Forår 2016

FILMANMELDELSE. Refns The Neon Demon forsøger at kombinere modelverdenen i LA, neonfarver og teenagehorrorfilm med elementer af kannibalisme og lesbisk nekrofili. Premieren ved Cannes bød på stående ovationer og udvandrende tilskuere. Læs med her om hvordan Refns forsøg lykkes.

FEATURE. Triers Breaking the Waves og Melancholia indbyder både til fordybelse og til opmærksomhed på filmenes ramme. Særligt Melancholias prolog og kapitelinddelingerne i Breaking the Waves skaber den dobbeltrettede invitation. Maja Møller Hendel undersøger: Hvad er virkningen af denne invitation? Kan opmærksomheden bidrage med andet end forstyrrelse?

FEATURE. I årene efter Anden Verdenskrig bredte der sig en frygt for, at Hollywood var infiltreret af kommunistiske agenter. Et af ofrene for paranoiaen var manuskriptforfatteren Dalton Trumbo, som blev udstødt af filmbranchen på grund af sin politiske overbevisning. Jay Roachs biopic Trumbo tager udgangspunkt i dette kontroversielle kapitel i Hollywoods historie. Isak Thorsen ser nærmere på filmen og den historiske baggrund.

EN SCENES ANATOMI. Vampyrfilmen går tilbage i slutningen af 1800-tallet, og genren videreudviklede sig i 10’erne, inden den fik en reel opblomstring i 20’erne og 30’erne. I 80’erne begyndte genren dog at forandre sig. Med værker som The Lost Boys så man nogle moderne koblinger af teenage- og vampyrfilm. I denne artikel skal vi se nærmere på netop denne tendens.

IN ENGLISH. Zombies have never been more popular than in twenty-first century media as they spread virally from cinema and computer games to graphic novels and television. With each new incarnation, they undergo a transformation, sometimes subtle and sometimes drastic, but these changes impact upon how we engage with and understand the zombie. Stacey Abbotts investigates this phenomenon, focusing on one modern zombie series: iZombie (CW 2015-).

ET BILLEDES ANATOMI. Todd Haynes’ film Carol fra 2015 har en række træk tilfælles med samme instruktørs film fra 2002, Far From Heaven. I forhold til den visuelle stil har man dog denne gang, meget bevidst, valgt et mindre ekspressivt udtryk, end det var tilfældet i forgængeren. Henrik Højer kigger i Et biledes anatomi nærmere på farveholdning og tekstur i Todd Haynes film om lesbisk kærlighed i 1950’ernes USA.

IN ENGLISH. Godard’s 3D-film Adieu au langage (2014) shapes a new cinematic aesthetic of 3D that is decidedly non-immersive. Placing the film in the history of Godard’s cinema and in the history of 3D cinema, Mathias Bonde Korsgaard argues that the film at once points to a potential crisis of the 3D film as well as its radical artistic possibilities.

VIDEO-ESSAY. Hvordan lærer studerende at skabe bedre billeder? Det spørgsmål drøftede associate professor Irina Patkanian med en kollega fra Brooklyn College, og de kom op med en huskeregel: FEMO. Et simpelt princip, der hjælper med at skabe mere filmiske frames. Dorte Granild præsenterer princippet, der er anvendeligt i både produktion og analyse af levende billeder. FEMO er én nøgle til at forstå visuel energi, dybde og modstand. Og ét bud på, hvorfor vi husker nogle billeder, mens andre glemmes.

FILMANMELDELSE. Enhver Macbeth-filmatisering bliver holdt op mod forgængerne af Welles, Kurosawa og Polanski. Det gælder også Justin Kurzels Macbeth (2015), som Shakespeareeksperten Michael Skovmand her anmelder på 400-årsdagen for dramatikerens død. Det er især Polanskis version Kurzel læner sig op ad, men en række greb fra Kurzels hånd skæmmer Shakespeares tragedie.

FEATURE. ”Fortællingen om en mand, der redder verden fra atomkrig, men ikke kan redde sin egen familie fascinerede mig meget”. Peter Anthony har med den bodil- og Robert vindende The Man Who Saved the World, begået en bemærkelsesværdig dokumentar. I dette interview fortæller han om formmæssige valg og overvejelser i løbet af de 10 år, det tog at lave filmen.

FEATURE. Skæbnens mysterium er det tematiske omdrejningspunkt i William Friedkins film. Christian Voldborg Andersen ser nærmere på den legendariske instruktørs kontroversielle thriller Cruising med Al Pacino i hovedrollen.

VIDEO-ESSAY. The renowned film and television director David Lynch began his career as a painter, and in this video-essay Andreas Halskov explores the visual references and artistry in Lynch’s narrative films and television series.

ET BILLEDES ANATOMI. Kan film noir blive mere desillusioneret end dette still fra Double Indemnity (1944) af Neff i gaskammeret? Imidlertid blev hele den afsluttende henrettelsesscene skrottet i klipperummet. Det giver anledning til overvejelser om hvor markant slutningen i den færdige film reelt bryder med Hollywoods krav om happy endings.

BOGANMELDELSE. Medieanalyse(2015) handler om, hvordan man analyserer et væld af nye og gamle medietekster, som florerer på diverse medier og i grænselandet mellem forskellige medier. I den forstand handler Medieanalyse også om de paratekster, som er medvirkende til at pirre og aktivere brugeren på forskellige måder, og bogens design afspejler dette på den fornemste, mest naturlige vis. Bogen er et eksemplarisk eksempel på mediefaglig formidlingskunst.

ET BILLEDES ANATOMI. I anledning af Oscaruddelingen den 28. februar hopper 16:9 på quiz-vognen. Har du et bud på hvilken Oscarvinder, der refereres til i denne udgave af Et billedes anatomi inden fredag d. 26. februar, er du med i lodtrækningen om tre eksemplarer af 16:9-bogen Guldfeber – På sporet af Oscarfilmen.

FEATURE. BBC’s The Fall er blevet beskyldt for at svælge i vold mod kvinder. The Falls seriemorder er dog ganske forskellig fra forgængere som John Doe og Hannibal Lecter. Forskellen bruges både til at problematisere overgrebene mod kvindelige ofre og til at skabe en identifikationsskabende suspense, der giver associationer til Hitchcocks Psycho.

VIDEO-ESSAY. Fans of the BBC’s Sherlock very actively have taken the show to their hearts. How does Sherlock succeed in involving its worldwide audiences in the show? In this video-essay Palle Schantz Lauridsen examines audience involving strategies within and around the show.

IN ENGLISH. Why do we rarely see him carry out the actual act of killing while we often get to see him eat a fancy dinner? Whenever the sadistic cannibal Hannibal Lecter enjoys another gourmet meal, this broadcast TV series displays culinary cannibalism with luxurious aesthetics that could rival most cooking shows. But why? Mads Møller Andersen analyzes the many appeals of NBC’s Hannibal and especially its food strategies.