Efterår 2016

ET BILLEDES ANATOMI. Når Woody Allen er bedst, er han en mesterlig instruktør, der udnytter filmsproget på raffinerede måder. Jesper Jensen ser nærmere på hovedværket Hannah and Her Sisters, hvor filmens hovedkonflikt antydes i ét enkelt billede.

FEATURE. Du kender sikkert godt rock-legenden Neil Young, men kender du Bernard Shakey? Uden at afsløre for meget kan vi oplyse, at de er én og samme person. Musikeren har nemlig en hel parallelkarriere som filmskaber og den har resulteret i nogle af de mest offbeat og rå musikfilm nogensinde, fra den totalflippede musical Human Highway, der er lige dele David Lynch og Morten Korch, til den rå og ærlige Muddy Track, hvor Neil Young filmer sig selv og sine nærmeste musiksammensvorne i en af karrierens sværeste perioder. Læs med her, hvor dokumentarforsker Peter Ole Pedersen dykker ned i Bernard Shakeys forunderlige filmverden.

IN ENGLISH. Czech and Slovak film are often seen as two sides of the same coin, but Slovak cinema actually has a unique tradition in its own right, and a Slovak aesthetic or sensibility has evolved since the earliest days of its cinematic history. Nicholas Hudac takes us through the early history of Slovak cinema, trying to pinpoint the defining features of Slovak film while placing it in a cultural and historical perspective.

FEATURE. I nyere tid er det blevet en udbredt praksis at lave audiovisuelle remixes. Her tildeles eksisterende billeder nye humoristisk-absurde betydninger gennem kreative manipulationer og ændringer i deres tilhørende lydside. I sin artikel om disse remixes demonstererer Mathias Bonde Korsgaard, hvorledes humoren i sådanne klip tilvejebringes, og foreslår samtidig, at disse remixes nærmest kan betragtes som en slags teoritekster om audiovisuelle relationer. Artiklen er desuden en forsmag på den kommende bogudgivelse fra 16:9 om moderne audiovisuel komik, Helt til grin.

EN SCENES ANATOMI. Er verden da ikke ufremkommelig og absurd kunne man fristes til at spørge retorisk i disse tider. Den amerikanske auteur Paul Thomas Andersons svar er et rungende nej. I hvert fald i den tilsyneladende bagatelagtige Punch-Drunk Love, der ikke umiddelbart har en prominent plads i Anderson-kanonen, men som bliver en stor lille film fordi den insisterer på den totale meningsfuldhed.

16:9 TALKS. Peter Albrechtsen er en af landets mest hæderkronede lyddesignere. Lydnørden Andreas Halskov og 16:9 har mødt ham til en samtale om et ofte overhørt aspekt af filmkunsten: Filmlyd. Det bliver til en levende samtale om lyd i horrorfilm og familievenlige science fiction-serier, men interviewet handler også om forskellige måder at etablere autenticitet på, i og uden for dokumentargenren, og Peter Albrechtsen fortæller også om nogle af sine største inspirationskilder.

FEATURE. Er filmen Klovn: The Movie (2010) mere end blot en underholdende komedie? Svaret er ifølge Rasmus Bach Frandsen ja, og i denne feature undersøger han filmen som parafrase af Joseph Conrads berømte roman Mørkets hjerte (1899) samt lighederne med Francis Ford Coppolas film Apocalypse Now (1979).

FILMANMELDELSE. Er nabokonens dusk altid grønnere? Mikkel Munch-Fals’ tragiske komedie Swinger sætter Adam (Martin Buch) i centrum af en række frustrerede middelklassekarakterer i fyrrerne, der i desperation for at ryste skæbneposen boller løs i en swingerklub. Filmen spørger sig selv og os andre, om det så er lykken.

IN ENGLISH. The drama series Breaking Bad and Better Call Saul have been lauded for their unique audiovisual design, often described as “artsy” or “cinematic.” In this article, which is based on interviews with cinematographer Arthur Albert, sound designer Edmond J. Coblentz and supervising sound editor Nick Forshager, Andreas Halskov revisits the audiovisual style in the two shows, trying to define Vince Gilligan’s signature style.

VIDEO-ESSAY. Mike Nichols var en af sin tids mest hæderkronede amerikanske instruktører, og på tværs af hans film afsøger han forskellige eksistentielle temaer, såsom meningsløshed og fremmedgørelse. Disse temaer og deres filmiske iscenesættelse belyses i dette videoessay. Et videoessay, som runder filmene The Graduate (1967), Catch-22 (1971), Carnal Knowledge (1971) og Closer (2004).