{"id":9825,"date":"2021-03-21T12:38:06","date_gmt":"2021-03-21T10:38:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9825"},"modified":"2021-03-21T12:38:09","modified_gmt":"2021-03-21T10:38:09","slug":"back-to-the-backwoods","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/03\/back-to-the-backwoods\/","title":{"rendered":"Back to the Backwoods: Bonder\u00f8vene og kannibalerne sl\u00e5r til igen"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
I denne fjerde del af\u00a0artikelserien om landskabet i horrorfilmen tager 16:9 igen l\u00e6seren med p\u00e5 en k\u00f8retur ned ad den forkerte sidevej til \u201cThe Backwoods,\u201d hvor indavlede kannibaler lurer p\u00e5 at g\u00f8re os til deres n\u00e6ste m\u00e5ltid. I denne artikel skal vi se p\u00e5, hvilken udvikling subgenren har underg\u00e5et efter \u00e5rtusindskiftet, hvor der er blevet lavet uinspirerede remakes af <\/span>The Texas Chainsaw Massacre <\/span><\/i>og <\/span>The Hills Have Eyes<\/span><\/i>, men ogs\u00e5 originale nytolkninger som <\/span>Tucker and Dale Vs. Evil <\/span><\/i>og <\/span>Bone Tomahawk<\/span><\/i>.\u00a0<\/span><\/h5>\n\n\n\n

Det er farligt at tage ud i naturen – i hvert fald i amerikanske horrorfilm. Det var en af konklusionerne i <\/span>min forrige artikel i 16:9<\/span><\/a>, der besk\u00e6ftigede sig med 70\u2019ernes opkomst af det, der kaldes \u201cbackwoods horror\u201d eller \u201chicksploitation\u201d – alts\u00e5\u00a0 den horrorsubgenre, hvor byboer strander i \u00f8de omr\u00e5der og m\u00e5 k\u00e6mpe for livet mod tilbagest\u00e5ende og morderiske lokale. Subggenren har sin baggrund i amerikanernes tvetydige forhold til nationens oprindelse i vildmarken og de \u201chillbillies,\u201d der blev tilbage derude, da alle andre tog til byen. Den kan deles op i to typer. Type 1 er realistisk og thrillerpr\u00e6get, med fokus p\u00e5 konfrontationen mellem to livsformer, som John Boormans <\/span>Deliverance<\/span><\/i> (1972) der blev genrens urtekst. Type 2 er ren, blodig horror, med groteske lokale og kannibalisme. Her h\u00f8rer fx <\/span>The Texas Chainsaw Massacre <\/span><\/i>(1974) og <\/span>The Hills Have Eyes<\/span><\/i> (1977) til. Begge typer f\u00f8lger en narrativ formel i seks faser, som blev grundl\u00e6ggende for denne subgenre.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Fra 70\u2019erne til \u00e5rtusindskiftet: Parodier, metafilm, remakes og torture porn<\/h2>\n\n\n\n

I de n\u00e6ste \u00e5rtier blev denne formel ikke \u00e6ndret v\u00e6sentligt. Den blev endda parodieret i <\/span>Motel Hell <\/span><\/i>(1980), hvor en motorsavssvingende farmer med grisemaske begraver tilrejsende op til halsen og tvangsfodrer dem, s\u00e5 de kan blive til barbecue. Gunnar Hansen parodierede selv Leatherface-figuren i <\/span>Hollywood Chainsaw Hookers <\/span><\/i>(1988), og endelig skal porno-parodier som <\/span>The Texas Dildo Masquerade <\/span><\/i>(1998) med Ron Jeremy heller ikke glemmes!<\/span><\/p>\n\n\n\n

I midten af 80\u2019erne kom der efterf\u00f8lgere til b\u00e5de <\/span>The Texas Chainsaw Massacre<\/span><\/i> og <\/span>The Hills Have Eyes<\/span><\/i>, men ingen af dem n\u00e5r de f\u00f8rste films niveau. Heller ikke i 2003, da den n\u00e6ste backwoods-franchise kom. <\/span>Wrong Turn<\/span><\/i>-serien videref\u00f8rte alle genrens troper, men bortset fra mere blod og action skete der ingen udvikling af formlen. En i\u00f8jnefaldende forskel er dog, at de indavlede kannibaler her har f\u00e5et et fuldst\u00e6ndigt umenneskeligt udseende og n\u00e6rmest ligner orker fra Tolkien-filmatiseringerne<\/span> (fig. 1)<\/span>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Peter Jackson burde nok holde mere styr p\u00e5 sine orker fra Lord of The Rings<\/em>, ellers slipper de bare v\u00e6k og laver ballade i andre film som her i Wrong Turn<\/em>. Franchisen er underholdende, men tilf\u00f8rer ikke genren noget nyt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Linnie Blake forklarer backwoods-genrens genkomst med det angstfyldte klima efter 9\/11, hvor amerikanerne s\u00f8gte indvortes fjender i alt, hvad der faldt uden for normen (Blake: In Briefel, 2011, s. 186). P\u00e5 et mere jordn\u00e6rt niveau skal en del af forklaringen nok s\u00f8ges i Hollywoods fors\u00f8g p\u00e5 at presse citronen i dette \u00e5rti. <\/span>The Texas Chainsaw Massacre <\/span><\/i>og <\/span>The Hills Have Eyes<\/span><\/i> endte i hvert fald p\u00e5 den glidebane, der ramte de fleste af 70\u2019ernes og 80\u2019ernes klassiske horrorfilm i form af endel\u00f8se sequels, prequels, remakes og reboots. \u00c6stetikken blev mere poleret gennem colorgrading og CGI. Der tilf\u00f8rtes mere blod og \u00e6ndredes lidt ved karaktererne, s\u00e5 bl.a. Leatherface fik sig en backstory. Men i lighed med remakesene af fx Georges Romeros zombiefilm og Wes Cravens <\/span>Nightmare on Elm Street<\/span><\/i>-franchise<\/span> er disse film temmelig un\u00f8dvendige og mangler forg\u00e6ngernes\u00a0 samfundskommenterende bid (fig. 2)<\/span>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Leatherface har f\u00e5et lagt ny ansigtsmaske: De color-gradede indstillinger viser tydeligt at, at der har v\u00e6ret flere penge til r\u00e5dighed ved remaket af The Texas Chainsaw Massacre<\/em>, men der er ikke kommet\u00a0 noget mere originalt ud af det. I lighed med s\u00e5 mange andre af 70\u2019erne og 80\u2019ernes horrorfilm blev Tobe Hoopers film kannibaliseret og k\u00f8rt gennem remake-k\u00f8dhakkeren, men genindspilningen tilf\u00f8rte ikke noget nyt, andet end at hive flere penge ind i et \u00e5rti, hvor horrorgenren p\u00e5 mange m\u00e5der var g\u00e5et i st\u00e5 rent kreativt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der var ogs\u00e5 kommet eksempler p\u00e5 genren uden for USA. Allerede i 1974 havde Sam Peckinpah lavet <\/span>Straw Dogs<\/span><\/i>, der udspillede sig i Cornwall. Den genindspilledes i \u00f8vrigt i 2011 – nu flyttet til Texas! Fra England kom ogs\u00e5 <\/span>Eden Lake <\/span><\/i>(2008) og <\/span>The Descent <\/span><\/i>(2005), fra Frankrig <\/span>Frontier(s) <\/span><\/i>(2007), og fra Australien <\/span>Wolf Creek<\/span><\/i> (2005) for blot at n\u00e6vne nogle f\u00e5. De fleste af disse film byder p\u00e5 vold, som er langt mere udpenslet end klassikerne og kan ses i sammenh\u00e6ng med den torture porn b\u00f8lge, der dominerede perioden (fig. 3)<\/span>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: En gruppe teenagere forvandler Jenny (Kelly Reiley) og hendes k\u00e6restes weekendtur til et mareridt. Eden Lake <\/em>fik premiere i en periode, hvor frygten for voldelige unge (s\u00e5kaldte \u201cchavs\u201d) gennemsyrede det britiske samfund og bl.a. udm\u00f8ntede sig i love mod \u201cantisocial\u201d adf\u00e6rd som offentlig beruselse og st\u00f8jende opf\u00f8rsel. Filmen er blevet kritiseret for at spille p\u00e5 et velstillet publikums v\u00e6rste fordomme om Englands underklasse (Jones 2011, s. 130), men den kan ogs\u00e5 ses som et portr\u00e6t af en uerkl\u00e6ret borgerkrig: ligesom i Deliverance <\/em>er de lokale vrede over at miste det, de ser som deres fristed til boligspekulanter, og k\u00e6resteparret bliver syndebukke.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ny kreativitet i 10\u2019 erne: 180 graders vending af genreformlen<\/h2>\n\n\n\n

Det n\u00e6ste \u00e5rti pr\u00e6senterede dog en ny kreativitet: Navnlig to independentfilm vender formlen p\u00e5 hovedet. I komedien <\/span>Tucker and Dale vs. Evil <\/span><\/i>(2010) er titlens to godmodige hillbillies taget p\u00e5 fisketur til deres nye h\u00e5ndv\u00e6rkertilbud af et sommerhus. Men undervejs tages de fejlagtigt for afstumpede dr\u00e6bere af en gruppe studerende, der har sl\u00e5et lejr i n\u00e6rheden. Plottet indeholder en r\u00e6kke elegante parodier p\u00e5 genrens troper med perspektivskift mellem de to overallskl\u00e6dte hovedpersoner og de studerende. I den nu arketypiske benzintank-scene (se Raagaard, 2021<\/a>) er begge hold standset for at f\u00e5 forsyninger, inden turen g\u00e5r videre ind i skoven. De to grupper tager hinanden kritisk i \u00f8jesyn, og Tucker opfordrer den generte Dale til at tage kontakt med de sm\u00e6kre studiner. Set fra sidstn\u00e6vntes synsvinkel kommer hans nerv\u00f8se latter og stammende fors\u00f8g p\u00e5 hyggesnak dog til at fremst\u00e5 truende, navnlig da han samtidig holder en le i h\u00e5nden. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Grundlaget er skabt for stedse st\u00f8rre misforst\u00e5elser, som f\u00f8rer til, at de paranoide byboer, der frygter, at de to vil overfalde dem, d\u00f8r i en r\u00e6kke groteske ulykker. Omvendt tror de to undrende hovedpersoner, at de unge har indg\u00e5et en selvmordspagt. N\u00e5r man skr\u00e6ller det komiske lag bort, rummer<\/span> Tucker and Dale\u00a0 vs. Evil<\/span><\/i> derfor en kerne, der omhandler medieskabt angst og sociale fordomme, der f\u00f8rer til konflikt mellem to klasser, der ikke har kontakt med hinanden (fig. 4)<\/span>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Nej, de to overallskl\u00e6dte hovedpersoner er ikke<\/em> ved at presse nogen ned<\/em> i deres flishakker, som man s\u00e5 det i Coen-br\u00f8drenes Fargo<\/em> – de pr\u00f8ver tv\u00e6rtimod at hive resterne af ham ud<\/em>, efter at han selv sprang ind med hovedet f\u00f8rst! Tucker and Dale vs. Evil<\/em> leger underholdende med troperne fra backwoods- og slashergenren. Den samme misforst\u00e5else, som rammer den, der ser dette frame grab for f\u00f8rste gang, er ogs\u00e5 filmens grundtema: De, i \u00f8vrigt temmelig arrogante, studerende, der holder spring break i n\u00e6rheden tror, at de to er psykopatiske dr\u00e6bere, mens hovedpersonerne undrende ser til, da byboerne \u00e9n efter \u00e9n sl\u00e5r sig selv ihjel.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lucky Mckees <\/span>The Woman <\/span><\/i>(2011) vender ogs\u00e5 skemaet p\u00e5 hovedet, men helt anderledes. Med sin ekstreme vold bliver den til regul\u00e6r torture-porn. Advokaten Chris, der bor op ad et skovomr\u00e5de, opdager en vild kvinde, som har sin hule i n\u00e6rheden. Hun er bogstaveligt talt et vildt dyr p\u00e5 to ben. Han l\u00e6nker hende derfor i sin k\u00e6lder, og fors\u00f8ger at l\u00e6re den tavse, navnl\u00f8se kvinde p\u00e6ne manerer som at vaske sig, spise tilberedt mad og g\u00e5 i kjole. Da hun stritter imod, afsl\u00f8rer han sig som en sadistisk psykopat, der torturerer og voldtager hende, ligesom han g\u00f8r med sin undertrykte familie. Da det bliver for meget dem, slipper de hende fri, og hun tager en grusom h\u00e6vn.\u00a0<\/span><\/p>\n\n\n\n

The Woman <\/span><\/i>kan ses som en rape-revenge film, der ligesom <\/span>The Hills have Eyes <\/span><\/i>fors\u00f8ger at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvem der egentlig er de onde, men pointen, som den fors\u00f8ger at f\u00e5 igennem, drukner i de spektakul\u00e6re voldsscener (fig. 5)<\/span>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: \u201cKan du s\u00e5 spise p\u00e6nt!\u201d – selvom det nok er sv\u00e6rt med h\u00e6nderne bundet! Den navnl\u00f8se vilde kvinde (Polyanna Mckintosh) skal l\u00e6re civiliserede manerer, ellers bliver hun straffet med bl.a. en h\u00f8jtryksspuler og en knibtang.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r man medregner 00’ernes b\u00f8lge af remakes har backwoods-genrens type 2 alts\u00e5 udviklet sig i tre retninger: repetitiv tomgang, parodi\/metafilm og mere udpenslet vold. Udviklingen inden for type 1- traditionen kan illustreres via to film – Winter\u2019s Bone<\/em> (2010) og Green Room<\/em> (2015)<\/span><\/p>\n\n\n\n

Winter\u2019s Bone<\/i>: Landlig overlevelses-socialrealisme?<\/h2>\n\n\n\n

Debra Graniks <\/span>Winter\u2019s Bone<\/span><\/i> er et socialt drama med et touch af arthouse. Dens setting i Ozarkbjergene vender temaet fremmede-lokale p\u00e5 hovedet, da den er set inde fra et afsides lokalsamfund, hvor man klarer sig selv, og de indtr\u00e6ngere, det g\u00e6lder om at holde p\u00e5 afstand, er myndighederne. Teenagepigen Ree (Jennifer Lawrence), der har ansvaret for sin psykisk syge mor og to sm\u00e5 s\u00f8skende, m\u00e5 finde sin forsvundne far, hvis ikke familien skal miste sit hjem. Rees ubelejlige sp\u00f8rgsm\u00e5l bringer hende i farezonen hos egnens dominerende familieklan, som dog f\u00e5r sympati for hende og \u2013 p\u00e5 deres egen m\u00e5de \u2013 hj\u00e6lper hende med at klare situationen. Det lave klippetempo og frav\u00e6ret af kunstig lyss\u00e6tning giver de mange udend\u00f8rsoptagelser en n\u00e6sten dokumentarisk karakter. Karakterernes underspil og ordknappe dialog, plus det faktum at mange af de medvirkende er lokale beboere, hvis hjem anvendtes som setting i indspilningerne, giver filmen en h\u00f8j grad af realisme. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Selv om de faste troper i form af forfaldne huse, bilvrag m.m. er med, bliver<\/span> Winter\u2019s Bone <\/span><\/i>aldrig en genrefilm. Milj\u00f8et vises i sin mangfoldighed; personerne er forhutlede og kan v\u00e6re brutale, men der hersker et f\u00e6llesskab og en hj\u00e6lpsomhed, der g\u00f8r, at ingen af karaktererne fremst\u00e5r ensidigt negativt. Frav\u00e6ret af dramatiske virkemidler g\u00f8r ogs\u00e5, at den grufulde scene, hvor Ree m\u00e5 hj\u00e6lpe med at save h\u00e6nderne af sin fars lig med en motorsav, f\u00e5r en s\u00e5 brutal autenticitet. Manglen p\u00e5 eksposition s\u00e6tter tilskueren p\u00e5 arbejde, idet man selv skal udlede konklusionerne: Via Rees perspektiv pr\u00e6senteres vi for et milj\u00f8 pr\u00e6get af misbrug og h\u00e5bl\u00f8shed: Piger bliver teenagem\u00f8dre, og de n\u00e6rmeste veje til social mobilitet er enten at fremstille methamfetamin eller lade sig hverve til milit\u00e6ret. Temaerne om overlevelse, familie og landskab iscenes\u00e6ttes her med omvendt fortegn og giver et billede set fra de, som er blevet ladt tilbage og aldrig har f\u00e5et del i den amerikanske dr\u00f8m. Det er langt fra nogen idyl, men i det, der udefra set er \u201dthe backwoods\u201d, hersker der et sammenhold, hvor familie og loyalitet t\u00e6ller over alt andet.<\/span><\/p>\n\n\n\n

I denne sammenh\u00e6ng bliver Ree og hendes far normbrydere, der bringer ligev\u00e6gten i fare: Han har brudt de uskrevne love ved at samarbejde med politiet, og hun ved at sp\u00f8rge for meget. Rees endelige, udtryksl\u00f8se accept af tingenes tilstand bliver derfor tvetydig; har hun resigneret, eller stiller hun sig tilfreds og er solidarisk med lokalsamfundets normer p\u00e5 godt og ondt? Farens d\u00f8d bliver faktisk en fordel for familien, da de f\u00e5r hans kaution udbetalt og s\u00e5ledes igen er p\u00e5 sikker \u00f8konomisk grund.<\/span><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 sin vis minder lokalsamfundet i <\/span>Winter\u2019s Bone<\/span><\/i> meget om en nutidig version af 1800-tallets nybyggersamfund. Vildnisset er her en ven, der hj\u00e6lper med at skaffe det n\u00f8dvendige til livets ophold, og fjenden er ikke indianerne, men det moderne samfunds institutioner. I filmens fremstilling er nutidens hvide underklasse alts\u00e5 afh\u00e6ngige af og videref\u00f8rer de traditionelle \u201damerikanske\u201d kernev\u00e6rdier, som konservative republikanere dyrker, og tilskueren konfronteres med et forvansket spejlbillede af USA\u2019s r\u00f8dder (fig. 6)<\/span>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Fra den ene yderlighed til den anden. Winter\u2019s Bone<\/em> h\u00f8rer s\u00e5 afgjort til i den realistiske, thrillerpr\u00e6gede ende af de film, der gennemg\u00e5s her, men dens grundl\u00e6ggende temaer om overlevelse og geografisk isolation i afsides omr\u00e5der skriver den ind i backwoods-traditionen. Jennifer Lawrence blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle som Ree, der i en alt for ung alder har f\u00e5et ansvaret for sin familie.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Green Room<\/i> – Nazi Punks Fuck Off!<\/h2>\n\n\n\n

Det samme fokus p\u00e5 overlevelse, udfordrende cinematografi og brutal, realistisk vold finder man ogs\u00e5 i Jeremy Saulniers <\/span>Green Room<\/span><\/i>, der<\/span> stiller forholdet mellem \u201dvildm\u00e6ndene\u201d og de civiliserede p\u00e5 hovedet. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Punkbandet The Ain\u2019t Rights lever kaotisk fra job til job efter en slags intuitiv happy-go-lucky filosofi. Derfor takker de ja til at spille i en skinheadklub i et afsides skovomr\u00e5de. De nynazister, der vil dem til livs, f\u00f8lger derimod en metodisk plan, som straffer hvert af bandets desperate fors\u00f8g p\u00e5 at slippe ud af klubhuset, hvor de er sp\u00e6rret inde, med d\u00f8den. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Det chokerende og uventede vises via filmens plot, hvis konstante drejninger, vi oplever gennem bandmedlemmernes synsvinkler. De uforberedte unge oplever chok p\u00e5 chok, der kommer til at fremst\u00e5 s\u00e5 meget mere virkeligt. Derfor bliver filmens vold s\u00e5 meget mere brutal og realistisk, set gennem deres \u00f8jne. De er fuldst\u00e6ndig r\u00e5dvilde, fanget i en desperat situation, som det synes umuligt at slippe ud af med livet i behold. Det kaotiske, som f\u00f8rst bragte dem i fedtefadet, bliver dog den m\u00e5de, de to sidste overlevende f\u00e5r vendt oddsene p\u00e5. Ved helt overlagt at g\u00f8re uberegneligheden til et v\u00e5ben lykkes det dem at forvirre nynazisterne og lokke dem i en f\u00e6lde. S\u00e5ledes k\u00e6des overlevelse \u2013 og h\u00e6vn \u2013 igen sammen med det at l\u00e6gge alle civiliserede normer fra sig og finde tilbage til kernen af r\u00e5, dyrisk overlevelse (fig. 7).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Green Rooms <\/em>klaustrofobiske framing og hurtige klipning mellem closeups fra skiftende perspektiver viser den panik, som griber bandet, da de stilles over for nynazisternes brutale vold. M\u00e5ske var det heller ikke en god id\u00e9 at starte et set p\u00e5 en skinheadklub med Dead Kennedys-klassikeren \u201cNazi Punks Fuck Off.\u201d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Status: Vold, selvt\u00e6gt og overlevelse som filmiske grundvilk\u00e5r <\/h2>\n\n\n\n

For at g\u00f8re status har den tematiske og plotm\u00e6ssige formel om isolation, kultursammenst\u00f8d og kamp for overlevelse, som skabtes med <\/span>Deliverance<\/span><\/i> alts\u00e5 udviklet sig sig til en subgenre, der har forgrenet sig i to typer. Type 1 domineres af et realistisk thrillerspor, mens type 2 har udviklet sig v\u00e6k fra tomgang gennem parodi og venden-rundt p\u00e5 dens faste troper og klich\u00e9er. <\/span><\/p>\n\n\n\n

I en filmhistorisk kontekst skal det fremh\u00e6ves, at temaet \u201cat tage loven i egen h\u00e5nd og g\u00f8re geng\u00e6ld\u201d f\u00f8r midten af 60\u2019erne var noget, der h\u00f8rte til westerns og film noir. I 1930\u2019erne og 40\u2019erne var horrorfilmenes helte socialt veletablerede personer, der genindf\u00f8rte den orden, som var blevet forstyrret, og i 50\u2019ernes monsterfilm samarbejdede de med h\u00e6r og myndigheder om at bek\u00e6mpe monstrene. Fra slutningen af 60\u2019erne da westernfilmen mistede sin dominans i amerikansk genrefilm, f\u00f8rtes temaet om at tage loven i egen h\u00e5nd og geng\u00e6lde overgreb videre af de pulp-genrer, der opstod i 70\u2019erne: Charles Bronson og Clint Eastwood blev de ensomme h\u00e6vnere, der udryddede storbyens afskum i <\/span>Dirty Harry og Death Wish<\/span><\/i>-filmene. <\/span><\/p>\n\n\n\n

De nye subgenrer, som \u00e5rtiet introducerede, fx zombie-, home invasion, siege- og post-apokalypse, der alle kan samles under action- eller horrorfilmenes brede paraplyer, og som danske anmeldere elskede at hade, indeholdt den samme grundpr\u00e6mis: Den enkelte er alene, samfundet kan ikke hj\u00e6lpe, og man m\u00e5 ruste sig til at tage loven i egen h\u00e5nd, hvis man vil klare sig mod de kaoskr\u00e6fter der truer. En udvikling, der n\u00e5ede sit h\u00f8jdepunkt i 80\u2019ernes muskelsvulmende actionfilm (Wood, 1978, Lillemose, 2017, s. 51 & Schubart, 2002, s.33). <\/span><\/p>\n\n\n\n

Denne artikel afsluttes derfor med et kig p\u00e5 to film, der skaber en nutidskommentar ved at g\u00e5 tilbage i tiden og kombinere westerngenrens mytiske fort\u00e6lling om USA med backwoods-genrens kannibalske gru: Antonia Birds <\/span>Ravenous <\/span><\/i>(1999) og S. Craig Zahlers <\/span>Bone Tomahawk <\/span><\/i>(2015).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Kannibalwesterns 1: Ravenous<\/i><\/h2>\n\n\n\n

Hidtil har det overnaturlige v\u00e6ret helt frav\u00e6rende i de gennemg\u00e5ede film, men her er en undtagelse. <\/span>Ravenous<\/span><\/i> kan ses som en vittig, sorthumoristisk satire over frontiermyten. Den tager begrebet \u201dstaying hungry\u201d bogstaveligt og bruger den indianske myte om Wendigo-forbandelsen som sit udgangspunkt. If\u00f8lge sagnet overtager personer, der spiser menneskek\u00f8d, ofrenes kr\u00e6fter og bliver overmenneskeligt st\u00e6rke. Samtidig f\u00e5r de dog en konstant hunger, der aldrig helt m\u00e6ttes.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Bird skaber en allegori over amerikansk selvforst\u00e5else ved at f\u00f8lge den unge officer John Boyd (Guy Pearce). Allerede fra starten k\u00e6des politik og glubskhed sammen. Boyd, som er en kujon, har under et slag i den mexicansk-amerikanske krig gemt sig under en bunke lig for at undslippe kamphandlingerne. Da blodet fra en d\u00f8d soldat l\u00f8ber ned i hans mund, f\u00e5r han pludselig mod til at rejse sig og ene mand at indtage fjendens kommandopost. Ved den efterf\u00f8lgende sejrsmiddag vises Boyds officerskolleger fra hans perspektiv i deep focus, hver med sin enorme, blodige steak foran sig. Der sk\u00e5les for helten, men samtidig hviler deres inkvisitoriske blikke p\u00e5 ham, da han mist\u00e6nkes for at have l\u00f8jet om sin bedrift. Da alle kaster sig gr\u00e5digt over m\u00e5ltidet, br\u00e6kker Boyd sig efter den f\u00f8rste bid. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Boyd flyttes til en udpost i Sierra Nevada-bjergene langs det spor, emigranterne benytter for at komme vestp\u00e5. En vinterdag ankommer den forkomne fremmede Calhoun (Robert Carlyle) og beder om hj\u00e6lp til at redde sine rejsef\u00e6ller, der er strandet i vildnisset. Da redningsholdet finder hulen, hvor selskabet s\u00f8gte ly, bliver det klart, at Calhoun har myrdet og fort\u00e6ret sine medrejsende. Han dr\u00e6ber alle, undtagen Boyd, der flygter og h\u00e5rdt s\u00e5ret kommer til kr\u00e6fter igen ved at spise det r\u00e5 k\u00f8d fra en anden soldats lig. Da han vender tilbage til udposten, m\u00f8der han igen Calhoun, der nu kalder sig Ives. Calhoun har \u201dsmittet\u201d udpostens kommandant med wendigo-forbandelsen ved at lade ham spise menneskek\u00f8d. Sammen planl\u00e6gger de to at anvende de emigranter, der vil komme forbi til for\u00e5ret som en uudt\u00f8mmelig f\u00f8dekilde. <\/span><\/p>\n\n\n\n

De inviterer Boyd med i deres eksklusive klub, men han n\u00e6gter og fors\u00f8ger at k\u00e6mpe imod sin hunger, alt imens Ives og Hart dr\u00e6ber og fort\u00e6rer resten af fortets bes\u00e6tning. <\/span>Ravenous <\/span><\/i>k\u00e6der s\u00e5ledes grundfort\u00e6llingen om USA som evig udvidelse sammen med gr\u00e5dighed og vold. Ved at udvide mod vest \u201dfort\u00e6rer\u201d man kontinentet og dets ressourcer, og den amerikanske dr\u00f8m om \u201dmere-st\u00f8rre-bedre\u201d \u2013 uden tanke for konsekvenser og ofre \u2013 uds\u00e6ttes dermed for en bidende satire (fig. 8 og 9)<\/span>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: S\u00e5 er der serveret. Fra Boyds perspektiv ser vi hans officerskolleger fejre sejren. I 1848 annekterede USA over halvdelen af Mexicos dav\u00e6rende territorium efter en ulige krig. Det var s\u00e5ledes f\u00f8rste gang, landets magt udvidedes p\u00e5 en anden nations bekostning. Antonia Birds Ravenous <\/em>s\u00e6tter lighedstegn mellem den gr\u00e5dighed og konstante s\u00f8gen efter mere; magt, territorium, rigdom, r\u00e5stoffer m.m., som historisk set har kendetegnet det amerikanske samfund, og Wendigo-mytens kannibalske monster. Ved at fort\u00e6re andre, bliver man st\u00e6rkere og hurtigere, men sulten bliver konstant, og wendigoen ender som morder. Indstillingens deep focus ned langs bordet g\u00f8r den derfor til en metafor: Her starter en lang vej af gr\u00e5dighed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 9: Ligesom Calhoun\/Ives (se billedet i toppen af artiklen) er Boyd ogs\u00e5 blevet ramt af Wendigo-forbandelsen og tager sig her en snack af en af sine soldaterkammerater. Ravenous<\/em> er inspireret af den virkelige historie om Alfred Packer, der i 1873 ledte en gruppe guldgravere p\u00e5 vildspor i \u00f8demarken, hvor han dr\u00e6bte og \u00e5d dem.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kannibalwesterns 2: Bone Tomahawk<\/i> – Fjendebilleder og genre mashup<\/h2>\n\n\n\n

Bone Tomahawk <\/span><\/i>er blevet kaldt en blanding af John Fords <\/span>The Searchers <\/span><\/i>(1956) og <\/span>The Hills Have Eyes<\/span><\/i>. Filmen anvender begge films troper kreativt til at skabe en h\u00f8jst original horror-western. To r\u00f8vere kr\u00e6nker en indf\u00f8dt stammes gravplads. Den ene flygter til nybyggerbyen Bright Hope i udkanten af \u00f8demarken, hvor han fanges og s\u00e6ttes i brummen af sherif Hunt (Kurt Russell). Stammefolkene er imidlertid fulgt efter og kidnapper om natten b\u00e5de forbryderen, Hunts vicesherif og byens kvindelige l\u00e6ge, Samantha. Sammen med hendes mand Arthur (Patrick Wilson), indianerdr\u00e6beren Brooder og Hunts elskelige gamle medhj\u00e6lper Chicory tager Hunt ud i det ukendte for at redde de forsvundne. De fire inkarnerer westerngenrens arketyper, hver med deres motivation for at tage afsted; Hunt er den erfarne resolutte John Wayne-agtige lovh\u00e5ndh\u00e6ver, Chicory hans komiske sidekick, Arthur er nybyggeren, og Brooder er dandyen og kvindebed\u00e5reren, der skjuler h\u00e6vnt\u00f8rst og had under sit ulasteligt kl\u00e6dte ydre.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Filmen spiller p\u00e5 en af westerngenrens grundplots: Efters\u00f8gning af bortf\u00f8rte nybyggere og geng\u00e6ld mod deres indianske kidnappere. Samtidig anvender den en af grundfort\u00e6llingerne i den hvide mytologi om bos\u00e6ttelsen af vildnisset; hvad Bernice Murphy kalder \u201dThe Captivity Narrative\u201d, nybyggeres fort\u00e6lling om at v\u00e6re blevet fanget ved indianeroverfald og v\u00e6re tvunget til at leve p\u00e5 deres n\u00e5de (Murphy, s. 36). Ved at g\u00f8re \u201dde vilde\u201d ekstra vilde tydeligg\u00f8r filmen nybyggernes frygt for indianerne som grusomme og barbariske. Som Bright Hopes eneste indianer, ironisk nok kaldet \u201dThe Professor,\u201d sl\u00e5r fast, er der ikke tale om nogen indianerstamme, men en klan af indavlede kannibalske huleboere uden navn eller sprog. De ligner da ogs\u00e5 noget, der er tr\u00e5dt direkte ud af urtiden: De taler ikke, men kommunikerer ved at skrige gennem en fl\u00f8jte i strubehovedet, anvender v\u00e5ben af ben og ligner n\u00e6rmest trolde med hug- og st\u00f8dt\u00e6nder i ansigtet. De har h\u00f8rt til landskabet i umindelige tider og dukker ud af det bl\u00e5 uden varsel. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Derfor kommer <\/span>Bone Tomahawk<\/span><\/i> ogs\u00e5 til at handle om fjendebilleder. Brooder, der mistede sin familie til indianerne, ser alle ikke-hvide som en trussel og skyder uden videre to mexicanere ned i \u00f8demarken. Dermed inkarnerer han den racisme, der  ligger implicit i frontiermytologien: Amerika er for hvide, alle andre er u\u00f8nskede. Ironisk nok er han den f\u00f8rste, der bliver dr\u00e6bt, da gruppen falder i baghold, og de overlevende  tilfangetages med udsigt til at blive det n\u00e6ste m\u00e5ltid. Det bliver Arthur, der er blevet efterladt bagude med et br\u00e6kket ben, som overlister kannibalerne og redder de overlevende. S\u00e5dan vender <\/span>Bone Tomahawk <\/span><\/i>westerngenrens stereotyper p\u00e5 hovedet: De st\u00e6rke m\u00e6nd, som burde have erfaringen, t\u00e6nkte sig ikke om og undervurderede deres fjende. \u201cThis is why frontier life is so difficult. Not because of the Indians or the elements but because of the idiots,\u201d kommenterer Samantha arrigt, da hun ser sine redningsm\u00e6nd blive smidt ind i nabocellen.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Bone Tomahawk<\/span><\/i> kan ses som en kommentar til moderne amerikanske fjendebilleder: Blind tillid til egen overlegenhed, d\u00e6monisering af det, man ikke forst\u00e5r, og det at geng\u00e6lde et fremmed angreb ved at drage ud i det ukendte mod en fjende, hvis styrke man ikke kender, minder i h\u00f8j grad om USA\u2019s ageren p\u00e5 den internationale scene siden 9\/11. Dermed stiller filmen lighedstegn mellem frontiermyten og amerikansk overmod: Mis\u00e6ren starter, da de flygtende r\u00f8vere v\u00e6lger at ignorere alle advarsler og krydse gravpladsen, og redningsholdet g\u00e5r direkte i en f\u00e6lde. Det bliver de \u201dsvage,\u201d Arthur, Samantha og Chicory, som m\u00e5 humpe tilbage mod civilisationen (fig. 10)<\/span>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10: Fire m\u00e6nd red ud…og to blev taget til fange. Manglen p\u00e5 forhistorie plus deres groteske udseende og brutale grusomhed g\u00f8r kannibalerne i Bone Tomahawk<\/em> ekstra skr\u00e6mmende: Der er intet at forst\u00e5 og ingen formildende \u00e5rsag til deres ondskab. Hvis modstanderne i de ovenst\u00e5ende film er samfundets bortkastede affald, har disse navnl\u00f8se monstre aldrig haft noget med det at g\u00f8re. De er inkarnationen af alle de sociale og racistiske fordomme, type 2-skurkene inkarnerer og retf\u00e6rdigg\u00f8r n\u00e6rmest udryddelse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Afslutning: Stemmer kannibaler demokratisk eller republikansk?<\/h2>\n\n\n\n

Summa summarum: Det hvide Amerikas grundfort\u00e6lling om \u201dManifest Destiny\u201d som en sejr over vildnisset og \u201dde vilde\u201d har lagt grundstenen til backwoods horror og de fleste andre horrorsubgenrer, som opstod og blev popul\u00e6re i 70\u2019erne. <\/span>Deliverance <\/span><\/i>skabte en tematisk og narrativ grundform, der k\u00e6der den frygt for vildnisset, som er del af USA\u2019s mentalitetshistoriske arvegods sammen med de klasseforskelle, der har eksisteret i nationen siden dens start. Som Nancy Isenberg skriver, har amerikanerne et had\/k\u00e6rlighedsforhold til deres egen hvide arbejderklasse (Isenberg, s. 310). Hillbillierne er b\u00e5de den rygrad, der har formet nationen, men de er ogs\u00e5 dem, der nu er overfl\u00f8dige og er blevet ladt tilbage i trailerparken eller br\u00e6ddehytten. Ironisk nok var det blandt denne underklasse langt i ude i \u201dthe backwoods,\u201d at Jacob Holdt i \u201dAmerikanske billeder\u201d h\u00e6vdede at finde det \u00e6gte USA (Holdt 2016). Vist var der masser af vold og misbrug, men ogs\u00e5 \u00e6gte hjertevarme og uselvisk hj\u00e6lpsomhed, som han ikke fandt blandt de velstillede. Derfor er det fristende at sammenligne Holdts skildring med <\/span>Winter\u2019s Bone<\/span><\/i>.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Ligeledes er det fristende at se den splittelse, der nu h\u00e6rger USA gennem filmkameraets linse. Backwoods horror kan se som en allegori over konflikten mellem den liberale, moderne del af befolkningen og det konservative, tilbageskuende segment. Man kan n\u00e6sten genkende demokraterne i byboerne og republikanerne i hillbillierne. Sandheden er jo, at Donald Trump i h\u00f8j grad fik sine stemmer fra, hvad Hillary Clinton i 2016 nedladende kaldte \u201dA basket of deplorables\u201d: den hvide arbejderklasse og lavere middelklasse, som gennem mange \u00e5r havde f\u00f8lt sig ladt i stikken (fig. 11)<\/span>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.11: Overg\u00e5r virkeligheden fantasien? \u201cA basket of deplorables\u201d var, hvad Hillary Clinton i 2016 kaldte Trumps v\u00e6lgere. Det kunne man ogs\u00e5 godt forledes til at tro, n\u00e5r man ser dette billede fra det fam\u00f8se fors\u00f8g p\u00e5 at storme Kongressen den sjette januar i \u00e5r. Det skal dog tilf\u00f8jes, at der blandt indtr\u00e6ngerne var b\u00e5de politifolk, advokater og delstatspolitikere. Den filmiske arv fra Deliverance<\/em> kan ses som skildringen af et splittet samfund, og vreden mod \u201celiten\u201d hos de, der er blevet ladt tilbage af udviklingen. Derfor er ikke det ikke bare klasseskel, men en langt st\u00f8rre kulturel og mentalitetsm\u00e6ssig splittelse, der h\u00e6rger USA i disse \u00e5r.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Gennemg\u00e5r skildringen af USA\u2019s pinlige bagside, \u201dwhite trash,\u201d s\u00e5 nogen udvikling netop nu, i – disse h\u00f8jst dramatiske – \u00e5r? I den realistiske ende portr\u00e6tterer sidste skud p\u00e5 stammen af film om den hvide underklasse, Ron Howards <\/span>Hillbilly Elegy<\/span><\/i> (2020) dem nogenlunde ligesom <\/span>Winter\u2019s Bone<\/span><\/i>. Det klanlignende familiem\u00f8nster, misbruget og volden har alt sammen sat sine spor hos hovedpersonen Vance. For at opn\u00e5 social opstigning m\u00e5 han derfor afl\u00e6re sit opv\u00e6kstmilj\u00f8s v\u00e6rdier og arbejde h\u00e5rdt p\u00e5 at komme v\u00e6k. Selvkontrol og m\u00e5lbevidsthed er n\u00f8dvendigt for at bryde den sociale arv. P\u00e5 den m\u00e5de lever Amerikas ambivalente forhold til sin oprindelse i vildnisset stadig videre (fig. 12).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 12: Glenn Close som bedstemor Mamaw giver sit barnebarn en opsang. Vil han videre i livet, m\u00e5 han selv g\u00f8re en indsats for at bryde med den sociale arv. Hillbilly Elegy<\/em>, som er bygget p\u00e5 en selvbiografi af J.D. Vance , viser hovedpersonens ambivalens over for sine r\u00f8dder i den amerikanske arbejderklasse. Filmens portr\u00e6t af \u201cthe working poor\u201d kan dog ses som temmelig fordomsfuldt. Er de virkelig s\u00e5dan allesammen? Som et lille kuriosum kan n\u00e6vnes, at Glenn Close er blevet nomineret til b\u00e5de en Oscar for bedste kvindelige birolle og en Razzie som bedst kvindelige birolle for sin rolle i filmen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I den mere spektakul\u00e6re ende af spektret k\u00f8rer Hollywoods hang til genbrug af egne succeser ufortr\u00f8dent videre. S\u00e5ledes har et reboot af <\/span>Wrong Turn<\/span><\/i> f\u00e5et premiere her 2021, den syvende i franchisen efter Rob Schmidts underholdende og stramt fortalte b-film fra 2003 og de fem sequels, den aff\u00f8dte (fig. 13).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 13: S\u00e5 k\u00f8rer Hollywoods remake\/reboot\/sequel\/prequel-maskine igen: Her, i Mike P. Nelsons temmelig usammenh\u00e6ngende genindspilning af Wrong Turn<\/em>, er det ikke andres ansigtshud, men dyrekranier, som medlemmerne af \u201cThe Foundation\u201d har en fork\u00e6rlighed for at tage p\u00e5 hovedet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Film<\/span><\/h3>\n\n\n\n