{"id":9978,"date":"2021-04-25T12:00:00","date_gmt":"2021-04-25T10:00:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9978"},"modified":"2021-04-24T23:01:52","modified_gmt":"2021-04-24T21:01:52","slug":"muren-som-katalysator","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/04\/muren-som-katalysator\/","title":{"rendered":"Muren som katalysator: Spion- og k\u00e6rlighedsfilm fra Den Kolde Krigs og kommunismens tid"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
I krig og k\u00e6rlighed g\u00e6lder alle kneb, siger man. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i de film, der tematiserer spionerne i Den Kolde Krig og den k\u00e6rlighed, der kunne opst\u00e5 p\u00e5 tv\u00e6rs af Muren. P\u00e5 grund af den fastl\u00e5ste verdenssituation skal filmenes helte og heltinder \u2013 uanset genre \u2013 bev\u00e6ge sig i sp\u00e6ndingsfeltet mellem idealisme, pragmatisme, konformitet og opportunisme. Her fungerer Muren, der ofte er en central location, som en slags katalysator, der accentuerer filmenes plot. Som bonus gives et par turisttip til spionernes by, Berlin.<\/h5>\n\n\n\n

Slutscenen i den ultimative spionfilm, <\/span>Spionen, der kom ind fra kulden <\/span><\/i>(1965): Agent Leamas (Richard Burton) er ved at klatre over Berlinmuren fra den \u00f8stlige side. Der er monteret trin af metal p\u00e5 Muren p\u00e5 det aftalte sted i Pankow. Klatre\u00f8velsen kr\u00e6ver ingen akrobatiske evner. Efter Leamas f\u00f8lger filmens heltinde, den naive britiske idealist og medlem af det kommunistiske parti, Nan Perry (Claire Bloom). De ved, at de har ca. to minutter, inden vagtt\u00e5rnets s\u00f8gelys igen rammer stedet. Der er tid nok. Men med \u00e9t vender lyset tilbage i forst\u00e6rket form. N\u00e6sten en lyseksplosion. En mand p\u00e5 den \u00f8sttyske side af Muren tager ladegreb p\u00e5 sit gev\u00e6r, sigter omhyggeligt og rammer Nan Perry med bare et skud. Hendes h\u00e5nd slipper Leamas\u2019 og hun falder til jorden.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Leamas stirrer lamsl\u00e5et ned fra toppen af Muren. Fra begge sider r\u00e5bes der til ham. Han opfordres til at springe ned p\u00e5 den vestlige side. Leamas indser, at Nan Perry skulle d\u00f8, fordi hun er den eneste civilist, der har kendskab til den med succes gennemf\u00f8rte hemmelige operation i DDR. Agentvirksomhed er et beskidt spil. En kvinde, der ved for meget, m\u00e5 d\u00f8, collateral damage. Under bilturen til Berlin har han ellers \u2013 opfyldt af selvhad \u2013 givet et levende indtryk af de hemmelige agenters kyniske og desillusionerede verdensbillede:<\/span><\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad fanden tror du, spioner er? Moralfilosoffer, der m\u00e5ler alt, hvad de g\u00f8r, mod Guds eller Karl Marx\u2019 ord? Nej, det er de ikke. De er bare en flok snuskede og lurvede stoddere som mig.\u201d (fig. 1)<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"
Fig.1: Efter en hemmelig operation bag jernt\u00e6ppet g\u00f8r agent Leamas (Richard Burton) \u2013 alt for sent \u2013 op med spionverdenens kynisme og bedrag.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Leamas var alt for l\u00e6nge om at indse, at ogs\u00e5 han selv kun var en brik i et sindrigt spil i den hemmelige krig mellem \u00f8st og vest, mellem britiske MI6 og Stasis udlandsafdeling. Leamas f\u00f8lger ikke opfordringen til at bringe sig i sikkerhed p\u00e5 den vestlige side af Muren. Han klatrer ned p\u00e5 den \u00f8stlige side, hvor han g\u00e5r ind i en kugleregn. Leamas falder ned ved siden af liget af Nan Perry. Hans frivillige m\u00f8de med d\u00f8den kan tolkes som en bevidst gestus, en afsked med agentverdenens kulde, bedrag og kynisme. Han tilslutter sig \u2013 alt for sent \u2013 sin venindes humanistiske livsanskuelse.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Berlinmuren som kulisse<\/h2>\n\n\n\n

Martin Ritts film er en kongenial fremstilling af John Le Carr\u00e9s mesterlige roman fra 1963, som angiveligt blev skrevet i raseri og afmagt over Berlinmurens opf\u00f8relse et par \u00e5r tidligere. Muren blev den synlige demarkationslinje mellem to forskellige systemer: I \u00f8st den realsocialistiske alliance under ledelse af Sovjetunionen. I vest den realkapitalistiske alliance under ledelse af USA. Berlin, spionernes by fremfor nogen, blev den oplagte kulisse for en lang r\u00e6kke andre agentfilm, som selvf\u00f8lgelig ikke alle kan n\u00e6vnes her. Her bliver kun plads til enkelte nedslag.<\/p>\n\n\n\n

En del af filmene blev indspillet i de f\u00f8rste \u00e5r efter Murens opf\u00f8rsel, f.eks. Begravelse i Berlin (Funeral in Berlin, <\/em>1966), et spiondrama om en russisk efterretningsobersts mulige afhopning til vesten med tr\u00e5de tilbage til nazi-tiden. I filmen er gr\u00e6nsen mellem \u00f8st og vest optaget on location og ikke i f.eks. Dublin som i Spionen, der kom ind fra kulden<\/em>. Det er er derfor muligt at f\u00e5 et indtryk af Muren, som den s\u00e5 ud i de f\u00f8rste \u00e5r: Mursten af letbeton bekl\u00e6dt med pigtr\u00e5d. I Begravelse i Berlin<\/em> ses ogs\u00e5 andre interessante berlinske lokaliteter, f.eks. lufthavnen Tempelhof samt det p\u00e5 det tidspunkt splinternye Europa-center med den ikoniske roterende Mercedes-stjerne p\u00e5 toppen (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.2: Location i Begravelse i Berlin<\/em>, det dengang helt nye Europacenter med den ikoniske Mercedes-stjerne. \u00a9 Secret Pilgrim \/ Gem\u00e4\u00df CC-Lizenz<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I Alfred Hitchcocks <\/span>Bag Jernt\u00e6ppet (The Torn Curtain<\/span><\/i>, 1966) spiller Paul Newman rollen som amerikansk forsker, der rejser til \u00d8stberlin for at f\u00e5 fingrene i formlen til et raketv\u00e6rnssystem. Det meste af filmen er dog indspillet i USA. En scene, der skal forestille at foreg\u00e5 i \u00d8stberlin, er i virkeligheden optaget p\u00e5 Fehrbelliner Platz i Wilmersdorf i Vestberlin. Her ses diverse bilm\u00e6rker \u2013 BMW, Ford og Mercedes \u2013 som n\u00e6ppe k\u00f8rte rundt i samtidens \u00d8stberlin. Filmen indeholder dog en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig scene med udsyn til Gendarmenmarkt, optaget fra Springer-koncernens 19. etager h\u00f8je domicil i Kochstrasse i Vestberlin, som netop var blevet indviet.\u00a0 <\/span><\/p>\n\n\n\n

Gensyn med Den Kolde Krig<\/h2>\n\n\n\n

Under t\u00f8bruddet i 1970\u2019erne blev der lavet f\u00e6rre spionfilm med Berlin og Muren som kulisse. Der blev f\u00f8rst skruet op for produktionen igen i 1980\u2019erne, da Den Kolde Krig igen var blevet rigtigt kold. Her skal n\u00e6vnes James Bond-filmen <\/span>Octopussy<\/span><\/i> (1983), hvori n\u00e5-generationens Bond, Roger Moore, redder verden fra den atomkrig, som General Orlov planl\u00e6gger. To berlinske \u00f8jebliksbilleder fra filmen: Bond k\u00f8rer i h\u00f8j fart hen ad Ku\u2019Damm i en Mercedes. Bond overlades til sin sk\u00e6bne ved Checkpoint Charlie med ordene: \u201eRemember 007, you are on your own\u201c. Mens sidstn\u00e6vnte scene er optaget on location, er scenerne i \u00d8sttyskland optaget i Storbritannien. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Efter Murens fald i 1989 fik agentfilmene karakter af tilbageblik p\u00e5 en anden tid. F.eks. <\/span>Spy Game<\/span><\/i> (2001), der \u2013 udover Berlin \u2013 rummer en r\u00e6kke andre internationale br\u00e6ndpunkter: Vietnam, Libanon og Kina. (\u00d8st)Berlin delen er dog optaget i Budapest. Filmen n\u00e6vnes mest p\u00e5 grund af det formidable sammenspil mellem de to CIA-agenter Nathan D. Muir (Robert Redford) og Tom Bishop (Brad Pitt), som har en far-s\u00f8n lignende relation. <\/span><\/p>\n\n\n\n

En anden tilbagebliksfilm er et stort anlagt agentudvekslingsdrama: <\/span>Spionernes bro <\/span><\/i>(<\/span>Bridge of Spies<\/span><\/i>, 2015) er ikke Steven Spielbergs bedste film \u2013 den mangler noget gnist \u2013 og historisk bevidste Berlin-n\u00f8rder opdager m\u00e5ske en fejl: Filmen foreg\u00e5r i 1962, men Biografen Kino International, stedet for en vigtig scene, \u00e5bner f\u00f8rst i 1963. Men <\/span>Bridge of Spies<\/span><\/i> rummer en overd\u00e5dighed af berlinske locations, 11 i alt. Vigtigst er selvf\u00f8lgelig den legendariske Glienicker Br\u00fccke, spionernes bro, der forbinder Berlin og Potsdam (fig. 3).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.3: Glienicker Br\u00fccke, spionernes bro. Mellem 1962 og 1986 blev der gennemf\u00f8rt en r\u00e6kke agentudvekslinger mellem \u00f8st og vest.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Er der slet ingen n\u00e6vnev\u00e6rdige tyske agentfilm, der tematiserer den Den Kolde Krig? Ikke mange, men der skal selvf\u00f8lgelig v\u00e6re plads til et par ord om <\/span>De Andres liv<\/span><\/i> (<\/span>Das Leben der Anderen<\/span><\/i>, 2006). Vi kommer p\u00e5 intet tidspunkt i filmen uden for centrum af \u00d8stberlin. Det eneste vestlige isl\u00e6t er to bes\u00f8gende Spiegel<\/em>-journaliser med en r\u00f8d rejseskrivemaskine. Uanset hvad: Filmen, hvori Stasi-fundamentalisten Major Wiesler \u2013 via Brecht og Beethoven \u2013 gennemg\u00e5r en dannelsesproces og bliver et rigtigt menneske, er og bliver mesterlig.<\/span><\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rlighed mellem \u00f8st og vest: Helga og Gerd<\/h2>\n\n\n\n

En lang feature fra 1972 i den tyske ugeavis <\/span>Die Zeit<\/span><\/i> skildrer en autentisk, bitters\u00f8d k\u00e6rlighedshistorie under overskriften <\/span>Liebe zwischen Ost und West<\/span><\/i>. Helga, en kvindelig TV-producer fra \u00d8stberlin, og Gerd, en forretningsmand fra Bayern, m\u00f8des helt tilf\u00e6ldigt. Det er k\u00e6rlighed ved \u2013 om ikke f\u00f8rste s\u00e5 \u2013 senest ved det andet eller tredje blik. Men Muren forhindrer en normal relation. Helga og Gerd skriver gl\u00f8dende k\u00e6rlighedsbreve og ses kun i weekenden, n\u00e5r Gerd har k\u00f8bt det dagsvisum, der giver ham ret til at opholde sig i \u00d8stberlin indtil midnat. S\u00e5 er der kvalitetstid og gaver: Fransk parfume, silkesjaler og fyldte chokolader.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Forelskelsen ser ud til at v\u00e6re langtidsholdbar. Helga og Gerd planl\u00e6gger Helgas flugt til vesten via en f\u00e6lles ferie ved Sortehavet. Men noget g\u00e5r galt. Helga id\u00f8mmes en straf p\u00e5 to \u00e5r og fire m\u00e5neders f\u00e6ngsel. Republikflugt er en alvorlig forbrydelse. Efter at have afsonet ti m\u00e5neder l\u00f8slades Helga og k\u00f8res i en bus over gr\u00e6nsen til Forbundsrepublikken. Historien melder ikke noget om det, men hun er formentlig blevet frik\u00f8bt til markedsprisen, sk\u00f8nsm\u00e6ssigt ca. 10.000 D-mark. Eksport af f\u00e6ngslede borgere fyldte en del p\u00e5 DDR\u2019s statsbudget. Da den vestlige bus passerer den indre tyske gr\u00e6nse, spiller bilradioen Abi & Esther Ofarims hit <\/span>Garden of my home<\/span><\/i>. Alt kan nu blive godt.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Eller kan det? Var k\u00e6rligheden i virkeligheden st\u00e6rkest, da der var et jernt\u00e6ppe imellem dem? Var Muren en slags katalysator, der forst\u00e6rkede k\u00e6rligheden? For\u00e6dlede den?  Som der st\u00e5r i featuren: \u201dHvis der fandtes en mulighed for at m\u00e5le kvaliteten af menneskelige relationer, ville denne tid for deres s\u00f8ndagsk\u00e6rlighed fremst\u00e5 som den bedste.\u201d For Helga var Gerd en slags inkarnation af det forj\u00e6ttede vesten. For Gerd var Helga inkarnationen af det forbudte \u00f8sten. Men hvor godt kender Helga og Gerd egentlig hinanden? K\u00e6rligheden best\u00e5r ikke hverdagens jernh\u00e5rde test. Det g\u00e5r fra slemt til v\u00e6rre, indtil Gerd \u2013 som den ultimative kr\u00e6nkelse \u2013 forlanger de penge tilbage, han har investeret i Helga.<\/span><\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rlighed eller karriere? Sophie og Konrad<\/h2>\n\n\n\n

Den autentiske historie om Helga og Gerd er langtfra enest\u00e5ende. Der er ogs\u00e5 historien om Sophie og Konrad (fig. 4).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.4: Konrad (August Zimmer) og Sophie (Corinna Harfouch) m\u00f8des ved Olympia Stadion i Vestberlin. Senere blev stadion renoveret forud for VM i fodbold i 2006.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Margarethe von Trottas <\/span>L\u00f8ftet<\/span><\/i> (<\/span>Das Versprechen<\/span><\/i>, 1994) str\u00e6kker sig over perioden 1961-1989, dvs. hele Murens levetid. I efter\u00e5ret 1961 vil Konrad, Sophie og tre andre unge \u00f8stberlinere flygte til Vestberlin via kloaksystemet. Konrad snubler i det afg\u00f8rende \u00f8jeblik og kommer ikke med de andre ned under kloakd\u00e6kslet. \u201dJeg kommer senere!\u201d, r\u00e5ber han.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r han bare ikke. Han kommer i stedet til at aftjene en barsk v\u00e6rnepligt ved Den Nationale Folkearm\u00e9s Gr\u00e6nsetropper. F\u00f8rst syv \u00e5r senere genser Konrad og Sophie hinanden. I Prag. Konrad deltager i en konference for astrofysikere, og de stadigt unge mennesker tilbringer et intenst d\u00f8gn sammen. I Prag kan Konrad skrive sin doktorafhandling. Her kan han og Sophie bygge en fremtid sammen. N\u00e6ste morgen v\u00e5gner de imidlertid ved lyden af sovjetiske kampvogne: Den broderlige hj\u00e6lp er p\u00e5 vej! Det tjekkiske for\u00e5r er forbi!<\/span><\/p>\n\n\n\n

Og det er forholdet i realiteten ogs\u00e5. Selvom Sophie er blevet gravid i Prag, og det efterh\u00e5nden ikke l\u00e6ngere s\u00e5 unge par f\u00e5r en chance eller to mere for et f\u00e6lles samliv, bliver det aldrig til noget. Det antydes, at Konrad ikke vil det nok. I mods\u00e6tning til andre karakterer i filmen er han villig til at arrangere sig med det regime, hvor han nyder flere og flere privilegier. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Das Versprechen<\/span><\/i> er p\u00e5 flere m\u00e5der en fin film, men den v\u00e6ver desv\u00e6rre en r\u00e6kke spor \u2013 det storpolitiske, den \u00f8sttyske fredsbev\u00e6gelse, forskningsverdenen etc. \u2013 sammen p\u00e5 en lidt for skematisk m\u00e5de.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Fru Kerners k\u00e6rlighed til realsocialismen<\/h2>\n\n\n\n

Wolfgang Beckers <\/span>Good bye, Lenin! <\/span><\/i>(2003)<\/span>,<\/span><\/i> som snart har tyve \u00e5r p\u00e5 bagen, er vel is\u00e6r kendt for at vende historien p\u00e5 hovedet: Det var i virkeligheden vesttyskerne, der \u2013 efter at have f\u00e5et nok af det kapitalistiske albuesamfund \u2013 \u00f8nskede at blive indlemmet i den Tyske Demokratiske Republik. Derfor ser det i de geniale parodier p\u00e5 verdens suver\u00e6nt kedeligste nyhedsudsendelse, <\/span>Aktuelle Kamera<\/span><\/i>, ud som om vesttyske biler i store sv\u00e6rme k\u00f8rer ad Karl-Marx-Allee i \u00f8stlig retning, at vestberlinere i hobetal kravler over Muren ved Brandenburger Tor, etc (fig. 5). Filmen blev startskuddet til den f\u00f8rste b\u00f8lge af Ostalgie. Smagen af den helt \u00e6gte Spreewald agurk, af den autentiske kaffe (Mocca fix Gold) og de rigtige b\u00f8nner (Tempo Bohnen) gav pludselig livet fylde og mening \u2013 i hvert fald i bagklogskabens lys, ca. 15 \u00e5r efter genforeningen. <\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.5: Verden af i g\u00e5r. Alexanderplatz i hjertet af \u00d8stberlin, spektakul\u00e6r som et kitschet postkort.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Man kan helt glemme, at filmens motor og grundlag er en familielegende, der er baseret p\u00e5 en l\u00f8gn. Frau Kerner, hovedkarakteren Alex\u2019 komaramte mor, har altid fortalt sine b\u00f8rn, at deres far flygtede til Vestberlin for at leve sammen med den kvinde, han havde v\u00e6ret hende utro med. Nu \u2013 efter at v\u00e6re v\u00e5gnet op af sin l\u00e6ngerevarende koma \u2013 fort\u00e6ller hun omsider b\u00f8rnene sandheden. Robert Kerner var i virkeligheden ikke utro. Han valgte at blive i Vestberlin, da han havde f\u00e5et gr\u00f8nt lys af regimet til at deltage i en konference. Meningen var, at hans \u00e6gtef\u00e6lle og b\u00f8rn skulle f\u00f8lge efter, n\u00e5r de havde f\u00e5et bevilget tilladelse \u2013 hvor l\u00e6nge det end m\u00e5tte vare. Det var de enige om, men hun t\u00f8vede:<\/span><\/p>\n\n\n\n

\u201dI ved, hvordan det er at ans\u00f8ge om udrejse med to b\u00f8rn (\u2026). Man m\u00e5 vente i \u00e5revis. Og jer kunne man have taget fra mig. Forst\u00e5r I? Ja, jeg tog ikke afsted. Det var mit livs st\u00f8rste fejl. Det ved jeg nu. Jeg har l\u00f8jet for jer. Tilgiv mig!\u201d<\/p><\/blockquote><\/amp-fit-text>\n\n\n\n

Frau Kerner vier efter bruddet med Robert sit liv til at give det realsocialistiske regime et menneskeligt ansigt: Hun skriver \u201dEingaben\u201d \u2013 sm\u00e5 klageskrivelser \u2013 p\u00e5 vegne af sine medborgere. Hun er aktiv p\u00e5 arbejdet og i fritiden. Hun er p\u00e5 alle m\u00e5der en socialistisk m\u00f8nsterborger. Det er morsomt. Det er smukt og bev\u00e6gende, men fru Kerners k\u00e6rlighed til den \u00f8sttyske hverdag virker m\u00e5ske ikke helt trov\u00e6rdig p\u00e5 dem, der kendte de faktiske forhold i den \u00f8sttyske sv\u00e6rindustri.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Ung k\u00e6rlighed i kommunismens tid: Anna og Philipp<\/h2>\n\n\n\n

Den Kolde Krig og Muren bliver naturligvis stadigt mere abstrakte st\u00f8rrelser, hvis man ikke selv kender tiden indefra. Kunne verden virkelig g\u00e5 under ved et atomart ragnarok, udl\u00f8st ved en bevidst handling eller bare ved en menneskelig eller teknisk fejl? Stod der virkelig en mur, der gjorde Vestberlin til en \u00f8 midt i DDR? Hvordan kunne folk leve med denne viden? Hvordan kunne der overhovedet opst\u00e5 k\u00e6rlighed mellem \u00f8st og vest?<\/span><\/p>\n\n\n\n

Her leverer Norbert Lechners film fra 2019, <\/span>Zwischen uns die Mauer,<\/span><\/i> anskuelsesundervisning p\u00e5 smukkeste vis. I filmen, som bygger p\u00e5 Katja Hildebrands selvbiografiske roman af samme navn, drager den 17-\u00e5rige Anna i midten af 1980\u2019erne fra sin lille vesttyske provinsby i Westfalen p\u00e5 en studietur til Berlin. Hun og rejsef\u00e6llerne gl\u00e6der sig til at opleve det alternative liv, der udfolder sig i Vestberlin. Is\u00e6r Kreuzberg, som ligger lige op ad Muren \u2013 dvs. ved verdens ende \u2013 virker som en magnet p\u00e5 ikke-konformt t\u00e6nkende unge fra hele den vestlige verden. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Anna og hendes rejsegruppe bliver dog n\u00f8dt til at afl\u00e6gge et pligtbes\u00f8g i den \u00f8stberlinske kirkekreds, der er med til at finansiere studieturen. Allerede ved kaffebordet blusser en spontan forelskelse mellem Anna og pr\u00e6stens s\u00f8n, Philipp, op. De M\u00c5 gense hinanden. Det g\u00f8r de ogs\u00e5 i de efterf\u00f8lgende dage, uger, m\u00e5neder og \u00e5r. Som Gerd og Helga i <\/span>Liebe zwischen Ost und West<\/span><\/i> er det altid korte m\u00f8der, som oph\u00f8rer, n\u00e5r Annas dagsvisum udl\u00f8ber, dvs. kl. 23.59. K\u00e6rligheden blomstrer p\u00e5 deres f\u00e6lles vandringer gennem \u00d8stberlins kommunistiske tristesse (fig. 6). Resten af tiden skriver de gammeldags k\u00e6rlighedsbreve. De overvejer en lang r\u00e6kke mulige og umulige flugtscenarier.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.6: Anna (Lea Freund) og Philipp (Tim B\u00fclow). K\u00e6rligheden spirer midt i den \u00f8stberlinske tristesse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som Konrad og Sophie i <\/span>Das Versprechen<\/span><\/i> vil de forelskede unge m\u00f8des i Prag, men Philipp dukker ikke op. Han har f\u00e5et rejseforbud og ser sig n\u00f8dsaget til at g\u00f8re en ende p\u00e5 forholdet. Anna og Philipp lever hver sit liv, studerer, indg\u00e5r nye relationer. Men det stopper ikke her. Murens fald i november 1989 kan m\u00e5ske give Anna og Philipps forhold en ny chance? Det ville n\u00e6sten v\u00e6re synd at spoile slutningen og dermed filmen. Det bliver ind imellem tydeligt, at <\/span>Zwischen uns die Mauer<\/span><\/i> er lavet p\u00e5 et mindre budget, men atmosf\u00e6ren er s\u00e5 autentisk og samspillet mellem Anna og Phillip \u2013 spillet af Lea Freund og Tim B\u00fclow \u2013 er s\u00e5 charmerende, at filmen er en gave til nutidens unge, som er indstillet p\u00e5 at forst\u00e5, at tysk historie og kultur ikke er udd\u00f8de \u201dkompetencer\u201d. Til geng\u00e6ld har Muren m\u00e5ske snart udspillet sin rolle som katalysator.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Spionfilm i den r\u00e6kkef\u00f8lge, de n\u00e6vnes<\/span><\/h3>\n\n\n\n
  • Spionen, der kom ind fra kulden<\/span><\/i>, Martin Ritt (1965)<\/span><\/li>
  • Begravelse i Berlin<\/span><\/i>, Guy Hamilton (1966)\u2028<\/span><\/li>
  • Bag Jernt\u00e6ppet, Alfred Hitchcock, (1966)<\/span><\/li>
  • Octopussy<\/span><\/i>, John Glenn (1983)<\/span><\/li>
  • Spy Game<\/span><\/i>, Tony Scott (2001)<\/span><\/li>
  • Spionernes bro<\/span><\/i>, Steven Spielberg (2015)<\/span><\/li>
  • De andres liv<\/span><\/i>, Florian Henckel von Donnersmarck (2006)<\/span><\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Anvendt litteratur<\/span><\/h4>\n\n\n\n
    • Spionagefilme made in Berlin,<\/span><\/i> Baggrundsartikel udgivet af Deutsches Spionagemuseum i forbindelse med Lange Nacht der Museen 2017.<\/span><\/li><\/ul>\n\n\n\n

      K\u00e6rlighedsfilm med Muren som omdrejningspunkt i den r\u00e6kkef\u00f8lge, de n\u00e6vnes<\/span><\/h3>\n\n\n\n
      • L\u00f8ftet<\/span><\/i>, Margarethe von Trotta (1994)<\/span><\/li>
      • Good bye, Lenin!<\/span><\/i>, Wolfgang Becker (2003)<\/span><\/li>
      • Zwischen uns die Mauer<\/span><\/i>, Norbert Leuchner (2019)<\/span><\/li><\/ul>\n\n\n\n

        Anvendt litteratur<\/span><\/h4>\n\n\n\n
        • Liebe zwischen Ost und West<\/span><\/i>, feature i <\/span>Die Zeit<\/span><\/i> (4. februar 1972)<\/span><\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          FEATURE. Under Den Kolde Krig gjaldt alle kneb. Udover den ultimative agentfilm, Spionen, der kom ind fra Kulden<\/em>, inddrages en r\u00e6kke andre eksempler p\u00e5 Berlin som spionernes hovedstad. Men hvad med k\u00e6rligheden? Under overskriften “Muren som katalysator” skildrer Mikael Busch ogs\u00e5 en r\u00e6kke eksempler p\u00e5 k\u00e6rlighed mellem \u00f8st og vest i Murens tid.<\/p>\n","protected":false},"author":34,"featured_media":9999,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[357,355,336,354,356,358],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9978"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/34"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9978"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9978\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9999"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9978"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9978"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9978"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}