{"id":9872,"date":"2021-04-08T21:06:14","date_gmt":"2021-04-08T19:06:14","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9872"},"modified":"2024-05-01T10:06:13","modified_gmt":"2024-05-01T08:06:13","slug":"stiltrekanten","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/04\/stiltrekanten\/","title":{"rendered":"Stiltrekanten: Om kunsten at lirke film op med stil"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Stil er den centrale komponent i forst\u00e5elsen og oplevelsen af fiktionsfilm. Den kan underst\u00f8tte, forst\u00e6rke, nuancere eller modsige betydninger p\u00e5 handlingsplanet. Eller skabe sin egen selvst\u00e6ndige betydning. En m\u00e5de at forst\u00e5 en film, er dermed at analysere stilen. D\u00e9n kan siges at orientere sig efter handlingen (den klassiske filmstil), en ydre virkelighed (realisme) eller frig\u00f8re sig fra disse (formalisme), og disse tre tendenser kan forst\u00e5s ved hj\u00e6lp af det, vi her kalder stiltrekanten.<\/strong><\/h5>\n\n\n\n

Historisk baggrund <\/span><\/h2>\n\n\n\n

Den tidlige klassiske filmteori blev domineret af diskussionen om filmens essens; det s\u00e6rlige, som gjorde filmen til en kunstart. Var det, at filmen kunne vise virkeligheden umiddelbart, eller var det de formelle tr\u00e6k, som adskilte de levende billeder fra de \u00f8vrige kunstarter? <\/span><\/p>\n\n\n\n

Realismen med teoretikere som Andr\u00e9 Bazin og Siegfried Kracauer og formalismen anf\u00f8rt af Hugo Munsterberg, Rudolf Arnheim, Sergej Eisenstein og B\u00e9la Balazs blev s\u00e5ledes de dominerende teoriretninger, som trak i den klassiske fort\u00e6llende film fra hver deres side.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Den teoretiske diskussion af filmens essens og generelle form\u00e5l oph\u00f8rte mere eller mindre i 1950\u2019erne med fremkomsten af f\u00f8rst auteur-begrebet og siden den moderne filmteori.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Alligevel er det ikke overraskende, at de to teoriretninger fortsat afspejles i to stiltendenser. S\u00e5ledes rummer mange af filmmediets nybrud en str\u00e6ben mod skiftende former for realisme, mens andre formalistiske filmbev\u00e6gelser har afs\u00f8gt og udvidet mediets s\u00e6rlige stilistiske muligheder. Imellem disse poler opst\u00e5r den klassiske stil som den dominerende tradition, ethvert nybrud m\u00e5 forholde sig aktivt til. Erfaringerne fra nybruddene indoptages og konsolideres som konventioner i den klassiske stil.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Den neoformalistiske filmteori anf\u00f8rt af David Bordwell besk\u00e6ftiger sig ikke alene med formalistisk stil, men fokuserer p\u00e5 stil og struktur i alle former for film, uagtet om de indskriver sig i en formalistisk, realistisk eller klassisk tradition. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Hermed er vi fremme med denne artikels emne: Stiltrekanten <\/em>(fig. 1). I det f\u00f8lgende pr\u00e6senteres denne som det greb, der kan opl\u00f8se kategorierne i tendenser og vise en mere sp\u00e6ndstig sammenh\u00e6ng mellem de tre grundpositioner. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Til det m\u00e5 vi g\u00f8re op med den hidtidige forst\u00e5else af den klassiske stil som en position p\u00e5 et kontinuum mellem realisme og formalisme. Tr\u00e6kker vi f\u00f8rst den klassiske stil fri af kravene fra realismen og formalismen, forvandles kontinuummet mellem realisme og formalisme til en akse, som den klassiske film kan distancere sig fra, og nedenst\u00e5ende trekant dannes af de tre stilformer. <\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
 Fig. 1: Den basale stiltrekant.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den grundl\u00e6ggende tanke er, at hvor realismens mange former forholder sig til virkeligheden, og formalismen orienterer sig mod filmen som sprogligt udtryk, fokuserer den klassiske stil, forankret i kontinuitetsklipningen, p\u00e5 fort\u00e6llingen. Her skal stilen tjene og st\u00f8tte fort\u00e6llingen uden at g\u00f8re un\u00f8dig opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv. Dette er trekantens vinkler, som vi i det f\u00f8lgende vil beskrive n\u00f8jere.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Realistisk stil<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Filmen som fort\u00e6llende medie f\u00f8des med br\u00f8drene Lumi\u00e8res <\/span>Havevanderen vandes<\/span><\/i> (1895, fig. 2) i en tidlig form for realisme. Statisk kamera, \u00e9n lang uklippet scene, naturligt lys og location-optagelse bliver nogle af grundelementerne i den tidlige realisme. Lumi\u00e8re t\u00e6nker helt naturligt ud fra en fotografisk stil, men konstruerer alligevel fort\u00e6llingen med en dybt urealistisk koreografi, som alene har til form\u00e5l at g\u00f8re handlingen s\u00e5 tydelig og dramatisk som muligt. Realismen er fra f\u00f8rste f\u00e6rd en konstruktion.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\n