Tag: Forår 2014
-
Ansigtet som maske
ET BILLEDES ANATOMI. Samarbejdet mellem den elektroniske musiker Aphex Twin og musikvideoinstruktøren Chris Cunningham affødte nogle af 1990’ernes mest ikoniske musikvideoer. I denne udgave af Et billedes anatomi ser vi nærmere på nogle af disse mareridtsagtige videoer der især er kendte for den markant brug af Aphex Twins ansigt på kroppe hvor det bestemt ikke hører hjemme.
-
Stjernedrys i prestigevideoer
FEATURE. Der vises færre og færre musikvideoer på TV, men i sin feature om ‘prestigevideoen’ viser Lennard højbjerg, hvordan stjerner som Robin Williams og Justin Timberlake forsøger at skille sig ud fra mængden af levende billeder på det allestedsnærværende internet. Det gør de bl.a. med produktioner, der er længere, mere eksperimenterende og extravagante end de musikvideoer, der dominerede MTV og VH1 tilbage i halvfemserne.
-
Grimhedens grammatik: Om eksperimentalfilmen Traité de bave et d’éternité
FEATURE. Som et led i 16:9s serie af artikler om ”bizarre” film kigger Andreas Halskov nærmere på Jean Isidore Isous bevidst fejlbehæftede film Traité de bave et d’éternité fra 1951. Filmen er en aldeles umedgørlig sag som bevidst nedbryder klassiske filmstilistiske konventioner – den gør en dyd ud af æstetiske fejl og tilfældigheder og formulerer således i lyd, billeder og støj hvad Isou selv har betegnet som en filmisk antigrammatik.
-
I Don’t Want My MTV: Musikvideoens forhistorie
FEATURE. Blev musikvideoen til overnight med MTVs lancering i 1981? Denne artikel udforsker musikvideoens meget sammensatte ophav og viser, at tv ikke er musikvideoens arnested. Tag med Mathias Bonde Korsgaard på en tur omkring stumfilm, Disney, avantgardefilm, videojukebokse, Elvis-filmene mm. i denne artikel, som er første del i et kommende musikvideotema.
-
Se på mig: Nedbrydningen af den fjerde væg
VIDEO-ESSAY. Jan Oxholm kaster et blik på nedbrydningen af den fjerde væg, bl.a. i tv-serien House of Cards (Netflix, 2013-), hvor de kameravendte monologer har skabt en del debat. Filmhistorien viser dog, at der ikke er tale om et filmisk og dramaturgisk nybrud, når den kyniske toppolitiker, Frank Underwood, henvender sig direkte til seeren.
-
“The worst movie ever made”: En revurdering af Twin Peaks: Fire Walk With Me
FEATURE. Tv-serien Twin Peaks (ABC, 1990-1991) blev hurtigt et internationalt kultfænomen, der af mange regnes som et centralt tv-historisk værk. Anderledes forholder det sig med David Lynchs prequel Fire Walk With Me (1992), som blev mødt med kritiske tilråb i Cannes og har fået en næsten entydigt negativ reception. Andreas Halskov tager filmen op til revision og hævder, at den bør ses som andet og mere end et addendum til tv-serien.
-
Skyfall i farver
ET BILLEDES ANATOMI. Filmfarverne og deres betydning er et felt, hvor man med fordel kan kaste automatiske symbollæsninger over bord. Med udgangspunkt i Sam Mendes Skyfall (2012) viser Henrik Højer, hvordan vi kommer tættere på James Bond ved at gå ad nye veje.
-
Filmens krop, kroppens film
FEATURE. I de seneste år har vi set en række dokumentarfilm såsom Kinbaku – The Art of Bondage (2009) og Autumn Gold (2010), der beskæftiger sig med kroppen på grænseoverskridende vis. Steffen Moestrup argumenterer for, at vi med fordel kan afkode disse film, ikke blot med vores intellekt, men med hele kroppen.
-
Scener fra det parallelle liv
FEATURE. Bertrand Bonellos De la guerre (2008) er en særlig og særligt fransk blanding af surrealisme, selvportræt, formalisme og pop. Bonellos film, som Mads Mikkelsen behandler i denne artikel, er en skæv og intellektuel sag, men også en vigtig produktion, der fejrer to af artfilmens største tabuer: nydelsen og det at have det sjovt.
-
Indledningens kunst: Den moderne titelsekvens
VIDEO-ESSAY. Som paratekst til diverse film og tv-serier har titelsekvensen forandret sig, og den regnes efterhånden som en selvstændig kunstform. I dette videoessay tegner Andreas Halskov en kort historie over titelsekvensens udvikling i en tv-mæssig kontekst: fra konkret-rammesættende montager, der primært etablerer seriens miljø, karakterer og cast til moderne, mere abstrakte og æstetiske titelsekvenser, skabt af selvstændige produktionsselskaber som A52, Digital Kitchen, Imaginary Forces og Elastic.
-
De- og rekonstruktion i Guy Maddins alternative erindringsfilm
FEATURE. Canadiske Guy Maddin indtager med sine film en skæv rolle i filmhistorien, og i blandingen af en intensiveret klippestil og en ekspressiv chiaroscuro-æstetik, som vi kender fra 1920’ernes Tyskland, forener hans film fortid og samtid. Kenneth McNeil ser nærmere på Maddins film, heriblandt The Saddest Music in the World, Brand Upon the Brain! og My Winnipeg, og beskæftiger sig særligt med disses forhold til 1920’ernes film.
-
Nogle noter om filmkritikken: Det nye 16:9
KOMMENTAR. Filmen og filmbranchen er til evig debat. Ja, også selve filmkritikken har de seneste år været et rigt debatteret stofområde. I forlængelse af de mange nye onlinemagasiner og filmblogs, der knopskyder i det snart sagt uendelige, er man begyndt at spørge til filmkritikkens rolle, og enkelte, fx Kenneth Plummer, har sågar erklæret den seriøse filmkritik for død. 16:9 lancerer nu et nyt site, og tager i denne forbindelse diskussionen om ‘den gode filmkritik’ op.