{"id":9792,"date":"2021-03-16T00:07:59","date_gmt":"2021-03-15T22:07:59","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9792"},"modified":"2021-03-16T00:08:04","modified_gmt":"2021-03-15T22:08:04","slug":"mindhunter","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/03\/mindhunter\/","title":{"rendered":"Pletter p\u00e5 skjorte\u00e6rmet: H\u00e6ngende plotlinjer og lukning i Mindhunter<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Beslutningen om ikke at producere flere s\u00e6soner af <\/span>Mindhunter<\/span><\/i> har aff\u00f8dt b\u00e5de skuffelse og vrede blandt seriens fans – s\u00e6rligt rettet mod den kunstneriske hovedkraft og de facto showrunner David Fincher, som tilsyneladende efter mange fans\u2019 opfattelse har en n\u00e6rmest moralsk forpligtelse til at f\u00f8re seriens narrativ til ende. Som det altid er tilf\u00e6ldet, n\u00e5r serier lukkes f\u00f8r planlagt, er der vitterligt en del plotlinjer, der h\u00e6nger uafsluttede tilbage i <\/span>Mindhunter<\/span><\/i>, men samtidig er der ogs\u00e5 en del elementer i S\u00e6son 2\u2019s afslutning, der bidrager til en vis lukning af serien. Det g\u00e6lder ikke mindst det afsluttende afsnits sidste scene med hovedkarakteren Holden Ford og dens tydelige kobling til en scene fra seriens allerf\u00f8rste afsnit.\u00a0 <\/span><\/h5>\n\n\n\n

Det var l\u00e6nge uvist, om David Finchers seneste Netflix-serie, <\/span>Mindhunter<\/span><\/i>, ville f\u00e5 flere s\u00e6soner. De f\u00f8rste d\u00e5rlige tegn var de manglende annonceringer af produktionen af s\u00e6son 3. I januar 2020 kom s\u00e5 nyheden om, at skuespillernes var blevet l\u00f8st fra deres kontrakter, og at serien var p\u00e5 \u201dindefinite hold\u201d (<\/span>Ausiello 2020<\/span><\/a>). Og den 23. oktober samme \u00e5r begravede Fincher de facto serien i en sidebem\u00e6rkning i et interview i <\/span>Vu<\/span><\/i><\/a>l<\/a><\/span><\/i>ture<\/span><\/i><\/a>, der egentlig var helliget hans nye film, <\/span>Mank<\/span><\/i> (2020). Som begrundelse angav Fincher dels det enorme arbejdspres med 90-timers arbejdsuger, han som showrunner og instrukt\u00f8r havde v\u00e6ret udsat for, dels at seriens seertal (som vi kun kan gisne om, da Netflix som bekendt er mildest talt selektive med offentligg\u00f8relse af brugerdata) ikke stod m\u00e5l med seriens budget.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Bestyrtelsen i seriens fan-communities har v\u00e6ret til at tage og f\u00f8le p\u00e5: Typiske reaktioner i facebookgrupper som \u201dMindhunter Addiction\u201d, \u201cMindhunter (Netflix) Fans\u201d og \u201dMindhunter on Netflix Series Fans\u201d sp\u00e6nder fra sorg og skuffelse til vrede rettet mod Fincher, som i manges \u00f8jne snyder seriens fans for forts\u00e6ttelsen. En ny spillefilm fra Finchers h\u00e5nd opleves ikke som et plaster p\u00e5 s\u00e5ret, og i det hele taget ville det v\u00e6re synd at sige, at auteurtanken fylder meget i diskussionen. F\u00f8lgende kommentarer er ganske repr\u00e6sentative: \u201cHe left a series with a huge following for what is basically a vanity project. I\u2019m sure somebody else could do a better job\u201d og \u201c<\/span>Maybe now his precious <\/span>Mank <\/span><\/i>got nominated, he can get back to <\/span>Mindhunter<\/span><\/i>s!\u201d [sic].<\/span> Det er i det hele taget et tilbagevendende synspunkt, at hvis Fincher ikke selv ser sig i stand til at forts\u00e6tte <\/span>Mindhunter<\/span><\/i>, m\u00e5 han overdrage serien til en, som \u201cgider\u201d (fig. 1).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Mindhunter-fansenes \u00f8nske om en forts\u00e6ttelse af serien kommer blandt andet til udtryk gennem en lang r\u00e6kke memes.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der har ogs\u00e5 till\u00f8b til fanaktivisme: ikke mindst denne <\/span>appel<\/span><\/a>, der forel\u00f8bigt har 3028 medunderskrivere (fig. 2). Der er ogs\u00e5 fans, der tager kontakt til seriens skuespillere og andre medlemmer af produktionsholdet for at forh\u00f8re sig om mulighederne for at holde serien i live. F\u00e6lles for alle reaktionerne fra vrede, skuffelse og sorg til de aktivistiske f\u00f8rstehj\u00e6lpsfors\u00f8g er f\u00f8lelsen af, at serien p\u00e5 denne m\u00e5de afsluttes midt i fort\u00e6llingen. Men g\u00f8r den nu ogs\u00e5 det?<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Screenshot af\u00a0 \u201cProduction and Completion of Mindhunter (Netflix) Season 3.\u201d I appellen, der er henvendt til Fincher, seriens skaber Joe Penhall (der dog forlod serien efter s\u00e6son 1) og executive producer Charlize Theron, refereres der specifikt til facebook-gruppen \u201cMindhunter (Netflix) Fans\u201d og dens mere end 5800 medlemmer (dette tal er i \u00f8vrigt ultimo februar 2021 steget til 8100).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Cliffhanger: BTK er derude<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Ser man p\u00e5 epilogen i afsnit 2.9 er svaret ja. Efter et tekstskilt med oplysninger om den videre udvikling i den virkelige sag om Atlanta-b\u00f8rnemordene, som tjener til dels at afrunde s\u00e6sonplottet dels at understrege seriens virkelighedsforankring, rettes blikket mod seriemorderen Dennis Rader med tilnavnet BTK (en forkortelse af \u201cbind, torture, kill\u201d), som det i \u00f8vrigt ogs\u00e5 er tilf\u00e6ldet i epilogen i f\u00f8rste s\u00e6sons sidste afsnit. Ud over de to s\u00e6sonepiloger er BTK gennem b\u00e5de s\u00e6son 1 og s\u00e6son 2 dukket op i en r\u00e6kke \u2019cold opens\u2019 (afsnit 1.2-7, 1.9, 2.1-3, 2.5-6 og 2.8). Begrebet \u2018cold open\u2019 er Lisa Coulthards, og hun har selv defineret det s\u00e5ledes: \u201ca pre-credit teaser that is not necessarily or directly tied to the action of the episode itself, but is rather an attraction on its own terms aimed at catching an audience quickly and convincing them to stay\u201d (<\/span>Coulthard 2010<\/span><\/a>). BTK er p\u00e5 vej ud af en midlertidig dvale, og i disse scener har man kunnet f\u00f8lge udviklingen fra indest\u00e6ngt aggression og kontrolbehov til hans dyrkelse af seksuelle fantasier om bondage, cross-dressing og strangulering (se i \u00f8vrigt <\/span>Romero, 2019<\/span><\/a>).<\/span><\/p>\n\n\n\n

I overensstemmelse med Coulthards definition har scenerne med BTK kun i sporadisk omfang haft nogen egentlig tilknytning til den \u00f8vrige handling i de f\u00f8rste to s\u00e6soner. Tench f\u00e5r overdraget FBI\u2019s sagsmappe om BTK i afsnit 2.1 og taler i afsnit 2.2 med Kevin Bright, der som den eneste har overlevet m\u00f8det med BTK, mens hans s\u00f8ster blev dr\u00e6bt. Efterf\u00f8lgende er interviewet med Son of Sam (afsnit 2.2.) og en samtale med Ed Kemper (afsnit 2.5) motiveret af \u00f8nsket om at forst\u00e5 BTK, men han bliver aldrig for alvor topprioritet for Tench og Fords Behavioural Science Unit, og i l\u00f8bet af s\u00e6sonen overtager Atlanta-sagen al opm\u00e6rksomheden. Der er heller ikke ikke en kausal sammenh\u00e6ng mellem BTK-scenerne og Ford og Tench\u2019 interesse for ham. Alt i alt peger BTK-scenerne prim\u00e6rt fremad mod senere s\u00e6soner (for mere herom, se<\/span> Bastholm 2021<\/span><\/a>).\u00a0<\/span><\/p>\n\n\n\n

Dette g\u00e6lder ikke mindst s\u00e6son 2s epilog, der har karakter af en cliffhanger og dermed i h\u00f8j grad bidrager til oplevelsen af, at serien slutter midt i det hele. Tanken om, at der er en seriemorder derude, som Ford og Tench ikke har efterforsket, er ub\u00e6rlig for mange fans, for hvem fascinationen og dyrkelsen af seriemordere udg\u00f8r den v\u00e6sentligste del af seriens appel (fig. 3).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Med cross-dressing, masochistiske fantasier og souvenirs fra hans tidligere ofre omhyggeligt arrangeret lader den afsluttende epilog ingen tvivl om, at BTK snart vil begynde at dr\u00e6be igen. Den virkelige BTK genoptog sine drab i midt-80\u2019erne, som en hypotetisk 3. s\u00e6son af Mindhunter<\/em> fint kunne udspille sig i. Det er dog v\u00e6rd at huske p\u00e5, at BTK f\u00f8rst blev arresteret i 2004, s\u00e5 en egentlig narrativ lukning af denne plotlinje i serien ville reelt have lange udsigter i Mindhunter<\/em>s narrativ.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lukning<\/span><\/h2>\n\n\n\n

V\u00e6lger man imidlertid at se bredere p\u00e5 slutningen af afsnit 2.9, er billedet et noget andet. Tench kommer hjem fra Atlanta og opdager, at Nancy har forladt ham og taget deres adoptivs\u00f8n med sig, mens Dr. Wendy Carr i afsnittet forinden har brudt med sin k\u00e6reste, Kay Ganz. Mens plotlinjerne omkring disse parforhold naturligvis godt kunne genoplives i de f\u00f8lgende s\u00e6soner, bliver de i og for sig lukket ganske fint her. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om Tenchparrets adoptivs\u00f8n Brians videre udvikling, som seriens fans er meget optagede af, h\u00e6nger, men de sidste afsnit i 2. s\u00e6son etablerer ikke en egentlig cliffhanger omkring ham til n\u00e6ste s\u00e6son. Endvidere kan man overveje, om uvisheden i virkeligheden ikke er mere tilfredsstillende end et svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvad enten dette m\u00e5tte v\u00e6re, at Brian udvikler sig til at blive seriemorder (hvad de fleste fans h\u00e6lder til), eller at han bliver mere velfungerende.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Vigtigst i forhold til at lukke fort\u00e6llingen er den sidste scene med Ford. Den er tredje led af en sekvens, der bindes sammen af Marinne Faithfuls sang \u201dGuilt\u201d, som Dr. Carr s\u00e6tter p\u00e5 hjemme hos sig selv i sekvensens f\u00f8rste, meget korte, scene, men som ogs\u00e5 h\u00f8res ikke-diegetisk og kommenterende i scenen, hvor Tench kommer hjem og opdager, at Nancy er rejst, og i scenen hjemme hos Ford (fig. 4).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Tench i det stort set tomme hus, efter at Nancy har forladt ham.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Sangens tekst, s\u00e6rligt den gentagne linje \u201c<\/span>Though I know I’ve done no wrong I feel guilt\u201d, tjener til at understrege den skyldf\u00f8lelse, b\u00e5de Tench og Ford har over det, de hver is\u00e6r ikke har form\u00e5et: I Tench\u2019 tilf\u00e6lde at v\u00e6re til stede i familien, og i Fords at holde sit l\u00f8fte til det afroamerikanske samfund i Atlanta og opklare alle sagerne.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Fra et karrierem\u00e6ssigt synspunkt er Atlanta-sagen en succes for Ford, men b\u00e5de opklaringsarbejdets forl\u00f8b og hans overordnedes beslutning om at lukke sagen, nu hvor man kan sigte Wayne Williams for to af drabene, har efterladt ham absolut desillusioneret. Tilbage i sin lejlighed spiser han takeaway, mens han ser nyheder. S\u00e5 opdager han, at han har spildt lidt nederst p\u00e5 skjorte\u00e6rmet, han rejser sig, tager skjorten af og fors\u00f8ger at vaske pletterne af (fig. 5). Mens han er i gang med dette, skifter nyhederne til pressekonferencen i Atlanta, hvoraf det fremg\u00e5r, at FBI nu overdrager den videre efterforskning til det lokale politi, hvormed det st\u00e5r endeligt klart, at Fords l\u00f8fte til det afroamerikanske samfund ikke vil blive indfriet.\u00a0<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Ford bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 pletterne p\u00e5 skjorte\u00e6rmet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Med pletterne p\u00e5 skjorten skabes en kobling til seriens allerf\u00f8rste afsnit, en kobling som i \u00f8vrigt ikke er mere diskret, end at den hurtigt blev diskuteret p\u00e5 <\/span>Reddit<\/span><\/a> og derfra bl.a. n\u00e5ede <\/span>Cosmopolitans<\/span><\/a> l\u00e6sere. Mere konkret kobler det til den scene, der f\u00f8lger lige efter \u00e5bningsscenens gidselsituation, der ender med gidseltagerens selvmord og leder over i den efterf\u00f8lgende titelsekvens. Ogs\u00e5 her i afsnit 1.1 vender Ford hjem efter en aktion, hvis resultat hans overordnede egentlig er glimrende tilfredse med, men Ford ser ikke succesen \u2013 i hans \u00f8jne er det klart, at hans forst\u00e5else af gidseltagerens psykologi var utilstr\u00e6kkelig. Derhjemme opdager Ford, at han har f\u00e5et nogle blodpletter p\u00e5 skjorten, som han trods ih\u00e6rdige anstrengelser ikke kan fjerne (fig. 6).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Blodet p\u00e5 skjorten i afsnit 1.1 er ikke umiddelbart realistisk motiveret og f\u00e5r s\u00e5ledes en ret eksplicit metaforisk status.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Blodpletterne i afsnit 1 virker mere symbolsk end realistisk motiverede \u2013 Ford st\u00e5r ca. 15 meter fra gidseltageren, da denne beg\u00e5r selvmord, og tilsyneladende rammes han ikke af blodst\u00e6nk. Blodpletterne bliver derfor ret \u00e5benlyst et billede p\u00e5 Fords (f\u00f8lelse af) utilstr\u00e6kkelighed. En f\u00f8lelse, som Fincher i \u00f8vrigt selv har fremh\u00e6vet som et s\u00e6rkende for seriens hovedperson (Hans 2017), og som s\u00e6rligt i s\u00e6son 1 bliver drivkraften i Fords kortl\u00e6gning af seriemordernes psykologi.\u00a0<\/span><\/p>\n\n\n\n

Ekkoer p\u00e5 tv\u00e6rs<\/h2>\n\n\n\n

Min redaktionskollega Jakob Isak Nielsen har p\u00e5peget en lignende genklang p\u00e5 tv\u00e6rs af s\u00e6soner i <\/span>Mad Men<\/span><\/i> (2007-2015), hvor der stilles store krav til langtidshukommelsen, hvis man skal have det fulde udbytte. Da Don Draper l\u00e6gger sin h\u00e5nd p\u00e5 Bettys i afsnit 4.7 giver det s\u00e5ledes en vigtig merbetydning, hvis man genkalder sig det n\u00e6sten identiske motiv i seriens pilotafsnit, hvor rollerne dog var byttet om (Nielsen, 2012, pp. 87-88, fig. 7).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 7: Betty l\u00e6gger sin h\u00e5nd p\u00e5 Dons i Mad Mens<\/em> pilotafsnit. 45 afsnit senere bliver rollerne byttet om.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u2019Genklangen\u2019, eller ekkoet om man vil, markerer s\u00e5ledes karakterernes respektive udviklinger i Mad Men<\/em>. P\u00e5 lignende vis understreger sm\u00e5 forskelle mellem de to scener, hvor Ford f\u00e5r pletter p\u00e5 skjorte\u00e6rmerne, hans udvikling i l\u00f8bet af de f\u00f8rste to s\u00e6soner. Mens Ford i f\u00f8rste afsnit bliver chokeret, da han opdager pletterne og energisk fors\u00f8ger at fjerne dem, er hans reaktion i seriens sidste afsnit tr\u00e6t og resignerende. Denne forskel kommer ogs\u00e5 til udtryk stilistisk – blodpletternes betydning understreges af en POV-figur, mens der ikke klippes, da han opdager sovsepletterne, og vi derfor i stedet udelukkende ser dem fra en objektiv kameraposition(se evt. Fig. 5). Pletterne ses i forgrunden af den halvn\u00e6re indstilling af Ford, men accentueres ikke af lyss\u00e6tningen, og seeren bem\u00e6rker dem givetvis f\u00f8rst, da Fords selv opdager dem.\u00a0<\/span><\/p>\n\n\n\n

Den ubrudte kameraindstilling, da han g\u00e5r op til k\u00f8kkenvasken for at vaske pletterne af, er i sig selv betydningsb\u00e6rende – den afspejler ikke bare denne situations mere hverdagstrivielle karakter, den understreger ogs\u00e5 Fords ligegyldighed og ikke mindst hans tr\u00e6ghed i situationen. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Faithfuls sang, der dominerer lydbilledet i starten af scenen, fader ned, da tv-nyhederne n\u00e5r til pressekonferencen fra Atlanta, hvorefter seerens og Fords opm\u00e6rksomhed rettes mod den (fig. 8).\u00a0<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Ford ved k\u00f8kkenvasken. TV-apparatets placering i foregriber nyhedsudsendelsens betydning, inden Ford for alvor retter sin opm\u00e6rksomhed mod det.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den lange indstilling brydes f\u00f8rst, da det officielt bekendtg\u00f8res p\u00e5 pressekonferencen, at den mist\u00e6nkte Williams ikke vil blive tiltalt for mere end to af mordene, hvorefter der klippes til fjernsynsapparatet. Strengt taget er indstillingen ikke set fra Fords perspektiv (Fords hofte ses off-screen i forgrunden), men klippet er motiveret af hans blik og markerer, at han nu retter sin opm\u00e6rksomhed mod tv\u2019et.\u00a0<\/span><\/p>\n\n\n\n

Fords nederlag fuldbyrdes stilistisk i de to sidste indstillinger i scenen. F\u00f8rst klippes der til Fords reaktion i en frontal halvn\u00e6r, da omfanget af FBI\u2019s – og dermed hans – svigt g\u00f8res endegyldig med bekendtg\u00f8relsen af, at sagen nu overdrages til det lokale politi. En langsom kamerabev\u00e6gelse ind mod ham understreger hans smertelige erkendelse af dette (fig. 9).\u00a0<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: Ford i nederlagets stund.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Talsmandens afrunding: \u201cwhile we do not have enough evidence to convict [Williams for flere af drabene], we do have enough to close\u201d motiverer klippet til den knugende supertotal, der afrunder scenen. Ford s\u00e6nker armene i afmagt. Han har stadig skjorten i h\u00f8jre h\u00e5nd, og det synes at v\u00e6re her, han endeligt opgiver h\u00e5bet om at f\u00e5 skjorte\u00e6rmet rent.\u00a0<\/span><\/p>\n\n\n\n

Den lidt uharmoniske billedkomposition med svagt k\u00e6lkede linjer placerer tydeligt begge indstillingens interessepunkter – Ford og tv-apparatet – til h\u00f8jre for centrum, mens resten af billedet er fyldt med m\u00f8bler, der tjener som en ironisk kommentar til Fords sociale liv. Han har jo aldrig g\u00e6ster, s\u00e5 hvorfor have et bord med fire matchende stole? At loftet over Ford er synligt, giver indstillingen\u00a0 en klaustrofobisk fornemmelse, og i det hele taget fremst\u00e5r rummet mere som et ikke-hjem med upersonlige typem\u00f8bler og n\u00f8gne v\u00e6gge. Et ikke-hjem, hvor man selvsagt spiser take-away-m\u00e5ltider (fig. 10).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Figur 10: Ford er alene, desillusioneret og med den velkendte f\u00f8lelse af utilstr\u00e6kkelighed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tilbage ved udgangspunktet<\/span><\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 et niveau er pletterne p\u00e5 skjorten for Ford nu blot et eksempel p\u00e5 tilv\u00e6relsens trivielle genvordigheder \u2013 hvad de jo vitterligt ogs\u00e5 er \u2013 det er jo bare sovs og ikke blod fra en mand, der har skudt hovedet af sig selv. Og s\u00e5 alligevel ikke. For de refererer jo tilbage til blodet i afsnit 1.1. Fords illusioner om sit arbejdes ufejlbarlighed har lidt et kn\u00e6k, og han er s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at indse, at arbejdet indimellem giver beskidte h\u00e6nder \u2013 eller pletter, der ikke kan vaskes af.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Ford udviser s\u00e5ledes mere ligegyldighed, men desillusionen og f\u00f8lelsen af utilstr\u00e6kkelighed fra seriens begyndelse er vendt tilbage, og den eksplicitte kobling tilbage til scenen i afsnit 1.1 understreger, at Ford grundl\u00e6ggende er tilbage ved udgangspunktet. I det lys fungerer scenen som en solid afslutning og afrunding af ikke bare s\u00e6son 2, men af serien som helhed. Selv om Fincher faktisk ikke selv instruerede dette afsluttende afsnit (det havde han overladt til Carl Franklin), giver det plettede skjorte\u00e6rmes tilbagekomst anledning til gisninger om, hvorvidt han allerede under optagelserne af dette afsnit gik med overvejelser om at lade det blive seriens definitivt sidste.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Den vanskelige afrunding<\/span><\/h2>\n\n\n\n

F\u00f8ljetonseriernes slutninger er ofte en kilde til frustration for de p\u00e5g\u00e6ldende seriers fans. Det har s\u00e5ledes ofte vist sig ganske vanskeligt at afslutte f\u00f8ljetonserier p\u00e5 \u2013 en i seernes \u00f8jne \u2013 tilfredsstillende vis. Blandt talrige eksempler kan n\u00e6vnes <\/span>The Sopranos <\/span><\/i>(HBO 1999-2007), <\/span>Lost<\/span><\/i> (ABC 2004-2010), <\/span>Dexter<\/span><\/i> (Showtime 2005-2013) og ikke mindst <\/span>Game of Thrones<\/span><\/i> (HBO 2011-2019), ja selv antologiserien <\/span>True Detective<\/span><\/i>s eller h\u00f8jt besungne f\u00f8rste s\u00e6son (HBO 2014) fik kritik for slutningen (for mere om sidstn\u00e6vntes slutning se bl.a. Bastholm 2014 og Nussbaum 14). Man skal nok v\u00e6re varsom med generaliseringerne, men overgangen fra at holde gryden i kog med den \u201dstadig[e] str\u00f8m af kriser\u201d (Schepelern, 2010 s. 76) til den afrundede fort\u00e6lling, hvor alle de l\u00f8se ender samles til sidst, er tilsyneladende vanskelig. Nemmere bliver det ikke af, at man b\u00e5de skal slutte fort\u00e6llingen i seriens \u00e5nd og tone, samtidig med at sk\u00e6bnen helst skal v\u00e6re relativt n\u00e5dig over for de karakterer, som seerne (og seriens bagm\u00e6nd) er kommet til at holde meget af i l\u00f8bet af seriens levetid.  <\/span><\/p>\n\n\n\n

Frustrationen er naturligvis ikke mindre, n\u00e5r det g\u00e6lder serier, der ikke forl\u00e6nges, selv om den seneste s\u00e6sonafslutning med cliffhangers og uafrundede plotlinjer tydeligvis l\u00e6gger op til en forts\u00e6ttelse. I tilf\u00e6ldet <\/span>Mindhunter<\/span><\/i> er der dog som p\u00e5vist faktisk en del elementer i slutningen af sidste afsnit, der bidrager til en vis lukning af fort\u00e6llingen.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Serier<\/h3>\n\n\n\n