|
Præterea censeo:
Kulturkrig?
Af Bamses Uvenner
Man er i øjeblikket i færd med at køre det
tunge skyts frem i den danske undervisnings- og kulturdebat. Først
affyrede undervisningsminister Ulla Tørnæs en mindre
litterær kanon, og nu er kulturminister Brian Mikkelsen på
vej med en stor national kulturkanon, der skal (ind)ramme en hel
række kunstarter - heriblandt filmen.
Berlingske Tidende, filmmagasinet Ekko og flere andre
har annonceret deres deltagelse i våbenkapløbet med
egne kanoner, og statsministeren overvejer derfor undtagelsesvis
at give køb på sine principper ved at sætte en
smagsdommer til at udpege en sejrsherre.
Fremfor at kaste mere krudt på bålet vil vi her blot
nøjes med at bringe det første eksklusive billede
af Kanonkongens arbejde med at støbe kuglerne og lade kanonen.
"Selvom det måske kunne se ud som om, jeg er ved at skyde
mig selv i foden [vist nok en kaliber 43, red.], så er det
ingenlunde tilfældet", udtaler krigsministeren.
Fyr den af, Brian!
|
|
Om Præterea
censeo
Præterea censeo er et fast indslag i 16:9. Her
får skiftende skribenter og tegnere spalteplads til - under
pseudonym - at komme med mere eller mindre seriøse ud- og indfald
mod alle sider af filmens verden. En skønsom blanding af ucensurerede
krigs- og kærlighedserklæringer. Ordet er frit ... |
|