| |
Leder: I'm in
Heaven
I løbet af den sidste måneds tid er adskillige seværdige film udkommet
direkte på video og DVD uden først at have haft biografpremiere
herhjemme. Der er bl.a. tale om The Good Thief og
Ali af så prominente navne som Neil Jordan og Michael Mann.
Der er intet nyt i, at film udgives direkte til hjemmebiografen;
det nye består først og fremmest deri, at også store produktioner
af etablerede instruktører må lide den tort. Og det er bare et af
de mange eksempler på, at markedet for udbud af film har ændret
sig radikalt de sidste par år. Det er en udvikling, man kan begræde
med udgangspunkt i Ole Michelsens devise om, at film skal ses i
biografen eller Jean Luc Godards mere rabiate udmelding om, at de
film, vi ser på tv-skærmen, blot er reproduktioner af de oprindelige
værker. Men det er faktisk også en udvikling, man kan vælge at betragte
i et langt mere velvilligt perspektiv.
Eksempelvis vil man i dag – selv i en lille by i provinsen – kunne
leje P.T. Andersons debutfilm Hard Eight fra 1996.
Filmen blev knap nok set i hjemlandet, men er altså ikke desto mindre
at finde i den lokale danske døgnkiosk! Filmnørder landet over vil
i modsætning til tidligere have muligheden for at stifte bekendtskab
med en af amerikansk films allermest interessante unge instruktører
– ikke alene i kraft af P.T. Andersons nyere og langt mere omtalte
værker, men altså også i form af hans meget seværdige debutfilm.
Med de nye vinde, der blæser, anes en risikovillighed på dvd-markedet,
som man må kigge langt efter i biografmørket. Film kan faktisk tjene
penge, selvom de aldrig bliver set i biografen, og derfor får vi
her i Danmark nu mulighed for at se en række film, der ellers ville
være utilgængelige. Der er derfor al mulig grund til at juble over
dvd’ens sejrsgang verden over.
På avisernes kultursider brokker man sig jævnligt over det smalle
filmudbud i de danske biografer, og man kan da også kun begræde
de barske forhold, kunstbiograferne i Danmark lever under. Men det
hører med til billedet, at man vel aldrig nogensinde som filminteresseret
dansker har haft adgang til så mange og så gode film som netop nu.
Har man en kodefri dvd-afspiller og adgang til internettet, ligger
verden åben for den eventyrlystne cineast. Det danske distributionsselskab
World Wide Cinema har netop udgivet fem asiatiske nyklassikere,
og det havde det næppe turdet, hvis ikke jorden forinden var blevet
gødet af de begejstrede fortalere, der allerede havde stiftet bekendtskab
med filmene på importerede dvd’er.
Dermed er vi også tilbage ved The Good Thief og Ali.
For ingen af filmenes vedkommende er der tale om instruktørens bedste
og mest uomgængelige film, men ikke desto mindre drejer det sig
om film, der er langt bedre end meget af det, vi bydes i biograferne.
I verden af i går var de film forblevet lukket land for os danskere;
i verden af i dag har vi faktisk mulighed for selv at bedømme, om
der er tale om klassisk Mann, når Ali går i ringen. Det betyder
ikke, at vi ikke gerne ville se sidstnævnte på det store lærred,
og det betyder heller ikke, at støtten til de mindste biografer
skal indstilles, når nu filmene alligevel kan ses på dvd – det betyder
blot, at dvd-oplevelsen langt er at foretrække frem for slet ingen
oplevelse, og at vi med dvd’ens og internettets indtog kan glæde
os over, at aldrig nogensinde har det været så nemt at drukne i
seværdige levende billeder – fra hele verden og helt fra filmens
fødsel.
Så nok bør film stadig ses i biografen. Men undlader man at se
dem, der kun er til at komme i nærheden af på dvd, risikerer man
at gå glip af en uhyre masse. Vi fortsætter derfor ufortrødent med
at omfavne begge medier. |
|
 |
|