Tag: Forår 2023

  • Forvist til Udkantsdanmark

    Forvist til Udkantsdanmark

    Peter Raagaard

    FEATURE. Hvad sker der med danske mænd, når de rives bort fra metropolernes trygge centrum og havner dér, hvor kragerne vender? Peter Raagaard undersøger netop dette i film som Mifunes sidste sang og Blinkende lygter. For kan disse films desorienterede protagonisters møde med de lokale i det, der i dag er blevet til Udkantsdanmark fortælle os noget om nutidens danskeres forhold til landet, vores alles ophav?

  • Fanget under verdens tag: The Gold-laden Sheep and the Sacred Mountain

    Fanget under verdens tag: The Gold-laden Sheep and the Sacred Mountain

    Jeppe Kühn Laugesen

    ET BILLEDES ANATOMI. Himalaya på film er ikke kun spektakulær bjergbestigning, Dalai Lama, episke billeder af Roger Deakins eller scores af John William. Jeppe Laugesen undersøger i sin sceneanatomi indiske Ridham Janves The Gold-Laden Sheep and the Sacred Mountain, der åbner for en helt anden historie om det mytiske sted.

  • Nutidig nostalgi: Sofia Coppolas adaptation af The Virgin Suicides

    Nutidig nostalgi: Sofia Coppolas adaptation af The Virgin Suicides

    Elisabeth Gripsrud

    FEATURE. Sofia Coppolas debutfilm The Virgin Suicides rummer både skønhed, kitch og uhygge. Den er baseret på romanen ved samme navn, og forener en nostalgisk opvækstskildring med fremmedgørende og avanceret filmfortælling. Resultatet er en adaptation som både fanger den elegiske følelse af forgængelighed i originalteksten, og samtidig synliggør fortællerens begrænsning til det fragmentariske og subjektive igennem filmmediets specifikke virkemidler.

  • 169 Seconds: Una mujer reflejada / A Reflected Woman

    169 Seconds: Una mujer reflejada / A Reflected Woman

    Catherine Grant

    169 SECONDS. In this installment of our jubilee series of 169 Seconds, Catherine Grant collects mirror and reflection sequences from the 2017 Chilean film Una mujer fantástica and ponders their significance in this narrative of queer melancholia and mourning. The film stars Daniela Vega, a trans actress and mezzo-soprano, who, in the closing moments of the film, sings the song that accompanies the essay: “Ombra mai fu”, the opening aria from Händel’s 1738 opera Serse.

  • 169 Seconds: The Wonder of Illusory Depth Cues – the use of depth cues in the opening scene of Sebastian Lelios The Wonder

    169 Seconds: The Wonder of Illusory Depth Cues – the use of depth cues in the opening scene of Sebastian Lelios The Wonder

    Henrik Højer

    169 SECONDS. In Sebastian Lelios The Wonder from 2022 the initial camera movement quite literally takes us from the film studio where the film is shot and into the world of the English nurse Elizabeth Wright in 18th century Ireland. Do you wonder how?

  • Det taktile portræt: Om kontroltab og overgivelse til Portræt af en kvinde i flammer

    Det taktile portræt: Om kontroltab og overgivelse til Portræt af en kvinde i flammer

    Mads Brunsgaard Clausen

    FEATURE. Céline Sciammas Portræt af en kvinde i flammer er en film om kunst, erotik og blikkets kraft – og især sidstnævnte dyrkes i så høj en grad at det også sætter sine tydelige spor i formsproget. Læs med, når Mads Brunsgaard Clausen i denne feature giver sig hen til filmlærredets stoflighed og undersøger hvordan filmen udfordrer fornuftens grænser.

  • 169 Seconds: Waiting For The Miracle

    169 Seconds: Waiting For The Miracle

    169 SECONDS. In this wonderful instalment of 169 Seconds, made in conjunction with the 20th anniversary of 16:9, Cristina Álvarez López and Adrian Martin explore Abel Ferrara’s independent film Go Go Tales (2007), focusing on its use of Dreyer-like long takes and tour de force performances. In Go Go Tales, Ray Ruby (Willem Dafoe) is desperate, but in one particular scene Ferrara and Dafoe deliver a small miracle. All we have to do is watch and wait.

  • Død over fallos: Gyserfilmens feministiske nybrud

    Død over fallos: Gyserfilmens feministiske nybrud

    Søren Søberg Poulsen

    ET BILLEDES ANATOMI. I årtier har gysergenren været gennemsyret af et patriarkalsk verdenssyn, hvor især teenagegyseren har brugt sine forskellige monstrøse skikkelser til at udøve en magt over det kvindelige køn – men denne tidsalder er snart forbi. Som Søren Søberg Poulsen undersøger i denne billedanatomi, er der nemlig sket en markant tematisk ændring i genren – hvilket især kan ses i fallossymbolets udvikling.

  • Om læren om vejen – og om kortfilmen

    Om læren om vejen – og om kortfilmen

    Michael Møller

    BOGANMELDELSE. Kortfilmforsker Richard Raskin har igennem årtier været en dedikeret formidler og kritiker af kortfilm. Nu har han begået en ny bog, der samtænker kortfilmsformatet og daoismen. Missionen er at hjælpe filmskabere til at lave bedre historier og åbne analytikeres øjne for detaljer og betydningsforskelle i kortfilmfortællinger. Michael Møller er dykket ned i Raskins nye opus.

  • 169 Seconds: Trimming Time in Breaking Bad

    169 Seconds: Trimming Time in Breaking Bad

    Jason Mittell

    169 SECONDS. In the second installment of our jubilee series of 169 Seconds, Jason Mittell leans into the parametric possibilities offered by the series. Through 16 video clips from Breaking Bad, with a new one appearing every 9 seconds, the video evokes the affective experience of Walter White’s story.

  • Danmark i billeder: Refn og von Trier ser på os

    Danmark i billeder: Refn og von Trier ser på os

    Niels Kristian Bonde Jensen

    FEATURE. To af dansk films største nulevende instruktører er tilbage med to serier, der på forskellig vis undersøger danskhedens kollektive underbevidsthed gennem nationale ikoner og satirisk selvbevidsthed. Riget: Exodus og Copenhagen Cowboy er interessante bidrag til udviklingen af dansk billedkultur og tiltrængte alternative udfoldelser af den serielle form i streamingens tidsalder.

  • Porten til Riget er lukket

    Porten til Riget er lukket

    Mathias Bonde Korsgaard

    FEATURE. Med Riget Exodus afslutter von Trier langt om længe den trilogi han påbegyndte helt tilbage i 90’erne. Lige dele legesygt og rodet er det et værk der først og fremmest er kendetegnet ved sin refleksivitet – von Trier kigger på én og samme tid bagud mod sit eget kunstneriske virke, udad mod de filmiske inspirationskilder og dermed måske endda også fremad mod sit eget filmiske eftermæle. Spørgsmålet bliver så om Exodus er et nyt nationalklenodie eller varm luft.