The Shield - Good cop, bad cop

Af MICHAEL HØJER

Resumé

Shawn Ryans politiserie The Shield omhandler en afdeling under Los Angeles Police Department. Afdelingen, der er oprettet som et forsøg, har hovedkvarter i en omdannet kirke (”the Barn”) i den fiktive bydel, Farmington District. Som så mange andre serier består kernen af et ensemble af karakterer, der gennemlever hver deres op- og nedture, efterhånden som serien skrider frem og de forskellige karakterer udvikler sig. Men selvom serien omhandler hele afdelingen, og dermed mange forskellige skæbner, er det afdelingens specialenhed ” Strike Team”, The Shield primært fokuserer på.

”Strike Team” (der er inspireret af den virkelige CRASH-enhed i LAPD’s Rampart afdeling) ledes af seriens hovedkarakter Vic Mackey (Michael Chiklis). Mackey og resten af Strike Team skyr ingen midler for at opnå, hvad de selv ser som retfærdighed i Los Angeles voldelige gader. Deres centrale opgave består i at genere byens bander mest muligt – og det er de rigtigt gode til. Deres grundlag er nytte-etisk; således er alle metoder retfærdiggjort i enhedens egne øjne, hvis bare udfaldet i sidste ende kan betragtes som godt for samfundet som helhed. Det kommer til udtryk i den brede vifte af ulovlige metoder, som Vic og hans lille udvalgte skare anvender: De planter narkotika/våben på diverse gerningssteder, tvinger tilståelser ud af dem de afhører og retter falske anklager mod andre og er heller ikke blege for at begå røveri, beskytte narkohandlere eller slå ihjel, når det fremmer deres egen sag.

Livet i det lovløse grænseland mellem politistyrke og det kriminelle miljø er selvfølgelig sovset ind i problemer, der ikke bare begrænser sig til at skulle opretholde den lovlydige facade overfor det omkringværende samfund og med at undgå, at ulovlighederne opdages. Strike Teams generelt forbryderiske tilgang til livet som politibetjente lægger et konstant pres på enhedens medlemmer, der som konsekvens må døje med fejlslagne ægteskaber, problematiske par- og familieforhold, diverse personlige issues og sidst, men ikke mindst, en skæbnesvanger gensidig mistillid.

Klicheen med at lade politi og den kriminelle verden spejles i hinanden er efterhånden blevet så stor, at Charlie Kaufmann kan skabe morskab for publikum i Adaptation ved at lade en semi-debil drivert af en pseudo-forfatter forundres over sin egen genialitet da han anvender den. Vi forstår øjeblikkeligt karakterens opblæste latterlighed, fordi han ikke selv kan se, hvad alle vi andre er klar over – nemlig Kaufmanns ironiske kommentar til størrelsen af denne narrative kliche.

Når The Shield, der på mange måder anvender spejlingen mellem politimand og kriminel som sit udgangspunkt, alligevel skal nævnes i dette appendix, er det fordi det ikke er klichéen, men anvendelsen af den der er nyskabende. Godt nok er vi vant til at se betjente, der udgyder lede besværgelser over kriminelle og uddeler nakkedrag for at få sandheder frem (tænk eksempelvis på Andy Sipowicz i NYPD Blue), men The Shield går et skridt videre. I første afsnit præsenterer den simpelthen Vic Mackey som en usympatisk skiderik af dimensioner for seeren, der dog samtidigt inviteres til at følge selvsamme skiderik gennem tykt og tyndt. Åbningssekvensen i allerførste afsnit består af en krydsklipning mellem Vic og hans posse, der tydeligvis anvender excessive force for at sikre gaderne og den politisk korrekte mexicanske politikommissær David Aceveda (Benito Martinez), der stolt opremser positive statistikker for pressen. Hans betjente har fået renset området for den værste kriminalitet, men som seere forstår vi hvad det koster: en voldelig politistyrke, etiske problematikker og manglende retssikkerhed.

Det er en modig begyndelse, der sammen med resten af serien fortjener at blive nævnt og set – ikke mindst fordi man hele tiden blive tvunget ind i et krydsfelt mellem fordømmelse og forståelse af karakterernes bevæggrunde. Det er et ganske interessant sted at befinde sig og afstedkommer en meget aktiv stillingtagen til det, der løber hen over tv-skærmen. Denne konstante stillingtagen og seriens intense, hårdtpumpede klippestil gør det yderst underholdende at følge specielt Vic Mackey som en sammensmeltning af retfærdig Western-helt og psykotisk über-skurk i en og samme hovedkarakter.

* * *

Denne artikel er en del af det virtuelle appendiks til bogen Fjersyn for viderekomne.