Der var engang i 80’erne

Vi er mange, og vi kan ikke gøre for det! Vi er født mellem 1965 og 1975, og i 1980’erne var vi unge, om vi ville det eller ej! I redaktionen på 16:9 sidder en del af disse mennesker, og vi har måttet leve med, at det årti - der for os har været det mest formative – er blevet svinet til i tide og utide.
 
80’erne bliver beskrevet som overfladens årti; årtiet hvor de moralske værdier kollapsede, hvor Konservativ Ungdom styrede sammen med Lacoste-krokodillen, Jørgen Mylius og postmoderne filmkunstnere, der dyrkede den fascinerende overflade og lod hånt om sjælens mørke og moralske tvetydigheder.

Det blev måske allerbedst illustreret af fransk film, den intellektuelle films højborg, hvor instruktører som Luc Besson, der blandt andet lavede Subway og Le Grand Bleu, og Jean Jacques Beineix med film som Diva og Betty Blue dominerede udsynet.

Også i Hollywood var den gal: Ja, hvem husker egentlig vægtige bidrag til filmkunsten fra Hollywood anno 1980’erne? Den amerikanske independent film var på vej, javel, men hvor var den tids David Fincher, Steven Soderbergh eller Quentin Tarantino?
Ingen inkarnerer vel situationen bedre end Tony Scott, der hoppede fra den ene hjerne- og hjerteløse blockbuster til den anden. Vi nævner i flæng:

The Hunger (1983)
Top Gun (1986)
Beverly Hills Cop II (1987)

…og i 1990 satte han så prikken over i’et med en af filmhistoriens mest tåbelige kreationer, Days of Thunder, med 80’er-ikonet over dem alle, Tom Cruise, i hovedrollen (Cruise er ligeledes krediteret for historien!).

Var 70’erne The Hollywood Renaissance, så var 80’erne The Hollywood Middelalder, og mange af ikonerne fra Hollywoods genfødsel tog faktisk turen med ned i sølet. Robert Towne, der stod bag manuskriptet til Polanskis Chinatown i 1974, var manden, der forløste Cruises ideer og skrev manuskriptet til Days of Thunder! 

Men hov…

Var de franskmænd nu så overfladiske? Og hvad med Tom Cruise? Han var jo faktisk også med i ikke uefne ungdomsfilm som The Outsiders (Coppola, 1983), All the Right Moves (Chapman, 1983) og Risky Business (Brickman, 1983), og ved siden af tomme kalorier som Top Gun og Beverly Hills Cop II fortsatte Steven Spielberg med at instruere og producere intelligent underholdning med film som bl.a. E.T. (1982), Poltergeist (1982), Back to the Future I-II-III og Indiana Jones-filmene.

Sådan er historien om 80’erne nemlig også; hver gang man bander over årtiets tåbeligheder, popper korrektionerne op. Det var nemlig slet ikke så forfærdeligt det hele, og det ved alle os fra 80’erne godt, mens rigtig mange andre har glemt eller bare aldrig vidst det.

Det vil vi råde bod på med dette 16:9-temanummer, der handler om nogle af de mange kvaliteter 80’erne også indeholdt - uden helt at glemme årtiets guilty pleasures som ovennævnte.

Vi er selv vældigt godt tilfredse med resultatet, og vi håber, at du derude foran computeren får lyst til at se eller gense Coppolas særegne ungdomsfilm, Agnes Varda’s Vagabond, Tony’s bror Ridleys fantastiske Blade Runner eller film af John Hughes og Joe Dante efter at have været igennem den tidslomme, der er vores bud på temanummer anno 2008.

Rigtig god rejse tilbage til det pastelfarvede årti!