Ansigtet som maske

ET BILLEDES ANATOMI. Samarbejdet mellem den elektroniske musiker Aphex Twin og musikvideoinstruktøren Chris Cunningham affødte nogle af 1990’ernes mest ikoniske musikvideoer. I denne udgave af Et billedes anatomi ser vi nærmere på nogle af disse mareridtsagtige videoer der især er kendte for den markant brug af Aphex Twins ansigt på kroppe hvor det bestemt ikke hører hjemme.

Franquismen og forvrængningsspejlet – El laberinto del fauno

ET BILLEDES ANATOMI. Guillermo del Toro er en af vor tids mest populære mexicanske instruktører, og filmen El laberinto del fauno er blandt hans mest kendte og anerkendte hovedværker. Filmen kendes primært for sine fantasifulde fortælleelementer, men med udgangspunkt i en enkelt frame fra del Toros film viser Andreas Halskov, at dette er andet og mere end ’blot’ et skræmmende og fabel-agtigt værk.

Natten er blå som… – Teal and Orange er det nye...

ET BILLEDES ANATOMI. Begrebet teal and orange eller the blockbuster look har de seneste år fået en del opmærksomhed i filmkredse, fordi en uforholdsmæssig stor andel af film color grades med udgangspunkt i netop disse to komplimentær-farver. Nu har fænomenet også nået tv-skærmen, og i billedanatomien Natten er blå som… kigger Henrik Højer nærmere på hvorfor netop farvekombinationen blå og orange dominerer i tv-serier som Fear the Walking Dead og The Knick.

Det indifferente kamera

ET BILLEDES ANATOMI. Ruben Östlunds De ufrivillige fra 2008 er en stilistisk stringent film, hvor der aldrig klippes internt i den enkelte scene, og hvor kameraet aldrig bevæger sig. Så meget desto mere overraskende er det ene moment i filmen, hvor vi konfronteres med hvad der ved første øjekast ligner en kamerabevægelse – men viser sig ikke at være det alligevel …

Skyfall i farver

ET BILLEDES ANATOMI. Filmfarverne og deres betydning er et felt, hvor man med fordel kan kaste automatiske symbollæsninger over bord. Med udgangspunkt i Sam Mendes Skyfall (2012) viser Henrik Højer, hvordan vi kommer tættere på James Bond ved at gå ad nye veje.

Et billedes anatomi: American Crime

ET BILLEDES ANATOMI. ABCs American Crime er måske lidt for gemt i de lange, mørke skygger fra Hulus succes The Handmaid’s Tale. I hvert fald hvis man spørger Henrik Højer, der her viser, hvordan de to serier trækker på det samme centrale visuelle greb – den lave dybdeskarphed. Et greb, der både eksemplificerer seriernes cinematiske kvalitet og tematiske pointer.

Blodet, ballerne og bøsseblikket – Bloodsport og skuelysten

ET BILLEDES ANATOMI. De færreste filmkritikere og -teoretikere har nogensinde værdige Jean-Claude Van Damme et blik, og det bugner ikke ligefrem med akademiske behandlinger af film som Bloodsport (1988) og Kickboxer (1989). I denne korte artikel handler det dog netop om Bloodsport og Kickboxer, og her handler det netop om blikket og om skuelysten.

Kompromisløst sortsyn? Henrettelsen, der forsvandt fra Double Indemnity

ET BILLEDES ANATOMI. Kan film noir blive mere desillusioneret end dette still fra Double Indemnity (1944) af Neff i gaskammeret? Imidlertid blev hele den afsluttende henrettelsesscene skrottet i klipperummet. Det giver anledning til overvejelser om hvor markant slutningen i den færdige film reelt bryder med Hollywoods krav om happy endings.

Farver, tekstur og melodrama – det naturalistiske udtryk i Carol

ET BILLEDES ANATOMI. Todd Haynes’ film Carol fra 2015 har en række træk tilfælles med samme instruktørs film fra 2002, Far From Heaven. I forhold til den visuelle stil har man dog denne gang, meget bevidst, valgt et mindre ekspressivt udtryk, end det var tilfældet i forgængeren. Henrik Højer kigger i Et biledes anatomi nærmere på farveholdning og tekstur i Todd Haynes film om lesbisk kærlighed i 1950’ernes USA.

Family Noir

ET BILLEDES ANATOMI. Det er blevet mindre entydigt, hvilke tv-serier der skal ses og kan ses. I ugens billedanatomi præsenterer Henrik Højer et godt bud på skal. Meet The Americans!