Tilbage til forsiden April 2010
  Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English
 

Historie

På denne side kan man følge med i 16:9s historie.

25.09.06
16:9 kommer på forsiden af avisen JP Århus i anledning af den nye tv-udgave af 16:9. Inde i avisen interviewes vært og redaktionsmedlem Steffen Moestrup af journalist Hanne Arnold.

21.09.06
Den første tv-udgave af Filmmagasinet 16:9 triller over skærmen på DK4. Redaktionen bag 16-9.dk står bag programmet, der optages i DK4s studier i Århus.

28.05.04
16:9 bliver for første gang bevilliget økonomisk støtte fra Det Danske Filminstitut. Siden da har vi modtaget en årlig støtte fra instituttet, som er afgørende for 16:9s eksistens.

31.01.04
Lørdag d. 31. januar 2004 vinder 16:9 ÅRHUSPRISEN i kategorien Årets Film foran blandt andre Åge Rais' film To ryk og en aflevering. Tak til juryen og alle jer der stemte på os via SMS. Læs mere om begiveheden.

22.12.03
16:9 modtager for første gang støtte fra Kulturministeriets Tidsskriftsstøtteudvalg og har modtaget et årligt bidrag siden. 

16.09.03
Tirsdag d. 16. september 2003 udkommer 16:9 for tredje gang. Datoen er helt speciel; dels har den navnefællesskab med vores tidsskrift, og dels har vi valgt den til vores officielle lancering i medierne og ved en reception i biografen Øst for Paradis i Århus.

16.06.03
Det første nummer af 16:9 er blevet læst af mere end 2500 mennesker, som tilsammen har klikket mere end 185.000 gange på vores sider. Det er vi selvfølgelig fantastisk glade for. Vi takker for tilliden og de mange pæne ord, vi har fået med på vejen.

16.04.03
Vi går online med det allerførste nummer af filmtidsskriftet 16:9. Vi byder alle vores læsere velkommen til dette og fremtidige numre. Husk at sprede rygtet om vores eksistens til alle interesserede!

10.01.03
Et nyt tidsskrift er skabt. Vi mødes til det første redaktionsmøde.

 

 

 

16:9 - april 2010 - 8. årgang - nummer 36

Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter.
ISSN: 1603-5194. Copyright © 2002-10. Alle rettigheder reserveret.