Forår 2015

FEATURE. Den enfoldige morder (1982) med Stellan Skarsgård i hovedrollen er en klassiker i skandinavisk film. Filmen bygger på Hans Alfredsons roman Den onde mand fra 1980. Ole Thaisen undersøger forholdet mellem bog og film og interesserer sig specielt for forskelle i struktur og fortælleform.

EN SCENES ANATOMI. Slutscenen i Damien Chazelles Whiplash får os til at nyde noget, vi egentlig ikke kan stå inde for. Æstetikken går op, mens etikken går under. Jens Haaning kaster et næranalytisk blik på scenen, hvis musikalske trommesolo matches af filmisk ekvilibrisme og tilfredsstillende ambivalens.

VÆRKANMELDELSE. Den nye sæson af True Detective handler om en kompliceret sag og kunne i sig selv ligne en umulig opgave. Første sæson var banebrydende med sit format, sine markante karakterer og sin gennemgående instruktørstemme. Anden sæson har skiftende instruktører, handlingen er flyttet til en ny location, og stilen præges af en anden lyd- og farvetone. Mørket er dog stadig omsiggribende, og lovopretholderne har stadig en dragende skyggeside.

FEATURE. True Detective Sæson 2 byder på et afsnit instrueret af Janus Metz, som i dette interview fortæller om sit arbejde på HBO-serien, sæsonens fornyelse og seriens essens på tværs af sæsonerne – den særlige psychosphere. Ydermere reflekterer han over springet fra dokumentarisme til True Detective.

ET BILLEDES ANATOMI. Det er blevet mindre entydigt, hvilke tv-serier der skal ses og kan ses. I ugens billedanatomi præsenterer Henrik Højer et godt bud på skal. Meet The Americans!

FILMANMELDELSE. Martin Skovhus har været i biografen for at se George Millers fjerde opus i filmserien om den gale landevejskriger, Mad Max: Fury Road, som har begejstret mange men fået andre til at fare i flint over det, de ser som undergravende feministisk propaganda.

FEATURE. Kenneth Angers Scorpio Rising fra 1963 er en skelsættende film der med sin ironiske brug af populærmusik har inspireret en bred skare af instruktører fra Scorsese til Lynch. Christian Voldborg Andersen har set nærmere på Angers bizarre og særegne blanding af motorcykler, okkultisme, død, nazisme, religionskritik, homoseksualitet – og rock’n’roll.

BOGANMELDELSE. I Latin Hitchcock trækker Dona Kercher på veloplagt og yderst omfangsrig vis tråde fra Alfred Hitchcock til en lang række spanske og latinamerikanske instruktører. Otto Pretzmann anmelder værket.

VIDEO-ESSAY. David Lynch’ films are full of paradoxes, and in this video-essay Andreas Halskov deals with two of the Lynchian paradoxes (the genre paradox andthe register paradox), as seen in three of David Lynch’s famous productions: Blue Velvet (1986), Twin Peaks (ABC, 1990-1991) and Wild at Heart (1990).

IN ENGLISH. The animated version of Snow White, produced by Fleischer Studios in 1933, possesses a richly multifaceted oddness. It is a bizarre film full of digressions and inconsistencies, humorously riffing on the original fairytale. Ethan de Seife analyses this wonderfully bizarre film, which combines musical digressions with elements of both surrealism and realism.

ET BILLEDES ANATOMI. Ruben Östlunds De ufrivillige fra 2008 er en stilistisk stringent film, hvor der aldrig klippes internt i den enkelte scene, og hvor kameraet aldrig bevæger sig. Så meget desto mere overraskende er det ene moment i filmen, hvor vi konfronteres med hvad der ved første øjekast ligner en kamerabevægelse – men viser sig ikke at være det alligevel …

VIDEO-ESSAY. Musikvideoens tendens til at konfrontere seeren med mere end ét billede ad gangen – eller dens visuelle polyfoni – er et af de træk der adskiller musikvideoens billeddannelse fra spillefilmens. I dette videoessay undersøger Mathias Bonde Korsgaard både hvilke former og funktioner denne visuelle polyfoni kan antage.

EN SCENES ANATOMI. We need to talk about Kevin er en ubehagelig og skræmmende film, som man egentlig ikke har lyst til at se til ende. En eksistentialistisk gyser, hvor seeren står tilbage med et stort ’hvorfor’, og det samme gør Kevins mor. Curran & Schou ser - helt tæt - på filmens fragmentariske og labyrintiske anslag.

EN SCENES ANATOMI. I den fiktive dokumentar 20.000 Days On Earth oplever vi hvordan en fiktionaliseret virkelighed kan blive andet og mere end den virkelige virkelighed – i hvert fald når emnet er sangeren, sangskriveren og forfatteren Nick Cave. I filmen påstår Cave at han ikke længere er et menneske. Men hvad er han så? Det undersøger Morten Søding Sørensen her.

FEATURE. Ved årets DGA-uddeling gik samtlige af de meste prominente tv-priser til kvindelige skabere og instruktører, hhv. Lisa Cholodenko (Olive Kitteridge), Jill Soloway (Transparent) og Lesli Linka Glatter (Homeland). Dette markerer et skifte i det amerikanske tv-landskab, som i stigende grad præges af stærke kvinder både foran og bag kameraet. Med udgangspunkt i et interview med Lesli Linka Glatter undersøger Andreas Halskov netop dette skifte.

ET BILLEDES ANATOMI. Sergio Leones Once Upon A Time In America er episk, barsk og vemodig. Men indeholder også ømhed og uskyld. F.eks i en kort scene om en drengs første date, hvor en flødeskumskage spiller en afgørende rolle. Jesper Jensen ser nærmere på den lille kagescene i storfilmen.

VIDEO-ESSAY. In this visual essay Jakob Isak Nielsen takes a closer look at the contribution of camera movement to “the language of cinema”. He suggests that any camera movement will serve one or more six proposed functions.

FEATURE. Det Danske Filmakademi tildelte i 2014 William Friedkin en Lifetime Achievement Award. I den forbindelse reflekterede instruktøren over sine kunstneriske sejre og nederlag og løftede sløret for den tematik, der har optaget ham allermest: Troen og skæbnens mysterium. Christian Voldborg Andersen kaster her lys over hans udforskning af skæbnens mysterium i Sorcerer.

FEATURE. Det Danske Filmakademi tildelte i 2014 William Friedkin en Lifetime Achievement Award. I den forbindelse reflekterede instruktøren over sine kunstneriske sejre og nederlag og løftede sløret for den tematik, der har optaget ham allermest: Troen og skæbnens mysterium. Christian Voldborg Andersen kaster her lys over hans udforskning af troens mysterium i The Exorcist.