Ny tv-seriebog fra 16:9: Streaming for viderekomne

I antologien Streaming for viderekomne undersøger tidsskriftet 16:9 og VIA Film & Transmedia streaminglandskabet anno 2020. Bogen indeholder bidrag fra en lang række film- og tv-eksperter som eksempelvis Vilde Schanke Sundet, Amanda D. Lotz, Andreas Halskov, Christian Monggaard og Jakob Isak Nielsen og behandler en række af tidens mest interessante tendenser og værker.

Siden indgangen til 00’erne har tv-landskabet ændret sig markant. Nye store kabelkanaler satte sig på en del af tv-markedet, og siden er streamingaktører på stribe kommet til for at få deres bid af kagen.

Streaming for viderekomne er en opfølger til bogen Fjernsyn for viderekomne fra 2011, som så nærmere på kabelkanalernes præg på datidens amerikanske landskab.

Serielandskabet har forandret sig kolossalt siden da med streamingaktører som Netflix, Amazon, Apple, Facebook og Disney og produkter til diverse platforme. Streaming for viderekomne behandler en række af tidens mest interessante tendenser og værker med et bredere udsyn end i forgængeren. Her ses nærmere på såvel populære antologiserier som Black Mirror og skandinaviske ungdomsserier som SKAM og Doggystyle, men også på true crime, superhelte og tyske Netflix-fænomener.

* * *

Streaming for viderekomne er den fjerde bog i serien 16:9 bøger.

Bogen er redigeret af Andreas Halskov, Henrik Højer, Mathias Bonde Korsgaard, Thomas Schwartz Larsen og Jakob Isak Nielsen.

Hør en podcast hvor tre af redaktørerne bag Streaming for viderekomne, Henrik Højer, Jakob Isak Nielsen og Andreas Halskov, taler om bogens indhold og de fænomener, som der ikke blev plads til i bogen.

  • Udgivet 12.03.2020
  • VIA Film & Transmedia
  • 255 sider
  • Paperback, farver
  • ISBN: 978-87-93709-68-3

* * *

NOTE: Kapitlet fra Artfilm til smart-tv mangler en indledende note, der gør opmærksom på, at kapitlet er en revidering og viderebearbejdning af pointer lanceret i forfatterens videoessay fra 2017 It’s not tv, it’s art-tv. Vi beklager fejlen.

Seneste artikler