Seneste artikler
169 Seconds: In Bruges and What It Means to Be Human
169 SECONDS. What does it mean to human? Martin McDonagh’s In Bruges about two out-of-luck hitmen is a bleak and humorous genre film that seeks to answer that question. The film is essentially a tale of compassion and love in the face of absurdity and frailty. In this jubilee instalment of 169 Seconds Jesper Haarup Borchmann highlights the humanism of In Bruges.
Joan is awesome: Black Mirror set gennem et rystet spejl
FEATURE. Åbningsafsnittet “Joan is awful” fik, ligesom resten af den seneste Black Mirror-sæson, en kølig modtagelse af anmelderne, der fandt det for fokuseret på at satirisere over Netflix, reality, AI og deep fake. De var heller ikke imponerede over afsnittets dramaturgiske vendepunkter, der i deres øjne var, om ikke forudsigelige, så trættende. Johannes Fibiger er uenig og argumenterer for, at “Joan is awful” er både begavet, opmærksomhedskrævende og stadig mere relevant i forhold til den virkelighed med deep fake og AI, vi er på vej ind i.
169 Seconds: Causality in The Square
169 SECONDS. Film narratives often follow a logic of causality, with one incident naturally leading to another. In Ruben Östlund’s The Square (2017) we seem to witness such typical relations of cause and effect, yet the narrative gradually spirals out of control: actions do have consequences, but in the truly plural sense of one action leading to more than one outcome. In this jubilee installment of 169 Seconds, Mathias Bonde Korsgaard explores the film’s narrative mechanisms.
16:9 Podcast: 16:9 fylder 20 år
PODCAST. I anledning af at 16:9 her i 2023 fejrer sit tyvende år, ser redaktørerne Mathias Bonde Korsgaard og Jakob Isak Nielsen tilbage på filmtidsskriftets udvikling i tidens løb og diskuterer hvordan det afspejler filmkritikkens generelle udvikling i den samme periode.
169 Seconds: What tree trunks really look like
169 SECONDS. What is it that filmmaking does to our relation to time and place? In this installment of the jubilee series of 169 seconds, Steffen Moestrup embarks on a small essayistic journey along with Margaret Tait to reflect on the question of cinematic - and worldly - time and place.
Rygternes magt: Den norske serie Exit og spillet på virkeligheden
FEATURE. Den norske serie Exit bygger på vidneudsagn fra fire anonyme norske milliardærer fra Oslos absolutte finanselite og handler om deres grænseoverskridende luksusliv. Så selvom serien er fiktion, giver den stærke virkelighedskobling mulighed for et særligt spil med modtagerens perception. Louise Brix Jacobsen undersøger i denne artikel Exit med et særligt fokus på rygternes magt.
Forvist til Udkantsdanmark
FEATURE. Hvad sker der med danske mænd, når de rives bort fra metropolernes trygge centrum og havner dér, hvor kragerne vender? Peter Raagaard undersøger netop dette i film som Mifunes sidste sang og Blinkende lygter. For kan disse films desorienterede protagonisters møde med de lokale i det, der i dag er blevet til Udkantsdanmark fortælle os noget om nutidens danskeres forhold til landet, vores alles ophav?
Fanget under verdens tag: The Gold-laden Sheep and the Sacred Mountain
ANATOMI. Himalaya på film er ikke kun spektakulær bjergbestigning, Dalai Lama, episke billeder af Roger Deakins eller scores af John William. Jeppe Laugesen undersøger i sin sceneanatomi indiske Ridham Janves The Gold-Laden Sheep and the Sacred Mountain, der åbner for en helt anden historie om det mytiske sted.
Nutidig nostalgi: Sofia Coppolas adaptation af The Virgin Suicides
FEATURE. Sofia Coppolas debutfilm The Virgin Suicides rummer både skønhed, kitch og uhygge. Den er baseret på romanen ved samme navn, og forener en nostalgisk opvækstskildring med fremmedgørende og avanceret filmfortælling. Resultatet er en adaptation som både fanger den elegiske følelse af forgængelighed i originalteksten, og samtidig synliggør fortællerens begrænsning til det fragmentariske og subjektive igennem filmmediets specifikke virkemidler.
169 Seconds: Una mujer reflejada / A Reflected Woman
169 SECONDS. In this installment of our jubilee series of 169 Seconds, Catherine Grant collects mirror and reflection sequences from the 2017 Chilean film Una mujer fantástica and ponders their significance in this narrative of queer melancholia and mourning. The film stars Daniela Vega, a trans actress and mezzo-soprano, who, in the closing moments of the film, sings the song that accompanies the essay: “Ombra mai fu”, the opening aria from Händel’s 1738 opera Serse.