Farver, tekstur og melodrama – det naturalistiske udtryk i Carol

ET BILLEDES ANATOMI. Todd Haynes’ film Carol fra 2015 har en række træk tilfælles med samme instruktørs film fra 2002, Far From Heaven. I forhold til den visuelle stil har man dog denne gang, meget bevidst, valgt et mindre ekspressivt udtryk, end det var tilfældet i forgængeren. Henrik Højer kigger i Et biledes anatomi nærmere på farveholdning og tekstur i Todd Haynes film om lesbisk kærlighed i 1950’ernes USA.

Et blik til tiden

ET BILLEDES ANATOMI. I den velspillede og -fortalte serie The Deuce om New Yorks prostitutionsmiljø i 1970'erne går 'Candy' op og ned ad 42nd Street og ryster gang på gang alfonserne af sig. Hun insisterer på at passe sig selv - og i en helt central scene returnerer hun også årvågent vores voyeuristiske blikke. Men hvad har det med #MeToo at gøre? Henrik Højer ser på Candys blik til tiden.

Trekant med Woody

ET BILLEDES ANATOMI. Når Woody Allen er bedst, er han en mesterlig instruktør, der udnytter filmsproget på raffinerede måder. Jesper Jensen ser nærmere på hovedværket Hannah and Her Sisters, hvor filmens hovedkonflikt antydes i ét enkelt billede.

En husmoders væsentligste redskaber

ET BILLEDES ANATOMI. Er Halloween en reaktionær, progressiv eller bare forvirret horrorfilm? Måske kan en del af svaret på dette spørgsmål findes i de genstande som filmens kvindelige hovedkarakter, Laurie, vælger som våben til at forsvare sig med. Mathias Bonde Korsgaard ser på strikkepinde, tøjbøjler og køkkenknive i John Carpenters klassiker fra 1978.

Franquismen og forvrængningsspejlet – El laberinto del fauno

ET BILLEDES ANATOMI. Guillermo del Toro er en af vor tids mest populære mexicanske instruktører, og filmen El laberinto del fauno er blandt hans mest kendte og anerkendte hovedværker. Filmen kendes primært for sine fantasifulde fortælleelementer, men med udgangspunkt i en enkelt frame fra del Toros film viser Andreas Halskov, at dette er andet og mere end ’blot’ et skræmmende og fabel-agtigt værk.

Hilsen til en Oscarvinder – En 16:9 quiz

ET BILLEDES ANATOMI. I anledning af Oscaruddelingen den 28. februar hopper 16:9 på quiz-vognen. Har du et bud på hvilken Oscarvinder, der refereres til i denne udgave af Et billedes anatomi inden fredag d. 26. februar, er du med i lodtrækningen om tre eksemplarer af 16:9-bogen Guldfeber – På sporet af Oscarfilmen.

Det indifferente kamera

ET BILLEDES ANATOMI. Ruben Östlunds De ufrivillige fra 2008 er en stilistisk stringent film, hvor der aldrig klippes internt i den enkelte scene, og hvor kameraet aldrig bevæger sig. Så meget desto mere overraskende er det ene moment i filmen, hvor vi konfronteres med hvad der ved første øjekast ligner en kamerabevægelse – men viser sig ikke at være det alligevel …

Reddet i sidste øjeblik

ET BILLEDES ANATOMI. Jurassic Park er med sine computerskabte dinosaurusser især berømt som en monumental præstation indenfor brugen af computergrafik på film. Men den burde måske i denne sammenhæng være ligeså kendt for et særligt ansigt. Mathias Bonde Korsgaard har set nærmere på et umiddelbart upåfaldende, men alligevel afgørende moment i Spielbergs film.

Skyfall i farver

ET BILLEDES ANATOMI. Filmfarverne og deres betydning er et felt, hvor man med fordel kan kaste automatiske symbollæsninger over bord. Med udgangspunkt i Sam Mendes Skyfall (2012) viser Henrik Højer, hvordan vi kommer tættere på James Bond ved at gå ad nye veje.

Kompromisløst sortsyn? Henrettelsen, der forsvandt fra Double Indemnity

ET BILLEDES ANATOMI. Kan film noir blive mere desillusioneret end dette still fra Double Indemnity (1944) af Neff i gaskammeret? Imidlertid blev hele den afsluttende henrettelsesscene skrottet i klipperummet. Det giver anledning til overvejelser om hvor markant slutningen i den færdige film reelt bryder med Hollywoods krav om happy endings.