirror and reflection sequences from the 2017 Chilean film Una mujer fantástica and ponders their significance in this narrative of queer melancholia and mourning. The film stars Daniela Vega, a trans actress and mezzo-soprano, who, in the closing moments of the film, sings the song that accompanies the essay: “Ombra mai fu”, the opening aria from Händel’s 1738 opera Serse.

169 Seconds: The Wonder of Illusory Depth Cues – the use of depth cues in the opening scene of Sebastian Lelios The Wonder

169 SECONDS. In Sebastian Lelios The Wonder from 2022 the initial camera movement quite literally takes us from the film studio where the film is shot and into the world of the English nurse Elizabeth Wright in 18th century Ireland. Do you wonder how?

Det taktile portræt: Om kontroltab og overgivelse til Portræt af en kvinde i flammer

FEATURE. Céline Sciammas Portræt af en kvinde i flammer er en film om kunst, erotik og blikkets kraft - og især sidstnævnte dyrkes i så høj en grad at det også sætter sine tydelige spor i formsproget. Læs med, når Mads Brunsgaard Clausen i denne feature giver sig hen til filmlærredets stoflighed og undersøger hvordan filmen udfordrer fornuftens grænser.

169 Seconds: Waiting For The Miracle

169 SECONDS. In this wonderful instalment of 169 Seconds, made in conjunction with the 20th anniversary of 16:9, Cristina Álvarez López and Adrian Martin explore Abel Ferrara's independent film Go Go Tales (2007), focusing on its use of Dreyer-like long takes and tour de force performances. In Go Go Tales, Ray Ruby (Willem Dafoe) is desperate, but in one particular scene Ferrara and Dafoe deliver a small miracle. All we have to do is watch and wait.

Død over fallos: Gyserfilmens feministiske nybrud

ET BILLEDES ANATOMI. I årtier har gysergenren været gennemsyret af et patriarkalsk verdenssyn, hvor især teenagegyseren har brugt sine forskellige monstrøse skikkelser til at udøve en magt over det kvindelige køn - men denne tidsalder er snart forbi. Som Søren Søberg Poulsen undersøger i denne billedanatomi, er der nemlig sket en markant tematisk ændring i genren - hvilket især kan ses i fallossymbolets udvikling.

Om læren om vejen – og om kortfilmen

BOGANMELDELSE. Kortfilmforsker Richard Raskin har igennem årtier været en dedikeret formidler og kritiker af kortfilm. Nu har han begået en ny bog, der samtænker kortfilmsformatet og daoismen. Missionen er at hjælpe filmskabere til at lave bedre historier og åbne analytikeres øjne for detaljer og betydningsforskelle i kortfilmfortællinger. Michael Møller er dykket ned i Raskins nye opus.

169 Seconds: Trimming Time in Breaking Bad

169 SECONDS. In the second installment of our jubilee series of 169 Seconds, Jason Mittell leans into the parametric possibilities offered by the series. Through 16 video clips from Breaking Bad, with a new one appearing every 9 seconds, the video evokes the affective experience of Walter White’s story.

Danmark i billeder: Refn og von Trier ser på os

FEATURE. To af dansk films største nulevende instruktører er tilbage med to serier, der på forskellig vis undersøger danskhedens kollektive underbevidsthed gennem nationale ikoner og satirisk selvbevidsthed. Riget: Exodus og Copenhagen Cowboy er interessante bidrag til udviklingen af dansk billedkultur og tiltrængte alternative udfoldelser af den serielle form i streamingens tidsalder.

Porten til Riget er lukket

FEATURE. Med Riget Exodus afslutter von Trier langt om længe den trilogi han påbegyndte helt tilbage i 90’erne. Lige dele legesygt og rodet er det et værk der først og fremmest er kendetegnet ved sin refleksivitet - von Trier kigger på én og samme tid bagud mod sit eget kunstneriske virke, udad mod de filmiske inspirationskilder og dermed måske endda også fremad mod sit eget filmiske eftermæle. Spørgsmålet bliver så om Exodus er et nyt nationalklenodie eller varm luft.

Cruise control: Om Top Gun: Maverick som moderne attraktionsfilm

FEATURE. Top Gun: Maverick har af mange kritikere fået ros for at puste nyt liv i blockbusteren som genre, blandt andet på grund af sin minimale brug af computergenererede effekter. I denne artikel undersøger Alexander Kjems Christensen hvilken filmæstetik der er opstået som resultat af dette produktionsmæssige dogme samt hvilken filmhistorisk kontekst filmen skriver sig ind i.