Dystopiens engel: Om stripklubben som kronotop i dystopiske film

FEATURE. Selv om verden er ramt af en dødbringende virus, danser kvinder, iført gasmaske, for mænds blikke. Og også i filmiske dystopier danser kvinder for mænds blikke. I dystopien er stripklubben både en undtagelsestilstand og et sted, hvor kvinder har muligheder for at handle og omsætte deres erotiske kapital. Karen Dich viser hvordan stripperen som figur rejser diskussioner af (seksual)moral og køn.

”I have come here to chew bubblegum and kick ass…”

FEATURE. One-lineren fra John Carpenters kultactionfilm They Live er blevet ikonisk blandt fans af 80’er action- og science fictionfilm. Filmen var ment som en satire over Reagan-tidens USA, men den også blevet misbrugt som antisemitisk propaganda. Hvad er det, som giver hadegrupper denne mulighed for identifikation med filmen?

Når ondskaben lurer i plovfurerne: 60’erne og 70’ernes bølge af britisk...

FEATURE. Dette er den første af en række artikler, som undersøger landskabets betydning i gyserfilmen. Landskabet har haft stor betydning for flere subgenrer inden for gyset. I denne artikel ser Peter Raagaard nærmere på den første bølge af såkaldt “folk horror” og mere konkret, hvilken rolle det afsidesliggende, landlige England spiller i film som Eye of The Devil, The Blood on Satan’s Claw og The Wicker Man

Porten til Riget er lukket

FEATURE. Med Riget Exodus afslutter von Trier langt om længe den trilogi han påbegyndte helt tilbage i 90’erne. Lige dele legesygt og rodet er det et værk der først og fremmest er kendetegnet ved sin refleksivitet - von Trier kigger på én og samme tid bagud mod sit eget kunstneriske virke, udad mod de filmiske inspirationskilder og dermed måske endda også fremad mod sit eget filmiske eftermæle. Spørgsmålet bliver så om Exodus er et nyt nationalklenodie eller varm luft.

«Det er bare du som kan føle det du føler» –...

FEATURE. I SKAM-klippet «Tenker det du føler» sier Isak til Even at det er bare han som kan føle det han føler, før Even hvisker tilbake at slik som dette har han aldri følt før. Men tar han ikke feil? For er det ikke slik at også mange SKAM-seere har følt med Isak gjennom sesong 3? Kommentarfeltet som følger dette og andre SKAM-klipp vitner om mange seere med sterk emosjonell investering til seriens univers og karakterer. Men hva er det som gjør SKAM til en dramaserie så mange føler så sterkt rundt?

Når stilheden overdøver

FEATURE. Den østrigske instruktør Michael Haneke bruger ofte stilheden som både filmisk virkemiddel og motiv. Gennem analyser af Hanekes to seneste film, Das weisse Band – Eine deutsche Kindergeschichte (2009) og Amour (2012), undersøger Marie Larsen, hvilke iørefaldende former og funktioner stilheden antager hos Haneke.

Polsk filmkunst: Fra den tidlige efterkrigstid frem til begyndelsen af det...

FEATURE. Ib Johansen har skrevet noget så sjældent som en dansksproget bog om polsk filmkunst. Vi bringer en kondenseret artikel om emnet med nedslag i udvalgte polske filminstruktørers arbejde fra efterkrigstiden og frem til vor samtid.

Messende spark i løgsovsen: Om den iboende samfundskritik i horrorserien Midnight...

FEATURE. Med Midnight Mass har Mike Flanagan skabt sit mest personlige værk til dato. Ved hjælp af horrogenrens iboende skrækindjagende værktøjer bruger Flanagan samtidig sin Netflix-serie til at sætte spørgsmålstegn ved herskende normer i det amerikanske samfund, som i denne artikel af Frederik Illum bliver belyst fra tre forskellige horrorteoretiske vinkler.

At redde verden, men tabe sig selv: Interview med Peter Anthony

INTERVIEW. ”Fortællingen om en mand, der redder verden fra atomkrig, men ikke kan redde sin egen familie fascinerede mig meget”. Peter Anthony har med den bodil- og Robert vindende The Man Who Saved the World, begået en bemærkelsesværdig dokumentar. I dette interview fortæller han om formmæssige valg og overvejelser i løbet af de 10 år, det tog at lave filmen.

Den komplekse Bond

FEATURE. Den nye James Bond-film, SPECTRE, tilbyder os som vanligt eksotiske locations, billedskønne kvinder og action af højeste kvalitet i selskab med agent 007. Men ved indlemningen af Daniel Craig i rollen som James Bond skete der samtidig en ændring af seriens fortællemæssige strategi, som nærmest er blevet overset i modtagelsen af filmene.