Forår 2016

FILMANMELDELSE. Refns The Neon Demon forsøger at kombinere modelverdenen i LA, neonfarver og teenagehorrorfilm med elementer af kannibalisme og lesbisk nekrofili. Premieren ved Cannes bød på stående ovationer og udvandrende tilskuere. Læs med her om hvordan Refns forsøg lykkes.

FEATURE. Triers Breaking the Waves og Melancholia indbyder både til fordybelse og til opmærksomhed på filmenes ramme. Særligt Melancholias prolog og kapitelinddelingerne i Breaking the Waves skaber den dobbeltrettede invitation. Maja Møller Hendel undersøger: Hvad er virkningen af denne invitation? Kan opmærksomheden bidrage med andet end forstyrrelse?

FEATURE. I årene efter Anden Verdenskrig bredte der sig en frygt for, at Hollywood var infiltreret af kommunistiske agenter. Et af ofrene for paranoiaen var manuskriptforfatteren Dalton Trumbo, som blev udstødt af filmbranchen på grund af sin politiske overbevisning. Jay Roachs biopic Trumbo tager udgangspunkt i dette kontroversielle kapitel i Hollywoods historie. Isak Thorsen ser nærmere på filmen og den historiske baggrund.

EN SCENES ANATOMI. Vampyrfilmen går tilbage i slutningen af 1800-tallet, og genren videreudviklede sig i 10’erne, inden den fik en reel opblomstring i 20’erne og 30’erne. I 80’erne begyndte genren dog at forandre sig. Med værker som The Lost Boys så man nogle moderne koblinger af teenage- og vampyrfilm. I denne artikel skal vi se nærmere på netop denne tendens.

IN ENGLISH. Zombies have never been more popular than in twenty-first century media as they spread virally from cinema and computer games to graphic novels and television. With each new incarnation, they undergo a transformation, sometimes subtle and sometimes drastic, but these changes impact upon how we engage with and understand the zombie. Stacey Abbotts investigates this phenomenon, focusing on one modern zombie series: iZombie (CW 2015-).

ET BILLEDES ANATOMI. Todd Haynes’ film Carol fra 2015 har en række træk tilfælles med samme instruktørs film fra 2002, Far From Heaven. I forhold til den visuelle stil har man dog denne gang, meget bevidst, valgt et mindre ekspressivt udtryk, end det var tilfældet i forgængeren. Henrik Højer kigger i Et biledes anatomi nærmere på farveholdning og tekstur i Todd Haynes film om lesbisk kærlighed i 1950’ernes USA.

IN ENGLISH. Godard’s 3D-film Adieu au langage (2014) shapes a new cinematic aesthetic of 3D that is decidedly non-immersive. Placing the film in the history of Godard’s cinema and in the history of 3D cinema, Mathias Bonde Korsgaard argues that the film at once points to a potential crisis of the 3D film as well as its radical artistic possibilities.

VIDEO-ESSAY. Hvordan lærer studerende at skabe bedre billeder? Det spørgsmål drøftede associate professor Irina Patkanian med en kollega fra Brooklyn College, og de kom op med en huskeregel: FEMO. Et simpelt princip, der hjælper med at skabe mere filmiske frames. Dorte Granild præsenterer princippet, der er anvendeligt i både produktion og analyse af levende billeder. FEMO er én nøgle til at forstå visuel energi, dybde og modstand. Og ét bud på, hvorfor vi husker nogle billeder, mens andre glemmes.

FILMANMELDELSE. Enhver Macbeth-filmatisering bliver holdt op mod forgængerne af Welles, Kurosawa og Polanski. Det gælder også Justin Kurzels Macbeth (2015), som Shakespeareeksperten Michael Skovmand her anmelder på 400-årsdagen for dramatikerens død. Det er især Polanskis version Kurzel læner sig op ad, men en række greb fra Kurzels hånd skæmmer Shakespeares tragedie.

FEATURE. ”Fortællingen om en mand, der redder verden fra atomkrig, men ikke kan redde sin egen familie fascinerede mig meget”. Peter Anthony har med den bodil- og Robert vindende The Man Who Saved the World, begået en bemærkelsesværdig dokumentar. I dette interview fortæller han om formmæssige valg og overvejelser i løbet af de 10 år, det tog at lave filmen.