Bag sorte gardiner: Det fængslende og fascinerende format 1:1

VIDEO-ESSAY. Jan Oxholm kaster et blik på det usædvanlige format 1:1 i det psykologiske drama, Mommy (2014). Brugen af klaustrofobiske kvadrater er et genialt greb af den unge instruktør, Xavier Dolan, som burer sine karakterer inde bag billedformatets sorte gardiner.

Echoes of the Past: Popular Music and Nostalgia in Modern Television...

VIDEO-ESSAY. Referring to modern drama series like Stranger Things, The Americans and Show Me a Hero, Andreas Halskov explores the connections between nostalgia and period-specific popular music, arguing that nostalgic pop- and rock-scores illustrate a tendency in modern society and television. A trend that television networks and on-demand services try to monetize, more or less strategically.

Musikvideoens visuelle polyfoni

VIDEO-ESSAY. Musikvideoens tendens til at konfrontere seeren med mere end ét billede ad gangen – eller dens visuelle polyfoni – er et af de træk der adskiller musikvideoens billeddannelse fra spillefilmens. I dette videoessay undersøger Mathias Bonde Korsgaard både hvilke former og funktioner denne visuelle polyfoni kan antage.

Mere Coen’sk end Coen? – Fargo-seriens opskrift på succes

VIDEO-ESSAY. Imitation er ofte første skridt på vejen mod originalitet. Det beviser Noah Hawley med FX-serien Fargo fra 2014/15, der stiller sig på skuldrene af Coen-brødrenes film af samme navn fra 1996 og elegant springer ud på egne ben. Problemet er blot, at Hawley imiterer et film-univers, mens Coen-brødrene imiterer virkeligheden. Og netop derfor kommer man til at savne den originale Coen’ske signatur, som Hawley ellers er så god til at efterligne.

Se på mig – nedbrydningen af den fjerde væg

VIDEO-ESSAY. Jan Oxholm kaster et blik på nedbrydningen af den fjerde væg, bl.a. i tv-serien House of Cards (Netflix, 2013-), hvor de kameravendte monologer har skabt en del debat. Filmhistorien viser dog, at der ikke er tale om et filmisk og dramaturgisk nybrud, når den kyniske toppolitiker, Frank Underwood, henvender sig direkte til seeren.

FEMO: fire veje til filmiske frames

VIDEO-ESSAY. Hvordan lærer studerende at skabe bedre billeder? Det spørgsmål drøftede associate professor Irina Patkanian med en kollega fra Brooklyn College, og de kom op med en huskeregel: FEMO. Et simpelt princip, der hjælper med at skabe mere filmiske frames. Dorte Granild præsenterer princippet, der er anvendeligt i både produktion og analyse af levende billeder. FEMO er én nøgle til at forstå visuel energi, dybde og modstand. Og ét bud på, hvorfor vi husker nogle billeder, mens andre glemmes.

What’s the Frequency, David? Noise and Interference in the films of...

VIDEO-ESSAY. The films of David Lynch often feature electronic devices that don’t work and people who seem to be speaking 'on different frequencies'. In this video-essay, Andreas Halskov explores noise, interference and faulty wiring as common elements in the works of David Lynch.

The Origins of Ruben Östlund’s Long-Take Style

VIDEO-ESSAY. Having won the Palme d’Or in 2017, it is no surprise that Ruben Östlund draws from other prizewinning directors like Michael Haneke and Roy Andersson. But you wouldn’t expect a Palme d’Or-winning director to find stylistic inspiration in skiing films and on YouTube. Mathias Bonde Korsgaard traces the unlikely origins of Östlund’s long-take style.

16:9 Talks: Thomas Golubić

16:9 TALKS. Music is one of the key components in a film, yet we often fail to recognize or describe it adequately. In this interview, we meet music supervisor Thomas Golubić, who has worked on prominent productions like Breaking Bad (AMC, 2008-2013), Halt and Catch Fire (AMC,2014-present), Better Call Saul (AMC, 2015-present) and Once I Was: The Hal Ashby Story (2017), about his work and his love of music and Hal Ashby.

Veronica Mars: Intertekstualitet i den moderne ungdomsserie

VIDEO-ESSAY. De udskældte amerikanske ungdomsserier kommer her under kærlig behandling af Michael Højer, der med udgangspunkt i Rob Thomas' tv-serie Veronica Mars, ser nærmere på hvordan selvsamme ungdomsserier ofte anvender intertekstualitet som central strategi. Dette gør de bl.a. for at skrive sig ud af deres ry som banal underholdning og klichéfyldt modekatalog for naive unge piger.