Børnene redder fremtiden

EN SCENES ANATOMI. Flere af Cuaróns film rummer religiøse lag, således også Children of Men (2006), hvor flere scener nærmer sig bibelsk palimpsest. Jesper Jensen ser nærmere på de frelsende karakterer i Cuaróns nyklassiker.

Øje for øje og den anden kind

EN SCENES ANATOMI. Ved premieren i 2008 skilte Gå med fred Jamil vandene: Gav den et ensidigt negativt billede af sit muslimske miljø? Gennem en analyse af en af filmens mindst dramatiske, men mest velkomponerede scener, hvor hovedkarakteren Jamils valgmuligheder dissekeres, demonstrerer Jesper Borchmann, at filmen er langt mere nuanceret end som så.

Lad os snakke om Kevins mor

EN SCENES ANATOMI. We need to talk about Kevin er en ubehagelig og skræmmende film, som man egentlig ikke har lyst til at se til ende. En eksistentialistisk gyser, hvor seeren står tilbage med et stort ’hvorfor’, og det samme gør Kevins mor. Curran & Schou ser - helt tæt - på filmens fragmentariske og labyrintiske anslag.

Arkiv 2003-2013

Der findes mange flere features, anmeldelser, anatomier og In English-tekster i vores omfattende arkiv fra perioden 2003-2013.

Den meningsfyldte bagatel: Psykologisk klarhed i Punch-Drunk Love

EN SCENES ANATOMI. Er verden da ikke ufremkommelig og absurd kunne man fristes til at spørge retorisk i disse tider. Den amerikanske auteur Paul Thomas Andersons svar er et rungende nej. I hvert fald i den tilsyneladende bagatelagtige Punch-Drunk Love, der ikke umiddelbart har en prominent plads i Anderson-kanonen, men som bliver en stor lille film fordi den insisterer på den totale meningsfuldhed.

Whiplash – beyond what’s expected

EN SCENES ANATOMI. Slutscenen i Damien Chazelles Whiplash får os til at nyde noget, vi egentlig ikke kan stå inde for. Æstetikken går op, mens etikken går under. Jens Haaning kaster et næranalytisk blik på scenen, hvis musikalske trommesolo matches af filmisk ekvilibrisme og tilfredsstillende ambivalens.

Sexede vampyrbøller og svære overgange – The Lost Boys

EN SCENES ANATOMI. Vampyrfilmen går tilbage i slutningen af 1800-tallet, og genren videreudviklede sig i 10’erne, inden den fik en reel opblomstring i 20’erne og 30’erne. I 80’erne begyndte genren dog at forandre sig. Med værker som The Lost Boys så man nogle moderne koblinger af teenage- og vampyrfilm. I denne artikel skal vi se nærmere på netop denne tendens.

Nick Cave mellem virkelighed og fiktion

EN SCENES ANATOMI. I den fiktive dokumentar 20.000 Days On Earth oplever vi hvordan en fiktionaliseret virkelighed kan blive andet og mere end den virkelige virkelighed – i hvert fald når emnet er sangeren, sangskriveren og forfatteren Nick Cave. I filmen påstår Cave at han ikke længere er et menneske. Men hvad er han så? Det undersøger Morten Søding Sørensen her.