Kameraet som vagabond – strejftog i mexikansk film

FEATURE. Findes der en mexicansk filmproduktion, som taler med sin egen distinkte stemme? Otto Pretzmann prøver sig frem med et par svar på dette spørgsmål. Han tilbyder ikke nogen encyklopædisk viden om emnet, ej heller færdigsyede opfattelser, snarere et par vævsprøver af centrale værker. Han ser bl.a. på film af the three amigos of cinema, Alfonso Cuarón, Alejandro Gonzáles Iñárritu og Guillermo del Toro, og finder især i Cuaróns Y tu mamá también (2001) en distinkt mexikansk stemme, som han savner i Cuaróns senere film.

Bikinibabes og automatvåben i neonland

FEATURE. Ambivalens og forvirring er kodeord for seerens oplevelse af Harmony Korines neonfarvede Spring Breakers, der foregår under Floridas hede sol. Men Korine har ikke fået solstik – han leger derimod kispus med en lang række filmiske klichéer. Peter Raagaard forklarer i denne feature hvordan.

Better Call Gilligan: Revisiting the Audiovisual Design of Breaking Bad and...

IN ENGLISH. The drama series Breaking Bad and Better Call Saul have been lauded for their unique audiovisual design, often described as “artsy” or “cinematic.” In this article, which is based on interviews with cinematographer Arthur Albert, sound designer Edmond J. Coblentz and supervising sound editor Nick Forshager, Andreas Halskov revisits the audiovisual style in the two shows, trying to define Vince Gilligan’s signature style.

Fornemmelse for psychosphere

FEATURE. True Detective Sæson 2 byder på et afsnit instrueret af Janus Metz, som i dette interview fortæller om sit arbejde på HBO-serien, sæsonens fornyelse og seriens essens på tværs af sæsonerne – den særlige psychosphere. Ydermere reflekterer han over springet fra dokumentarisme til True Detective.

Forstudier til spillefilm

FEATURE. Er de nyeste New Danish Screen-film nye nok? Jens Haaning har været til premiere på tre spritnye kortfilm og talt med den kunstneriske leder af ordningen, Mette Damgaard-Sørensen, om visionerne i baghjulet af det nye medieforlig.

True Crime: Forbrydelse, fortælling og dom

FEATURE. Kan du spotte en morder? Fortællinger såsom Netflix’ Making a Murderer giver os adgang til de anklagede og en vifte af nøglepersoner i en mordsag, og inviterer os til at tage stilling. I artiklen ”True Crime: Forbrydelse, fortælling og dom” sætter Thomas Enemark Lundtofte fokus på de nye dokumentariske krimiseriers deres retoriske apparat og etiske ansvar.

I mørket findes frelsen

FEATURE. True Detective regnes af mange som den seneste store åbenbaring i amerikansk tv-fiktion. Den er en dyster og eksistentiel detektivserie sat i et incestuøst sydstatsmiljø. Med sit antologiformat og sin faste instruktør markerer serien en ny tendens i amerikansk tv, men serien er blevet kritiseret for et tvivlsomt kvindesyn og en tilsvarende tvivlsom slutning. Søren Bastholm går tilbage og ser nærmere på denne serie, dens komplekse fortælleforhold og dens tvivlsomme slutning.

“The worst movie ever made” – en revurdering af Twin Peaks:...

FEATURE. Tv-serien Twin Peaks (ABC, 1990-1991) blev hurtigt et internationalt kultfænomen, der af mange regnes som et centralt tv-historisk værk. Anderledes forholder det sig med David Lynchs prequel Fire Walk With Me (1992), som blev mødt med kritiske tilråb i Cannes og har fået en næsten entydigt negativ reception. Andreas Halskov tager filmen op til revision og hævder, at den bør ses som andet og mere end et addendum til tv-serien.

Kronologi er ikke sandhed for mig

FEATURE. ”Dramaturgien ændrede sig undervejs. I starten troede jeg, at det ville komme til at handle om to brødre, Henrik og Christian, der skal arve en million og så tager til Thailand for at gå helt amok og kneppe en masse ludere.” At dokumentarfortællingen i Christian Sønderby Jepsens Testamentet blev en anden, ved vi. I Søren Bastholms interview bliver man klogere på hvorfor og hvordan. Med mere.

Harry Potters tyngdepunkter

FEATURE. Harry Potter og fangen fra Azkaban betragtes ikke normalt som et af Cuaróns hovedværker, men måske snarere som en vildfarelse i hans karriere. Ikke desto mindre rummer filmen en række træk der gør at den kan betragtes som en slags forstudie til de senere og mere anerkendte Children of Men og Gravity, heriblandt især Cuaróns særlige brug af long takes. I denne artikel retter Kristin Thompson således opmærksomheden mod de tre long takes i Harry Potter-filmen og læser dem i lyset af Cuaróns øvrige produktion.