Fra underdog til happy end: Føljetonfortælling og karakterudvikling i SKAM

FEATURE. Hvordan kan vi forstå SKAM som en kompleks tv-serie? Hvad kendetegner karakterudviklingen og føljetonserien? Og hvordan bruges intertekstuelle referencer som en del af fortællingen? Helle Kannik Haastrup analyserer SKAM i et æstetisk perspektiv og placerer serien i forhold til andre tv-serier i den tredje guldalder.

Man jager en gris og finder et svin

FEATURE. Den enfoldige morder (1982) med Stellan Skarsgård i hovedrollen er en klassiker i skandinavisk film. Filmen bygger på Hans Alfredsons roman Den onde mand fra 1980. Ole Thaisen undersøger forholdet mellem bog og film og interesserer sig specielt for forskelle i struktur og fortælleform.

“The worst movie ever made” – en revurdering af Twin Peaks:...

FEATURE. Tv-serien Twin Peaks (ABC, 1990-1991) blev hurtigt et internationalt kultfænomen, der af mange regnes som et centralt tv-historisk værk. Anderledes forholder det sig med David Lynchs prequel Fire Walk With Me (1992), som blev mødt med kritiske tilråb i Cannes og har fået en næsten entydigt negativ reception. Andreas Halskov tager filmen op til revision og hævder, at den bør ses som andet og mere end et addendum til tv-serien.

Den komplekse Bond

FEATURE. Den nye James Bond-film, SPECTRE, tilbyder os som vanligt eksotiske locations, billedskønne kvinder og action af højeste kvalitet i selskab med agent 007. Men ved indlemningen af Daniel Craig i rollen som James Bond skete der samtidig en ændring af seriens fortællemæssige strategi, som nærmest er blevet overset i modtagelsen af filmene.

Hvem springer Hollywood for? Om Kina som filmmagt

FEATURE. Hvorfor har USA brug for Kinas hjælp til at redde verden, og hvorfor drikker amerikanske skuespillere kinesisk langtidsholdbar mælk i biografmørket? Sophie H. Krogh forklarer, hvorfor Kina som det næststørste filmmarked i verden har så stor indflydelse på Hollywood og den globale filmproduktion.

Øjnene der ser – overvågning, magt og ret i science fiction-filmen

FEATURE. Overvågning og dens mange teknologiske fremtoninger har en prominent plads i science fiction-filmen. I denne artikel undersøger Peter Ole Pedersen genrens evne til at skabe visuelt frapperende og tankevækkende scenarier, der udfordrer vores vante forestillinger om overvågningens mange forbindelser til samfund, retsstat og religion.

Vikinger, drug dealers og bitches

FEATURE. At HBOs storværk The Wire har litterære forbilleder er ikke nyt, men i denne uges 16:9-artikel føjer sagaforsker Pernille Hermann ny viden til feltet. For de to tekstuniversers tematiske fællesmængde er overraskende fyldig.

Bikinibabes og automatvåben i neonland

FEATURE. Ambivalens og forvirring er kodeord for seerens oplevelse af Harmony Korines neonfarvede Spring Breakers, der foregår under Floridas hede sol. Men Korine har ikke fået solstik – han leger derimod kispus med en lang række filmiske klichéer. Peter Raagaard forklarer i denne feature hvordan.

Forstudier til spillefilm

FEATURE. Er de nyeste New Danish Screen-film nye nok? Jens Haaning har været til premiere på tre spritnye kortfilm og talt med den kunstneriske leder af ordningen, Mette Damgaard-Sørensen, om visionerne i baghjulet af det nye medieforlig.

Kameraet som vagabond – strejftog i mexikansk film

FEATURE. Findes der en mexicansk filmproduktion, som taler med sin egen distinkte stemme? Otto Pretzmann prøver sig frem med et par svar på dette spørgsmål. Han tilbyder ikke nogen encyklopædisk viden om emnet, ej heller færdigsyede opfattelser, snarere et par vævsprøver af centrale værker. Han ser bl.a. på film af the three amigos of cinema, Alfonso Cuarón, Alejandro Gonzáles Iñárritu og Guillermo del Toro, og finder især i Cuaróns Y tu mamá también (2001) en distinkt mexikansk stemme, som han savner i Cuaróns senere film.