Metoder til at blande fiktion med målgruppens eget liv

Instruktøren Jonas Risvig synes at være på alles læber for øjeblikket. I hvert fald de unges. Han er netop i gang med at optage sin første spillefilm Kontra samtidig med, at hans serie Salsa er klar med en ny sæson. Til trods for sine bare 30 år har han skabt sig et brand i mediebranchen og blandt sit publikum. Brandet er først og fremmest forbundet med at være i øjenhøjde med dem, som hans historier handler om, nemlig de unge. Men hvordan holder han kontakten med dem? Researcher dem? Relaterer til dem? Hans eget svar er, at hans vigtigste researchkilde er de sociale medier, især Instagram. Nuvel. Vi er vel alle på sociale medier i en eller anden udstrækning. Men Jonas Risvig bruger dem hele tiden – undtagen når han finder ro i et klipperum med sin klipper. Så – hvad bruger Jonas Risvig de sociale medier til? Hvad betyder de for hans skabelse, samskabelse og synlighed?

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Henning Bøtner Hansen.

Jonas Risvig siger selv, adspurgt i vores interview, at han først og fremmest er instruktør og dernæst manuskriptforfatter. Men han er meget mere end det. Han er også storforbruger af såkaldt ’samskabelse’ med unge mennesker omkring sine serier og nu senest spillefilmen, Kontra, han arbejder på optagelserne af her i slutningen af 2023. Samtidig er han imponerende aktiv på de sociale medier. Især hans Instagram-profil lever et rigt liv både i form af bl.a. billeder og små optagelser, som han poster fra skabelsesprocesserne, og i form af afstemninger, hvor han spørger sine følgere om deres meninger. Og i form af de kommentarer, følgere kommer med. 

Dags dato (30/9) har han 999 opslag og 51,9 tusind følgere på Instagram. Han er i gang med både Kontra (Nimbus Film, 2024) og en ny sæson af Salsa (2022, 2024). Men han har ikke for travlt til at tale med os to forskere, Henning og Heidi, for at bidrage til både forskningen og til jer derude, der har lyst til at komme med en tur ind i det Risvigske skabelsesrum. Når man søger på andre instruktørers navn på fx Instagram, får man ikke nær samme aktivitetsniveau og tilgængelighed, ej heller samme antal følgere. Ofte har skabere brug for at skærme sig, mens de skaber. Men dette behov siger Risvig, at han får stillet, når han sidder med sin klipper i klipperummet. Det peger på, at vi her har at gøre med en helt ny type skaber, som anvender metoder, der absolut ikke passer til alle. Og som måske endda kan forarge nogen. Men som stadig er voldsomt interessante at dykke ned i. 

Nedenstående er en artikel, der tager afsæt i et forskningsinterview med den jyske instruktør og manuskriptforfatter, Jonas Risvig. Interviewet er foretaget online d. 8. september 2023 af os, forfatterne til denne artikel. Samtalen viste sig at blive så rig på små ’detours’ og vilde refleksioner, at vi har valgt udelukkende at tage ét greb om materialet, nemlig: Risvigs brug af sociale medier ift. hans serieskabelse (fig. 1).  

Sociale medier til research og medskabelse

Risvig bruger sociale medier til meget andet end egen underholdning. Han anvender det i relation til sin profession som serie- og filmskaber både til research, medskabelse, synliggørelse og distribution. Han startede sin serie-skabelses-karriere med at lægge serier som Grænser (2021-22) og Zusa (2021-22) frit tilgængeligt ud på en Youtube-kanal. Det viste sig at være et velvalgt sted at starte med at fange de unges interesse. For unge er efterhånden mere på sociale medier end de klassiske. Så webserier som disse hjalp ham med at opbygge et publikum, en ’fanskare’ og et brand. Samtidig kom han udenom de ’gatekeepers’, man normalt skal igennem i mediebranchen så som Det Danske Filminstitut. Disse instanser har han så senere fået adgang til at producere indhold med også. Men selv efter, at det er lykkes ham at få mere traditionelle fundere i spil, svigter han ikke de unge brugere af sociale medier, som han startede op sammen med.  

Der er fart på i Risvigs hverdag som skaber. Han er allerede i en alder af 30 år, som autodidakt skaber, en meget efterspurgt instruktør, oplægsholder og debatskaber. Men der er også fokus og nærvær i interviewet, da vi ’mødte’ ham online d. 8. sep. 2023. I nedenstående er I = interviewer (os, red.), mens JR står for Jonas Risvig.

Vi starter med et emne i interviewet, der vedrører hans massive tilstedeværelse på de sociale medier. Vi lægger således ud med at spørge:

I: ”Altså det virker som om inden for de sociale medier, at du både er i gang med Kontra og en ny sæson af Salsa lige nu. Ja?”

Hvortil Jonas Risvig svarer:

JR: ”Ja, vi sidder og klipper Salsa lige nu, og så er jeg på settet med Kontra. Og jeg er næsten altid i gang med tre processer samtidig. Altså typisk klipper vi, filmer og skriver altså på tre forskellige projekter på én gang. [..] Men lige nu for første gang sidder jeg ikke og har alle tre processer i gang. Indtil nu har jeg altid været i altså i præproduktion, i produktion og i produktion samtidig. Og der er på en eller anden måde transporteret noget energi fra det ene til det andet, som har været i hvert fald givende indtil nu.”

Risvig er altså på sociale medier samtidig med, at han ofte kører tre filmprocesser samtidig. Men han er ikke træt af rollen som den, der fx holder Instagram-profilen levende. Tværtimod. Det giver ham energi og uvurderlige inputs at være på. Til research-delen uddyber han:

JR: ”Jeg bruger typisk bare sociale medier til ligesom at skære mig ind på, hvad består det her miljø af? […] Det kunne jo starte med for eksempel, at jeg – hvad hedder det – falder i snak med et ungt menneske. Det kunne for eksempel være en fra Silkeborg, ifm. Nylon, som melder sig på banen, og siger: ‘Hvis du en dag mangler en skuespiller, kunne jeg godt tænke mig at spille med’. Og så begynder jeg langsomt at kigge på vedkommende, altså sociale medier sammen med min caster for at se, har den her dreng eller pige nogle venner, som også kunne tænke sig at spille skuespil, og er der en historie, og hvad går de og laver her i Silkeborg?”

De sociale medier studerer han således både for at se, om der er unge, der søger hans kontakt, fordi de gerne vil medvirke i én af hans produktioner. Og også for at se, om der er inspiration til gode, autentiske og relaterbare historier for den unge målgruppe. Ud fra disse første indtryk og henvendelser arbejder Risvig sig videre i sin ideudvikling og laver fx et moodboard ud fra de unges Instagram-stories om fester eksempelvis.

JR: ”Og så er det ud fra alle de, du ved, stories der kommer op i weekenderne. Og ud fra alle de billeder jeg kan se, de lægger op, hvor de har tagget hinanden på, og alle de oplevelser og scener, jeg kan se for mig gennem deres egne telefoner. Det er så alt dét, jeg prøver at sidde og printe ud og sætte på et moodboard og sige, okay det er sådan her, man fester for eksempel i Silkeborg. Sådan her man fester på Vesterbro. Og så langsomt begynder jeg at finde ud af, om der er noget her… Så er det jeg begynder at kigge på sådan, hvem i det her miljø kunne tænke sig at være med på sådan et projekt her. Og så begynder det…”

Sommetider bruger Risvig også Instagram til at efterspørge fx medarbejdere på hans produktioner, som det ses af screenshottet herunder. Eller til at give fans lidt ekstra viden (før alle andre) om fx titlen på hans nye film. Gennem at være en del af ”Følg processen” på Instagram, får man derved lidt ekstra indflydelse i et community for dem med ekstra stor interesse i Risvig-produktioner (fig. 2).

Risvigs tilgængelighed over for unge, der normalt ikke lytter

Risvig anfører om de sociale medier, at de er hans vigtigste redskab til at komme i gang med en type af ideudvikling og manuskriptudvikling, der har rod i noget autentisk og dermed kan ramme en nerve i serierne, der interesserer den unge målgruppe. Han udtaler om de sociale mediers betydning:

JR: ”Det er mit vigtigste værktøj til at lave dét, som jeg laver. Det er den konstante input, feedback, output, jeg oplever ved at være i tæt kontakt med dem, der skal se det, jeg laver, hele tiden.”

Ligeledes holder han kontakten med de unge via sociale medier ift. hele tiden at modtage brugbar og øjeblikkelig feedback på det indhold, han producerer:

JR: ”Når jeg lægger et billede op fra settet, så får jeg allerede reaktioner fra dem, der skal se det: Åh, det ser fedt ud eller ej. Hvornår kommer det ud eller er det? Glæder mig til at se… Jeg får også negativ feedback, altså jeg lægger også et billede af at folk skriver: ‘Nu skal du altså caste noget mere diversitet’. Eller: ‘Hvorfor ikke lave noget i Vores by?’ Hvorfor skal det hele være København? Altså det er ikke sådan, at jeg bare får ros og hæder. Tværtimod så bliver jeg hele tiden stillet til ansvar for de ting, jeg ligesom lægger op på de ting, jeg gør, og det gør – på en måde – så jeg hele tiden forholder mig meget kritisk over for det, jeg laver, og at jeg også på en eller anden måde hele tiden har en meget god mavefornemmelse omkring, hvor er der nogle faldgruber, hvor skal vi være obs.”

De unge, der følger Risvigs processer, sender ham også sommetider musik, som han derpå kan overveje at bruge i en produktion.

JR: ”Der er også rigtig mange, der sender mig musik. Så ender vi jo med at stå ude på settet og sige: Lad os bruge det her. Og så skriver jeg ’bruge det’. [..] Og så er det det, vi sætter på anlægget. [..] Det er jo det det vigtigste værktøj for mig til samskabelsen, som jeg også nævnte før, faktisk at gå ind i et rum, hvor man connecter med dem, som skal se det. [..] Jeg kender ikke andre værktøjer, der kan dét.”

Det er ikke ofte man hører om, at instruktører gider lytte til musikforslag sendt fra potentielle seere og derpå overveje at bruge det i produktioner. Men for Risvig har både musik og unge seere, der får en chance for at få indflydelse, altid udgjort passioner. Og de to elementer hænger sammen. Han forklarer i interviewet, at hans egen første chance i mediebranchen, den fik han, da bandet Suspekt viste ham den tillid, at han fik lov til at følge dem og lave en dokumentarserie om dem. Siden da har han selv haft en vision om at udvise unge tillid til, at de har noget vigtigt på hjerte og gerne må medvirke i hans proces.

Selvom han nu (for en tid) har skiftet platform fra serie til spillefilm, er de unge ikke skåret fra processen. Han gjorde det klart for Nimbus Film, der producerer Kontra, at han ville have et ambassadørkorps på 100 unge med i skabelsen. Og det fik han. Han har både ambassadører og enormt mange følgere ift. hans proces med filmen Kontra og de andre produktioner. Han har selv reflekteret over dét paradoks, at han er en instruktør, som de unge faktisk aktivt følger og skriver til:

JR: ”Jeg ved ikke, om der er andre filminstruktører, som unge mennesker på 16 år er ved at følge. Jeg tror ikke, de følger Susanne Bier. Og det er jo bare meget interessant, hvad fanden der gør, at unge mennesker tænker sådan: Jeg vil gerne […] have indflydelse på dét, jeg ser. Det taler stik imod alt, hvad jeg altid har fået at vide på alle mulige undersøgelser omkring unges attention span og sådan nogle ting. Hvis man tænker på sig selv. Det er sjældent, man ser en serie, hvor man, når man har set den, lige tænker: ‘Ej jeg skriver sgu lige til instruktøren, at han godt lige kunne gøre det her bedre næste gang’. Det gør man jo aldrig nogensinde. Men det gør de unge. De har en følelse af, at jeg kan gøre det, fordi der er tilgængelighed, og jeg kan komme igennem, og der bliver svaret.”

Måske er en del af opskriften på den interesse, hans processer har hos den unge målgruppe, netop at der bliver svaret. At Risvig oprigtigt virker interesseret i deres svar. Ikke som et propagandatrick for hans produktioner, men (også) som en oprigtig intention om både at lytte og give stemme til en ung generation, der ellers er blevet kaldt ’den svære generation’, fordi de ser og lytter til mere on-demand indhold, end fx flow-tv og biograffilm. Det skal blive spændende at følge, næste år i september (2024), om de unge rent faktisk følger med hans film ind i biografsalen og køber billet til Kontra, eller om deres interesse er seriel og streamingbaseret.

Sociale medier som tværmedielle universer for serier

I tillæg til dette interview med Risvig har vi også skrevet artiklen: ”Risvigs kreative drive”. Her præsenterer vi især universet omkring serien Nylon (Risvig & Christensen, 2021). Så dér kan du læse mere om, hvad vi betegner som et serieunivers, og hvorfor det er tiltalende for de unge at søge hen mod. Igen spiller de sociale medier en vigtig rolle. De får en tværmediel funktion, idet de hjælper med at synliggøre og udvide de serie- og filmuniverser, han skaber. Med tværmediel mener vi, at indholdet i en kommunikation om en produktion er delt i flere bidder over flere medie- eller kommunikationsplatforme (fx Instagram og en serie på DR).

Risvig går op i at skabe universer, der har merværdi at tilbyde fans. Og det kræver da heller ikke ret meget viden om tværmedialitet for at få understreget, hvor vigtig den kommunikationsform er ift. at skabe loyale fans af fx en serie. Den viden kan man eksempelvis hente hos Henry Jenkins i Fans, Bloggers and Gamers: Exploring Participatory Culture (2006) eller hos Anja Bechmann Petersen og Steen K. Rasmussen i På tværs af medierne (2007). Ifølge Petersen og Rasmussen er tværmedialitet en mere solid kilde til at få følgere til at følge med på tværs af universers medieplatformsskift end fx flermedialitet, hvor det samme indhold blot vises på to forskellige platforme. Tværmedialitet skaber loyalitet, fordi brugerne tilbydes mere viden, end hvis de var blevet ved bare én del af kommunikationen. Risvigs brug af medieuniverser, som fans tilbydes eksklusiv adgang til, er et godt eksempel på dette. Herunder er et screenshot fra ”Følg processen” på Instagram, hvor fans får muligheden for – som de første – at se fotos fra Kontra-optagelserne. Billederne er lækre at se på, og bemærk at der nederst står, at det kun er Jonas Risvig og udvalgte medlemmer, der kan sende beskeder. Her tildeles man således en lidt eksklusiv position, som ikke er alle seere og følgere forundt (fig. 3). 

Risvig ytrer i vores interview, at han godt kan lide ideen om, at hans produktioners universer ’flytter ind’ som et slags baggrundstæppe i de unges egne liv:

JR: ”Jeg kan godt lide, at det bor i deres liv i en periode. Kan godt lide, at de kan være… de kan både følge skuespillerne, de kan se de mange minutter, altså de kan køre i baggrunden, mens de ligger i deres seng, og mens de laver lektier. Og de kan høre soundtracket på Spotify. Altså de kan ligesom bruge serien inde i deres liv, mere end de bare kan sætte sig ned og købe et abonnement på ViaPlay. Og så sige ‘så er der tre timers underholdning her’. Det skal gerne være større. De kan også dukke op til vores livearrangementer, og de kan komme til premiererne. De kan følge skuespillerne på Instagram. De kan skrive til dem: ‘Hvor er din trøje fra i den her scene?’ Det er på en måde et forsøg på i hvert fald også at blande fiktionen med målgruppens eget liv.”

Hans processer og produktioner er dermed bygget op om at skabe interesse via universer, man selv – især som ung – får lyst til at interagere med og i. Man kan følge med tværmedielt og få mere ud af en historie, i en serie eller film, ved samtidig at have fulgt dens proces eller lancering. Og ved at opleve, at man er blevet spurgt og har svaret og dermed er blevet inddraget i valgene vedrørende produktion og lancering af Risvig selv (fig. 4).

Landing for Risvig-rejsen

Nu er vi tilbage ved starten af denne artikel og landingen for interviewet: For Jonas Risvig laver, som nævnt, spillefilmen Kontra for tiden sammen med Nimbus Film. Den er sat til at have premiere i september 2024. Risvig har dermed (som altid) fart på i hverdagen med at skabe. Nu skaber han til og med i nye rammer. Det er hans første spillefilm. Den er støttet af bl.a. DFI, og dermed har han også bl.a. instruktøren Lotte Svendsen som spillefilmskonsulent at sparre med og få noter fra i processen. Hvordan han har oplevet den transformation af proces fra ’do-it-your-self-Jonas’-processer med hans webserier, til ’do-it-together with gatekeepers’ som DFI og Nimbus Film, det er han – forståeligt – optaget af og reflekterer over i interviewet. Og den udfordring er vi også optaget af som forskere. Men det tager os vidt omkring og kræver plads at udfolde. Så den dialog har vi valgt at reflektere over i to af kapitlerne i en seriebog, der kommer på Syddansk Universitetsforlag i foråret 2024 (Philipsen & Hansen).

Som ved en god serie ender vi dermed på en cliffhanger. Som ved en anden Risvig’sk tværmedialitet, sender vi læseren videre til at læse mere om Risvigs metoder til serier og film både i vores bog, men også i vores anden artikel her i tidsskriftet. Vi kan dog ’røbe’, at han ikke er gået på kompromis med hverken samskabelsen med de unge eller tilstedeværelsen på de sociale medier. Især Instagram udgør en hovedpulsåre til både at spørge og dele med alle, der har lyst til at følge ham og hans processer. Risvigs metoder til at blande fiktionen med målgruppens eget liv kommer således fra inddragelse af sociale medier både i præproduktionsfaser, under selv produktionerne og i markedsføringen af dem, kan vi konkludere. Det eneste tidspunkt de sociale medier reelt slukkes, er når han nyder at nørde historierne på plads med sin klipper i redigeringsrummet. Resten af tiden er der, ifølge ham selv, tændt for Jonas Risvigs sociale medier.

Seneste artikler