Musikvideoens visuelle polyfoni

Musikvideoens tendens til at konfrontere seeren med mere end ét billede ad gangen – eller dens visuelle polyfoni – er et af de træk der adskiller musikvideoens billeddannelse fra spillefilmens. I dette videoessay undersøger Mathias Bonde Korsgaard både hvilke former og funktioner denne visuelle polyfoni kan antage.

***

Fakta

Manuskript: Mathias Bonde Korsgaard

Lyd og redigering: Jan Oxholm

Musikvideoer

  • Health: ”Die Slow”, 2009, instr. John Famiglietti.
  • Lily Allen: ”The Fear”, 2010, instr. Caswell Coggins.
  • The Presets: ”My People”, 2007, instr. Kris Moyes.
  • Franz Ferdinand: ”Can’t Stop Feeling”, 2009, instr. Russell Weekes.
  • Chairlift: ”Evident Utensil”, 2009, instr. Ray Tintori.
  • Blur: ”To the End”, 1994, instr. David Mould
  • Battles: ”Ice Cream”, 2011, instr. Luis Cerveró.
  • Wild Beasts: ”Brave Bulging Buoyant Clairvoyants”, 2008, instr. OneInThree.
  • Tears for Fears: ”Shout”, 1984, instr. Nigel Dick.
  • Kylie Minogue: ”Come Into My World”, 2002, instr. Michel Gondry.

Michel Chion omtaler musikvideoens visuelle polyfoni i en kort passage på side 166 i Audio-Vision. Sound on Screen (New York: Columbia University Press, 1994, oversat af Claudia Gorbman).

Født 1983. Postdoc ved Aarhus Universitet med et forskningsprojekt om nye audiovisuelle kortformer. Uddannet cand.mag. i Nordisk og Film & TV og Ph.D. i Kunst, kultur og litteraturstudier med et projekt om musikvideoens aktuelle status, begge dele ved Aarhus Universitet. Desuden tilknyttet Center for Computer Research in Music and Acoustics (CCRMA) ved Stanford University i foråret 2011 og Reid School of Music ved Edinburgh University i efteråret 2016. Er forfatter til bogen Music Video After MTV: Audiovisual Studies, New Media, and Popular Music (Routledge, 2017). Har udgivet artikler i Journal of Aesthetics and Culture, samt i antologierne Globalizing Art og The Oxford Handbook of New Audiovisual Aesthetics. Skriver jævnligt for 16:9 og er medlem af 16:9-redaktionen.

Lignende artikler