Scener fra det parallelle liv

FEATURE. Bertrand Bonellos De la guerre (2008) er en særlig og særligt fransk blanding af surrealisme, selvportræt, formalisme og pop. Bonellos film, som Mads Mikkelsen behandler i denne artikel, er en skæv og intellektuel sag, men også en vigtig produktion, der fejrer to af artfilmens største tabuer: nydelsen og det at have det sjovt.

Viklet ind i film: Om David Lynchs haptiske intensitetsplaner

FEATURE. Lunefulde Lynch er ofte garant for film der ganske enkelt ikke giver særlig meget mening - såfremt vi altså anser ‘mening’ som noget kognitivt funderet. I denne feature undersøger Alexander Kjems Christensen hvordan Fire Walk With Me, Lost Highway og Mulholland Drive inviterer tilskueren til en filmoplevelse der overskrider fornuftens grænser.

Da ingen mestrer det, forbliver livet rent

FEATURE. Under arbejdet med sin anden roman En Suite (Vandkunsten 2020) genså Klaus Rød Frederiksen Terrence Malicks Knight of Cups (2015) og Paolo Sorrentinos Den store skønhed (2013). Mødet med de to, på hver sin måde, provokerende film og ikke mindst mødet med de to mandlige hovedpersoner har affødt essayet Da ingen mestrer det, forbliver det rent.

Kameraet som vagabond: Strejftog i mexikansk film

FEATURE. Findes der en mexicansk filmproduktion, som taler med sin egen distinkte stemme? Otto Pretzmann prøver sig frem med et par svar på dette spørgsmål. Han tilbyder ikke nogen encyklopædisk viden om emnet, ej heller færdigsyede opfattelser, snarere et par vævsprøver af centrale værker. Han ser bl.a. på film af the three amigos of cinema, Alfonso Cuarón, Alejandro Gonzáles Iñárritu og Guillermo del Toro, og finder især i Cuaróns Y tu mamá también (2001) en distinkt mexikansk stemme, som han savner i Cuaróns senere film.

En litterær filmatisering – Analyse af Joe Wrights adaptasjon av Ian...

FEATURE. Adaptationer bliver ikke altid taget alvorligt og betragtes ofte som parasitter på litterære klassikere. Det råder Elisabeth Gripsrud bod på i denne analyse af Joe Wrights filmatisering af Ian McEwans Atonement, en roman, der af mange blev betragtet som som umulig at filmatisere. Såvel kritikere som publikum var dog enige om, at Joe Wright og holdet bag filmen lykkedes med deres projekt, og Elisabeth Gripsrud viser gennem sin analyse af filmen, hvordan de knækkede den hårde nød.

Polsk filmkunst: Fra den tidlige efterkrigstid frem til begyndelsen af det...

FEATURE. Ib Johansen har skrevet noget så sjældent som en dansksproget bog om polsk filmkunst. Vi bringer en kondenseret artikel om emnet med nedslag i udvalgte polske filminstruktørers arbejde fra efterkrigstiden og frem til vor samtid.

Pletter på skjorteærmet: Hængende plotlinjer og lukning i Mindhunter

FEATURE. Beslutningen om stoppe Mindhunter efter blot to sæsoner har affødt skuffelse og vrede blandt seriens fans - særligt rettet mod David Fincher, der angiveligt efterlader seerne midt i en fortælling uden en slutning. Men forholder det sig virkeligt sådan? Søren Bastholm fremhæver elementer, der bidrager til en vis lukning af serien, ikke mindst pletterne på Holden Fords skjorteærme i slutningen af sæson 2’s sidste afsnit.

«Det er bare du som kan føle det du føler» –...

FEATURE. I SKAM-klippet «Tenker det du føler» sier Isak til Even at det er bare han som kan føle det han føler, før Even hvisker tilbake at slik som dette har han aldri følt før. Men tar han ikke feil? For er det ikke slik at også mange SKAM-seere har følt med Isak gjennom sesong 3? Kommentarfeltet som følger dette og andre SKAM-klipp vitner om mange seere med sterk emosjonell investering til seriens univers og karakterer. Men hva er det som gjør SKAM til en dramaserie så mange føler så sterkt rundt?

Dystopiens engel: Om stripklubben som kronotop i dystopiske film

FEATURE. Selv om verden er ramt af en dødbringende virus, danser kvinder, iført gasmaske, for mænds blikke. Og også i filmiske dystopier danser kvinder for mænds blikke. I dystopien er stripklubben både en undtagelsestilstand og et sted, hvor kvinder har muligheder for at handle og omsætte deres erotiske kapital. Karen Dich viser hvordan stripperen som figur rejser diskussioner af (seksual)moral og køn.

I mørket findes frelsen

FEATURE. True Detective regnes af mange som den seneste store åbenbaring i amerikansk tv-fiktion. Den er en dyster og eksistentiel detektivserie sat i et incestuøst sydstatsmiljø. Med sit antologiformat og sin faste instruktør markerer serien en ny tendens i amerikansk tv, men serien er blevet kritiseret for et tvivlsomt kvindesyn og en tilsvarende tvivlsom slutning. Søren Bastholm går tilbage og ser nærmere på denne serie, dens komplekse fortælleforhold og dens tvivlsomme slutning.