Musikvideoens tendens til at konfrontere seeren med mere end ét billede ad gangen – eller dens visuelle polyfoni – er et af de træk der adskiller musikvideoens billeddannelse fra spillefilmens. I dette videoessay undersøger Mathias Bonde Korsgaard både hvilke former og funktioner denne visuelle polyfoni kan antage.
* * *
Fakta
- Manuskript: Mathias Bonde Korsgaard
- Lyd og redigering: Jan Oxholm
Musikvideoer
- Health: ”Die Slow”, 2009, instr. John Famiglietti.
- Lily Allen: ”The Fear”, 2010, instr. Caswell Coggins.
- The Presets: ”My People”, 2007, instr. Kris Moyes.
- Franz Ferdinand: ”Can’t Stop Feeling”, 2009, instr. Russell Weekes.
- Chairlift: ”Evident Utensil”, 2009, instr. Ray Tintori.
- Blur: ”To the End”, 1994, instr. David Mould
- Battles: ”Ice Cream”, 2011, instr. Luis Cerveró.
- Wild Beasts: ”Brave Bulging Buoyant Clairvoyants”, 2008, instr. OneInThree.
- Tears for Fears: ”Shout”, 1984, instr. Nigel Dick.
- Kylie Minogue: ”Come Into My World”, 2002, instr. Michel Gondry.
Michel Chion omtaler musikvideoens visuelle polyfoni i en kort passage på side 166 i Audio-Vision. Sound on Screen (New York: Columbia University Press, 1994, oversat af Claudia Gorbman).
