{"id":9633,"date":"2021-02-08T02:02:29","date_gmt":"2021-02-08T00:02:29","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9633"},"modified":"2021-02-09T01:48:04","modified_gmt":"2021-02-08T23:48:04","slug":"beyond-television","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/02\/beyond-television\/","title":{"rendered":"Beyond Television<\/em>: Interview med Andreas Halskov"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Den 15. februar udkommer Andreas Halskov<\/a>s nye bog Beyond Television: TV Production in the Multiplatform Era<\/i>. Bogens ambiti\u00f8se projekt er en kortl\u00e6gning af det amerikanske tv-serie-landskab, netop nu hvor det underg\u00e5r markante forandringer, ikke bare \u00e6stetisk men ogs\u00e5 i forhold til produktion og distribution. Halskovs bog adskiller sig fra stort set alle akademisk tonede b\u00f8ger om tv-serie-landskabet ved i h\u00f8j grad at inkorporere interviews med branchefolk. I 16:9<\/i>-redaktionen har vi derfor fundet det passende at lade ham smage sin egen medicin og har s\u00e5ledes interviewet ham i anledning af bogens udgivelse. <\/b><\/h5>\n\n\n\n

Som du selv n\u00e6vner i bogens forord, skorter det ikke p\u00e5 b\u00f8ger og artikler om tv-serie-landskabet i det 21. \u00e5rhundrede. Hvad tilf\u00f8jer din bog til alle disse skildringer?<\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

Der er rigtignok skrevet en del om tv-landskabet og nyere tv-serier, og jeg regner da heller ikke med at revolutionere feltet. Litteraturen om tv-serier har det dog med at falde i nogle forskellige kategorier, der n\u00e6sten kan virke som lukkede kredsl\u00f8b. Tv-forskere graver ofte dybt ned i enkelte detaljer, enten konkrete tv-skabere, konkrete kanaler eller specifikke tv-serier. Dette giver mening ud fra akademiske principper, men g\u00f8r ogs\u00e5 interessefeltet s\u00e5 sn\u00e6vert, at det kan virke irrelevant for folk, der ikke er en del af det akademiske ekkokammer. Det samme g\u00e6lder den udpr\u00e6gede metadiskurs, som kendetegner akademisk litteratur, hvor meget handler om metodevalg, akademisk rygd\u00e6kning, opremsning af akademiske positioner mv. (disse elementer er ogs\u00e5 med i min bog, men jeg har fors\u00f8gt at tone det ned og g\u00f8re bogen tilg\u00e6ngelig for andre end universitetsfolk og studerende). <\/span>I TV Peaks: Twin Peaks and Modern Television Drama<\/em> (Syddansk Universitetsforlag, 2015), der ogs\u00e5 byggede p\u00e5 en kombination af tv-historie, stilistisk n\u00e6ranalyse og produktionelle interviews, tog jeg udgangspunkt i \u00e9n enkelt case, Twin Peaks<\/em> (ABC, 1990-1991\/Showtime, 2017), som en prisme hvorigennem jeg kunne belyse generelle forandringer i tv-landskabet (af samme grund blev den ogs\u00e5 generelt modtaget og beskrevet som en Twin Peaks<\/em>-bog). I Beyond Television <\/em>er bev\u00e6gelsen omvendt: Her begynder jeg i det brede perspektiv og zoomer s\u00e5 ind p\u00e5 forskellige aspekter af det moderne (amerikanske) tv-landskab og dykker ned i nogle udvalgte cases af forskellige skabere.<\/p>\n\n\n\n

Andre fagb\u00f8ger fokuserer p\u00e5 selve tv-landskabet og flytter fokus fra produktionerne og \u00e6stetikken over p\u00e5 nogle forhold vedr\u00f8rende \u00f8konomi, industri, infrastruktur og brugeradf\u00e6rd. Min bog er ikke optaget af tv-landskabet i sig selv, og den er heller ikke fokuseret p\u00e5 et enkelt v\u00e6rk eller en enkelt skaber. Den fokuserer p\u00e5 moderne tv-serier <\/span>i relation til <\/span><\/i>forandringerne i selve tv-landskabet \u2013 det som Trisha Dunleavy kalder <\/span>the multiplatform era<\/span><\/i> \u2013 og min hovedinteresse er tv-produktion. Det skal i denne sammenh\u00e6ng siges, at jeg prim\u00e6rt fokuserer p\u00e5 amerikansk tv inden for de seneste 20 \u00e5r. Min bog ser ganske vist p\u00e5 de amerikanske tv-serier i relation til serier fra andre lande og transnationale samt globale forhold, men hovedinteressen er amerikansk tv. Jeg har eksempelvis talt med de israelske serieskabere Ron Leshem og Hagai Levi, men interviewene bruges prim\u00e6rt som et udgangspunkt for at analysere og diskutere de amerikanske adaptationer eller remakes af hhv. <\/span>Euphoria<\/span><\/i> (HBO, 2019-) og <\/span>BeTipul <\/span><\/i>(<\/span>In Treatment<\/span><\/i>, HBO, 2008-2010). Levi var aktivt involveret i den amerikanske adaptation af BeTipul<\/em>, og dertil kommer, at han er medskaber af den amerikanske serie The Affair<\/em> (Showtime, 2014-2019) og skaber af den amerikansk-israelske co-production Our Boys<\/em> (HBO\/Keshet, 2019), s\u00e5 han var en interessant stemme at f\u00e5 med ift. amerikanske tv-tendenser og transnationale adaptationer. <\/span>Afsnittene om det stigende fokus p\u00e5 lokalisering og ikke-amerikansk indhold hos Netflix (som underst\u00f8ttes af et solointerview med vicepr\u00e6sidenten for Local-Language Originals: Kelly Luegenbiehl) bruges ligeledes til at s\u00e6tte amerikanske serier og streamingkanaler i et globalt perspektiv og forklare forskellige strategier og tilgange til den s\u00e5kaldte \u201cstreamingkrig\u201d.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Der er lavet mange fagb\u00f8ger, som handler om, hvordan Netflix har omkalfatret tv-landskabet, og der er lavet utallige v\u00e6rker om moderne nyklassikere som <\/span>The Sopranos<\/span><\/i> (HBO, 1999-2007), <\/span>Sex and the City <\/span><\/i>(HBO, 1998-2004) og <\/span>The Wire <\/span><\/i>(HBO, 2002-2008) \u2013 i fl\u00e6ng kan n\u00e6vnes b\u00f8ger af Matt Zoller Seitz, Alan Sepinwall, Iben Albinus Sabroe og Erlend Lavik. Der tales og skrives om, hvordan tv-serier er begyndt at overskride mediet og m\u00e5ske blive mere filmiske, men meget lidt om, hvordan de produktionelle forhold i dag konkret adskiller sig fra tidligere \u2013 og i hvor h\u00f8j grad dette er tilf\u00e6ldet.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Du har jo i sagens natur besk\u00e6ftiget dig ret intenst med amerikanske tv-serier i de sidste 5-6 \u00e5r. Hvilke tv-serier har du fokuseret p\u00e5 i denne bog? <\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

Det er nogle popul\u00e6re tv-serier, som jeg fokuserer p\u00e5 i bogen, selvom der ogs\u00e5 er plads til mere sk\u00e6ve eller overraskende v\u00e6rker. Personligt er jeg vild med The Leftovers<\/em> (HBO, 2014-2017), Transparent<\/em> (Amazon Prime, 2014-2019)<\/span>, <\/span>Better Call Saul<\/span><\/i> (AMC, 2015-), Stranger Things<\/em> (Netflix, 2016-), Twin Peaks: The Return<\/em> (Showtime, 2017-), <\/span>Succession <\/span><\/i>(HBO, 2018-) og <\/span>Euphoria<\/span><\/i> (HBO, 2019-), som alle behandles i bogen, og jeg er ogs\u00e5 glad for de lidt mere oversete Looking<\/em> (HBO, 2014-2016),<\/em> <\/span>Halt and Catch Fire <\/span><\/i>(AMC, 2014-2017), Togetherness<\/em> (HBO, 2015-2016) og <\/span>American Crime<\/span><\/i> (ABC, 2015-2017), som jeg bruger en del energi p\u00e5 at analysere ift. filmfotografi, klipning, musical moments<\/em> og genreforhold. Men l\u00e6serne vil sikkert sidde derhjemme og gr\u00e6mme sig over titler, der mangler eller som ikke er blevet v\u00e6gtet h\u00f8jt og tungt nok. Og det er ogs\u00e5 helt OK. Jeg h\u00e6vder ikke at have behandlet de vigtigste eller bedste tv-serier i tiden, men jeg fors\u00f8ger at skrive noget generelt om tv-landskabet og tv-serier i <\/span>the age of plenty<\/span><\/i> p\u00e5 baggrund af udvalgte v\u00e6rker og interviews med deres skabere (fig. 1 og 2).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: En hovedcase i bogen er Better Call Saul<\/em> (AMC, 2015-), som analyseres i relation til ‘moderserien’ Breaking Bad<\/em> (AMC, 2008-2013) og med et s\u00e6rligt fokus p\u00e5 stilen og de to seriers inspiration fra diverse mainstream- og artfilm fra bl.a. USA, Italien og Japan. I n\u00e6ste uge f\u00f8lger et teaser-interview med showrunneren Peter Gould, der netop taler om den look book<\/em>, som de lavede ifm. udviklingen af Better Call Saul<\/em>. Gould taler b\u00e5de om det filmiske udtryk i Better Call Saul<\/em> og dens mere traditionelle televisuelle kvaliteter, mens skaberne af andre tv-serier, fx folkene bag Twin Peaks: The Return<\/em> (Showtime, 2017), taler mere entydigt om v\u00e6rket som en filmisk begivenhed. \u00a9 Better Call Saul<\/em>, AMC.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 2: Beyond Television <\/em>fokuserer p\u00e5 nogle popul\u00e6re og store v\u00e6rker i det moderne tv-landskab, men har ogs\u00e5 blik for de mindre og lidt oversete perler. Et eksempel p\u00e5 dette er Halt and Catch Fire<\/em> (AMC, 2014-2017), som analyseres med et s\u00e6rligt fokus p\u00e5 filmfotografi og visuel stil. \u00a9 Halt and Catch Fire<\/em>, AMC.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Brugen af interviews i bogen<\/h2>\n\n\n\n

Hen over de senere \u00e5r har du i stigende omfang benyttet dig af interviews som en integreret del af din tilgang til dit analytiske genstandsfelt. Hvad ligger til grund for denne bev\u00e6gelse v\u00e6k fra den ‘rene v\u00e6rkanalyse’?<\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

For at forst\u00e5 tv-produktionen i streamingens tidsalder, hvor tv overskrider diverse medier, platforme og konventioner, m\u00e5 vi ogs\u00e5 overskride gr\u00e6nserne mellem de ellers ret adskilte felter og inddrage produktionsmilj\u00f8et selv. B\u00f8ger, hvor branchefolk interviewes bliver ofte \u2013 nogle gange lidt uretf\u00e6rdigt \u2013 klandret for at v\u00e6re mikrofonholderagtige. I min bog er der b\u00e5de plads til skabernes egne tanker og forestillinger, men de udfordres ogs\u00e5, og jeg optegner nogle gennemg\u00e5ende <\/span>trade stories<\/span><\/i>, som branchen fort\u00e6ller til sig selv og bruger til at promovere sine v\u00e6rker. Disse <\/span>trade stories <\/span><\/i>afd\u00e6kker og diskuterer jeg p\u00e5 baggrund af mine interviews. Interviewene inddrages som citater, men ogs\u00e5 som farvede enkeltsider, der fungerer som en slags perspektivtekster og s\u00e5kaldte feature-interviews, hvor hele solointerviews eller en klynge af relaterede interviews bringes i sin\/deres fulde form til sidst i kapitlet. Disse feature-interviews resonerer med det foreg\u00e5ende kapitel og kommer ogs\u00e5 til at danne bro til det efterf\u00f8lgende kapitel og giver samtidig en kontekst for noget af det, som jeg henviser til eller skriver om i selve kapitlerne. Jeg har popul\u00e6rt fors\u00f8gt at beskrive min bog som en tv-serie, der b\u00e5de kan l\u00e6ses line\u00e6rt med nogle \u2018afbrydelser\u2019 undervejs eller ikke-line\u00e6rt, hvor de enkelte kapitler kan l\u00e6ses hver for sig eller i den r\u00e6kkef\u00f8lge, man m\u00e5tte \u00f8nske, og hvor de korte <\/span>breakers<\/span><\/i> og de l\u00e6ngere feature-interviews kan l\u00e6ses som en slags supplerende tekster. Det er en anderledes struktur end man normalt ser i en fagbog, men b\u00e5de den eksterne konsulent, tv-forskeren Kim Akass, og fagf\u00e6llebed\u00f8mmeren var positive omkring bogen, og jeg synes ogs\u00e5 selv, at strukturen giver mening.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Jeg ved ikke, hvor min s\u00e6rlige styrke ligger, men jeg har altid haft en interesse i v\u00e6rkanalysen og den n\u00e6sten neoformalistiske gennemgang og dissektion af forskellige scener og sekvenser. Det v\u00e6rkt\u00f8j har jeg altid brugt, og det benytter jeg ogs\u00e5 i denne bog, hvor jeg har nogle analytiske cases og n\u00e6ranalytiske nedslag ifm. alle kapitlerne. Analyserne belyser forskellige ting, men jeg har ikke forladt den analytiske tilgang. Jeg har dog altid selv fundet det interessant at l\u00e6se om selve produktionsprocessen bag diverse film og tv-serier, og derfor er jeg i de senere \u00e5r begyndt at koble mine egne analyser med produktionsorienterede interviews. I takt med, at jeg er blevet bedre til den del og har f\u00e5et st\u00f8rre hul igennem, er interviewene kommet til at fylde mere. Jeg synes, at det er interessant at tale med folk fra tv-branchen om produktionsprocessen og bilder mig ind, at jeg i kraft af mit store forarbejde, mine grundige analyser og min \u00e5benhed f\u00e5r nogle interessante og eksklusive historier frem.<\/span><\/p>\n\n\n\n

I krydsfeltet mellem tre lukkede kredsl\u00f8b <\/h2>\n\n\n\n

Men den tilgang du beskriver er m\u00e5ske ogs\u00e5 et s\u00e6rsyn i den akademiske verden.<\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

Ja, jeg har t\u00e6nkt en del over de forskellige (skrive-)kulturer, som man finder i hhv. den akademiske verden, den journalistiske verden og den mere brancheorienterede verden. Alle tre verdener forekommer mig at v\u00e6re lukkede kredsl\u00f8b, der har hver sine egne interne regler vedr\u00f8rende ekspertise, form og formidling, og de n\u00e6rer typisk en mystisk blanding af fascination og foragt for de andres verden. At blive kaldt ‘journalistisk’ af en akademiker, er det n\u00e6rmeste man kommer en sofistikeret kindhest, og det betyder typisk, at man er god til at tale, formidle og interviewe, men man er ikke faglig i nogen streng og stringent forstand. At blive kaldt ‘akademisk’ i journalistiske kredse er heller ingen ros, og det d\u00e6kker typisk over mangel p\u00e5 klar og koncis formidling og en overdreven dyrkelse af fagbegreber, jargon og akademisk form og ikl\u00e6dning. Journalisterne bruger interviews p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de, akademikere p\u00e5 en anden, og mange akademikere er slet og ret imod produktionsorienterede interviews, fordi det bliver regnet som ligegyldigt <\/span>behind the scenes<\/span><\/i>-indhold. Undertiden aner man, at nogle akademikere faktisk er lidt misundelige p\u00e5 den adgang til s\u00e5danne interviews, som (branche-)journalisterne har. For journalister er mundtlige kilder lige s\u00e5 gode som skriftlige; det er ikke tilf\u00e6ldet hos akademikere, og hvis endelig man skal interviewe nogen som akademiker, skal man f\u00f8lge en streng og ganske slavisk interviewteknik, som n\u00e6sten per automatik vil afsk\u00e6re en fra at f\u00e5 en r\u00e6kke interviews. Interviewpersonerne vil jo gerne have en samtale, og de er der ikke blot for at tjene akademikerens form\u00e5l. De \u00f8nsker en \u00e5ben samtale, som kan bev\u00e6ge sig organisk, ikke at tale med et akademisk regneark.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Den tredje \u2018verden\u2019 er film- og tv-branchen selv, og den er ogs\u00e5 et lukket kredsl\u00f8b. Den har sine egne unders\u00f8gelser og sine egne, selvudn\u00e6vnte \u2018eksperter\u2019. Folk i produktionsmilj\u00f8et har sj\u00e6ldent stor respekt for de akademikere og journalister, som h\u00e6vder at vide noget om deres branche. For mange folk i branchen er akademikere og journalister pseudo-eksperter, og der er stadigv\u00e6k en del i branchen, som mere eller mindre erkendt arbejder ud fra tesen om, at \u201cthose who can’t do, teach\u201d. Samtidig er der dog ogs\u00e5 en del i branchen, som m\u00e5ske p\u00e5 nogle m\u00e5der f\u00f8ler sig truet af forskernes ofte omfattende viden om deres branche. Det kan dupere dem, men ogs\u00e5 skr\u00e6mme dem, hvis det viser sig, at forskeren, som de taler med, faktisk kender deres branches historie bedre end dem selv \u2013 eller m\u00e5ske ligefrem den tv-serie, som de selv har arbejdet p\u00e5.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Jeg tegner det lidt groft op, men det er bestemt min oplevelse, at der findes disse lukkede verdener inden for film- og tv-omr\u00e5det. Min bog er et fors\u00f8g p\u00e5 at overskride gr\u00e6nserne mellem de tre lukkede kredsl\u00f8b, og jeg tror, at det er en stor del af forklaringen p\u00e5, hvorfor jeg f\u00e5r de interviews, som jeg f\u00e5r. Interviewpersonerne kan se en pointe i at deltage i et interview til noget, som ikke blot ender p\u00e5 en st\u00f8vet hylde i et hengemt akademi (af samme grund har jeg ogs\u00e5 aktivt bedt forlaget om at lave bogen i bl\u00f8d indbinding og s\u00e6tte prisen lavere end de normalt ville, for ikke at ende med endnu en akademisk hardbackbog, der s\u00e6lges til uhyrlige summer, fordi den prim\u00e6re m\u00e5lgruppe er biblioteker og studerende). Der er et <\/span>scope<\/span><\/i> i min bog, som m\u00e5ske kan f\u00e5 nogle universitetsfolk til at rynke p\u00e5 n\u00e6sen, men det er netop det <\/span>scope<\/span><\/i> og mit fors\u00f8g p\u00e5 at koble faglighed og formidling, som kan tiltale interviewpersonerne. Hvorfor skulle David Chase, David Simon og Susanne Bier ellers \u00f8nske at tale med mig?<\/span><\/p>\n\n\n\n

\u201cB\u00e5de professionel og personlig i min tilgang til tv-folkene\u201d <\/h2>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 en imponerende gruppe branchefolk fra aller\u00f8verste hylde, det er lykkedes dig at f\u00e5 interviews med. Hvordan lykkes det dig at f\u00e5 alle disse interviews i stand?   <\/span><\/i> <\/span><\/p>\n\n\n\n

Der er ikke en fast formel eller en klar opskrift. Der er flere, som har spurgt mig til, hvem jeg henvender mig til og hvordan jeg konkret skriver mine henvendelser. Jeg kan ikke give et klart svar p\u00e5 det, for jeg er b\u00e5de professionel og personlig i min tilgang til tv-folkene, og jeg tror faktisk, at de kan fornemme b\u00e5de fagpersonen og mennesket bag henvendelserne \u2013 og at dette er en grund til, at de ofte vender positivt tilbage. Jeg g\u00e5r igennem de samme led, som alle andre, der skal have interview. Jeg taler med agenter, publicister, managers mv.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Den v\u00e6sentligste forskel p\u00e5 mig og de interviewere, som man ser i TV2, DR og andre st\u00f8rre medier er, at jeg ikke har noget stort medie i ryggen, som p\u00e5 baggrund af faste aftaler og et st\u00e6rkt netv\u00e6rk retter henvendelse til amerikanske produktionsselskaber og derved f\u00e5r store tv-folk i tale. Det g\u00f8r det i sagens natur sv\u00e6rere for mig overhovedet at n\u00e5 frem til de tv-folk, som jeg gerne vil tale med. Det skal i denne sammenh\u00e6ng siges, at jeg henvender mig til mange, som jeg aldrig h\u00f8rer fra, og der er mange tv-folk, som sikkert slet ikke ved, at jeg har fors\u00f8gt at komme i kontakt med dem. Jeg ville eksempelvis gerne have talt med Lena Dunham, Michaela Coel, Joey Soloway, Jon Favreau, Phoebe Waller-Bridge, Jane Campion, David E. Kelley, Donald Glover, Ava DuVernay og Damon Lindelof, men de syv f\u00f8rstn\u00e6vnte kunne af forskellige \u00e5rsager ikke, og de tre sidstn\u00e6vnte vendte aldrig tilbage trods flere henvendelser (fig. 3).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: I May Destroy You<\/em> (BBC One\/HBO, 2020) blev ikke nomineret til en Golden Globe i 2021. Serien bliver dog n\u00e6vnt i Beyond Television<\/em>. Desv\u00e6rre kom den sent i skriveforl\u00f8bet, og Michaela Coel var i gang med arbejdet p\u00e5 en ny tv-serie, s\u00e5 hun havde ikke tid og overskud til at medvirke. Ellers havde hendes banebrydende serie formentlig fyldt mere ifm. bogens sidste kapitler om nybrud inden for forskellige tv-genrer, hhv. krimien, ungdomsserien og dramedien. \u00a9 I May Destroy You<\/em>, BBC\/HBO.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En anden stor forskel p\u00e5 mig som interviewer og dem, man ser i tv, er at jeg ikke har en aktuel anledning, og at jeg ikke kun fokuserer p\u00e5 stjerneskuespillerne (jeg har ogs\u00e5 talt med skuespillere, fx Natalia Dyer fra Stranger Things<\/em>, men jeg fokuserer mere p\u00e5 skaberne, instrukt\u00f8rerne og de forskellige tekniske fagfolk). De fleste interviews til st\u00f8rre medier skabes ifm. promoveringskampagner for nye film og tv-serier, og dem laver man under stramt regulerede forhold p\u00e5 internationale <\/span>junkets<\/span><\/i> e.l. En dansk tv-interviewer f\u00e5r m\u00e5ske 5-10 minutter med en aktuel instrukt\u00f8r (og hvad kan man n\u00e5 p\u00e5 den tid?) eller sidder til bords med seks andre kritikere fra andre lande for, i samlet 20 minutter, at tale med denne eller hin stjerne (og i s\u00e5danne sammenh\u00e6nge er der altid en eller to anmeldere, som vil bruge tid p\u00e5 at f\u00e5 interviewpersonen til at tale om, hvad de synes om Danmark, Polen, indisk mad, COVID-19, pr\u00e6sidentvalget e.l., fordi de blot skal bruge en god og skarp rubrik, der kan s\u00e6lge interviewet i deres hjemland). Jeg har selv deltaget i s\u00e5danne <\/span>junkets<\/span><\/i>, men ifm. <\/span>Beyond Television <\/span><\/i>har jeg henvendt mig til utallige tv-folk uden at have en aktuel krog at h\u00e6nge interviewet p\u00e5 og med \u00f8nske om et solointerview p\u00e5 30-60 minutter.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Det er ikke let at f\u00e5 i stand som en almindelig ‘nobody’ uden et stort selskab eller medie i ryggen, og det kr\u00e6ver h\u00e5rdt arbejde, ih\u00e6rdighed, lydh\u00f8rhed og m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt held, og s\u00e5 handler det om at overbevise andre \u2013 gennem et sprog, der ikke er ens eget \u2013 om at ens projekt er godt nok til at bruge tid p\u00e5. Det har jeg haft held til, og jeg tror ikke, at der findes en eneste produktionsorienteret tv-bog, som bygger p\u00e5 interview med s\u00e5 mange h\u00e6derkronede tv-folk (red.: fx Tom Fontana, David Simon, David Chase, Beau Willimon, Lesli Linka Glatter, Tom Perrotta, Nic Pizzolatto, Jesse Armstrong, Julie Andem, Tricia Brock, Joel Fields, Peter Gould, Mark Frost, Angela Kang, Anne Bj\u00f8rnstad, Derek Cianfrance, Michael Lannan og Jay Duplass). Det skyldes, tror jeg, at jeg forbereder mig og arbejder h\u00e5rdt, men ogs\u00e5 at jeg hverken er klassisk akademiker eller popjournalist. De kan m\u00e6rke lidenskaben og det seri\u00f8se forarbejde \u2013 at dette ikke er et endnu et \u201dHvordan er det at instruere Nicole Kidman?\u201d-interview \u2013 men de kan ogs\u00e5 m\u00e6rke, at det er et \u00e5bent menneske, der sidder i den anden ende. Ikke blot en bureaukratisk fagperson, der skal tjekke nogle bokse af i et akademisk interviewskema.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Fra amerikanske dramaserier til Jean-Luc Godard og J\u00f8rgen Leth <\/h2>\n\n\n\n

Mange af dine interviewofre er jo ret ber\u00f8mte, og man har m\u00e5ske p\u00e5 forh\u00e5nd et billede af dem som personer \u2013 baseret p\u00e5 medieoptr\u00e6dener, andres beskrivelser og interviews, de tidligere har givet. Men er der nogen af dem der virkeligt har overrasket dig og v\u00e6ret helt anderledes end du havde forventet? <\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

Nogle personer lever op til alle ens forventninger og forestillinger, mens andre overrasker \u00e9n. Jeg var nerv\u00f8s inden min samtale med David Chase, og han var ogs\u00e5 ret tilbagel\u00e6net og afventende. Som om han lige ville se mig an. De f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l, som jeg stillede, blev m\u00f8dt med \u00e9nstavelses-svar og m\u00e6rkelige pauser. Hvis interviewet skulle danne grundlag for en feature i Politiken, ville store dele sikkert have handlet om alt det, der ikke blev sagt og om det lange, kejtede till\u00f8b. Chase ville egentlig helst ikke tale om <\/span>The Sopranos<\/span><\/i> (HBO, 1999-2007), og jeg blev n\u00f8dt til at g\u00e5 v\u00e6k fra min planlagte struktur og finde en anden vej ind i interviewet. Hvis jeg havde fulgt et skema, havde han lagt p\u00e5 efter 20 min., og s\u00e5 havde der slet ikke v\u00e6ret et interview, s\u00e5 jeg m\u00e5tte improvisere og finde mulige \u00e5bninger p\u00e5 stedet. Det var f\u00f8rst, da jeg n\u00e6vnte Jean-Luc Godard, at han begyndte at \u00e5bne op, og s\u00e5 talte han ellers livligt (s\u00e5 livligt som det nu kan blive med David Chase) om sin inspiration fra b\u00e5de Ingmar Bergman og den franske nyb\u00f8lge (fig. 4).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Sopranos<\/em>-skaberen David Chase var en sv\u00e6r n\u00f8d at kn\u00e6kke, men han begyndte at \u00e5bne op, da talen faldt p\u00e5 Jean-Luc Godard og europ\u00e6iske artfilm fra 1960’erne og 1970’erne. I den forbindelse kom Chase til at t\u00e6nke p\u00e5, at han m\u00e5ske havde hentet inspiration, mere eller mindre ubevidst, fra den scene i Godards \u00c0 bout de souffle<\/em> (1960, \u00c5ndel\u00f8s<\/em>), hvor flan\u00f8ren og would-be<\/em>-gangsteren Michel (Jean-Paul Belmondo) imiterer Humphrey Bogart. \u00a9 \u00c0 bout de souffle<\/em>, Umbrella.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Peter Gould, Beau Willimon og David Simon var anderledes \u00e5bne, og for Simons vedkommende handler det ikke om at f\u00e5 ham i tale, men om at f\u00e5 ham til at sige noget, som han ikke allerede har sagt utallige gange f\u00f8r. Det synes jeg faktisk lykkedes ganske godt. Jeg synes eksempelvis, med al respekt, at David Simon gav nogle mere interessante og forskelligartede svar til mig end han gav til David Trads, som interviewede serieskaberen ved Aarhus Series Festival med fokus \u2013 alene \u2013 p\u00e5 den politiske situation. Det er naturligvis en smags sag, og forskellige typer af interviewere vil i sagens natur fokusere p\u00e5 forskellige forhold, men hvis man kender Simon og hans v\u00e6rk indg\u00e5ende og har interesse for tv-landskabet, s\u00e5 giver det bedre mening, i al fald for mig, at sp\u00f8rge ham ind til selve v\u00e6rkerne og forholdende i tv-landskabet end at h\u00f8re ham gentage sine holdninger til den siddende pr\u00e6sident og det politiske landskab (han skal alligevel nok komme med nogle politiske ekskurser, og han skriver ogs\u00e5 l\u00f8bende om politik p\u00e5 Twitter).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Interviewet med <\/span>House of Cards<\/span><\/i>-skaberen Beau Willimon, der lige nu arbejder p\u00e5 en tv-adaptation af strategispillet <\/span>Risk<\/span><\/i>, var et af de bedste, synes jeg. Ligesom Simon er Willimon vant til at blive interviewet om den politiske situation, og i kraft af tematikken i <\/span>House of Cards <\/span><\/i>og sit tidligere arbejde inden for politik bliver Willimon ogs\u00e5 ofte spurgt ind til Donald Trump og amerikansk politik. Jeg holdt mig til de (fort\u00e6lle)tekniske forhold og til inspirationskilderne, foruden at tale med ham om tv-landskabets forandring, og det var tydeligt, at han sj\u00e6ldent bliver spurgt til disse ting. Han talte om alt fra gr\u00e6ske og romerske tragedier til William Shakespeare, computerspil og <\/span>La jet\u00e9e<\/span><\/i> (1962, \u00c5r nul<\/em>). Mest overraskende var det, at han er stor J\u00f8rgen Leth-fan \u2013 i s\u00e5 h\u00f8j grad faktisk, at han genser <\/span>Det perfekte menneske <\/span><\/i>(1967) mindst 2-3 gange hvert \u00e5r (fig. 5)!<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: House of Cards<\/em>-skaberen Beau Willimon talte med stor viden og interesse om alt fra gr\u00e6ske og romerske tragedier til William Shakespeare, franske artfilm og moderne computer- og konsolspil. Mest overraskende var det dog, at J\u00f8rgen Leth er hans store forbillede, og at han ser den korte, kunstlede film Det perfekte menneske<\/em> (1967) flere gange \u00e5rligt. \u00a9 Det perfekte menneske<\/em>, Laterna Film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Interessante dynamikker og poetisk retf\u00e6rdighed <\/h2>\n\n\n\n

Noget, som jeg ofte har haft held med ifm. interviews er at n\u00e6vne andre, som jeg har talt med. For det f\u00f8rste er det en effektiv m\u00e5de at s\u00e6lge sit projekt p\u00e5, n\u00e5r man vil bede om et interview \u2013 man g\u00e5r ikke ind i en restaurant, hvis der ikke allerede sidder andre g\u00e6ster. For det andet s\u00e5 skaber det altid en interessant dynamik i samtalen og \u00e5bner op for nye mulige spor. Samtalen med Gould kom bl.a. til at handle om den <\/span>look book<\/span><\/i>, som de arbejdede med ifm. <\/span>Better Call Saul<\/span><\/i>, og det der \u00e5bnede ham op var, at jeg n\u00e6vnte mine samtaler med filmfotografen Arthur Albert, komponisten Dave Porter, lydklipperen Nick Forshager, music supervisoren Thomas Golubi\u0107 og hhv. lyddesigneren (Edmond J. Coblentz) og episodeinstrukt\u00f8rerne (Tricia Brock og Tim Hunter) fra Breaking Bad<\/em>. Da han vidste, at jeg havde talt med disse folk, var det ogs\u00e5 klart for ham, hvor detaljeorienteret jeg er, og at jeg ikke blot er interesseret i kendte ansigter, men de folk, som faktisk har taget de fort\u00e6lle- og udtryksm\u00e6ssige beslutninger p\u00e5 alle niveauer. Dette \u00e5bnede op for en mere teknisk og \u00e6stetisk samtale. En lignende oplevelse havde jeg med Joel Fields, der arbejdede som executive producer\/showruner p\u00e5 <\/span>The Americans<\/span><\/i> (FX, 2013-2018) sammen med skaberen Joe Weisberg. Da samtalen med ham var ved at g\u00e5 lidt i st\u00e5, n\u00e6vnte jeg mine interviews med lyddesigneren Ken Hahn og episodeinstrukt\u00f8ren Charlotte Sieling, og det \u00e5bnede op for en interessant samtale om autenticitet, lyd og musik i serien \u2013 og om tv-mediets kollaborative natur. “Television is at its core such a collaboration,” som han sagde. “Ken Hahn and his team are just a perfect example of those people who do incredible artistic work that is experienced, but not consciously.” <\/span><\/p>\n\n\n\n

Instrukt\u00f8ren Mary Harron var ogs\u00e5 interessant at tale med, og hun skulle l\u00e6se alle mine sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 forh\u00e5nd for at se, hvorvidt hun ville tale med mig. Heldigvis havde jeg forinden arbejdet p\u00e5 en artikel om hele hendes arbejde i tv, p\u00e5 tv-serier som <\/span>Homicide<\/span><\/i> (NBC, 1993-1999), <\/span>Oz<\/span><\/i> (HBO, 1997-2003), Six Feet Under<\/em> (HBO, 2001-2005), The L Word<\/i><\/span> <\/span><\/i>(Showtime, 2004-2009), Big Love<\/em> (HBO, 2006-2011) og <\/span>Alias Grace<\/span><\/i> (CBC, 2017). Artiklen, der skulle indg\u00e5 i en fagbog, endte med at blive droppet, efter den havde v\u00e6ret gennem peer review og var blevet accepteret, men artiklen kunne pludselig bruges til at overbevise Harron om at tale med mig. Forfatterne til antologien havde forg\u00e6ves fors\u00f8gt at f\u00e5 et interview med Harron, og jeg kunne ikke lade v\u00e6re med at f\u00f8le, at der var en slags poetisk retf\u00e6rdighed i at netop den artikel banede vejen for mit interview med hende. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Det blev et godt interview, som ogs\u00e5 kom til at handle om den britiske miniserietradition og om k\u00f8n og magtstrukturer i tv-branchen. En s\u00e6rligt interessant historie handlede om hendes arbejde med Barry Levinson og Tom Fontana p\u00e5 tv-serien <\/span>Homicide <\/span><\/i>(igen havde min samtale med Tom Fontana fungeret som en god \u00e5bner). Da Harron blev hyret p\u00e5 <\/span>Homicide<\/span><\/i>, havde hun netop f\u00f8dt sin datter, og som nybagt mor var hun nerv\u00f8s for at skulle tilbage p\u00e5 arbejde efter lang tid uden for film- og tv-boblen. Ville hun kunne instruere igen? Og hvad med barnet? Heldigvis havde hun stor st\u00f8tte fra familien, der rejste til Baltimore for at st\u00f8tte hende, og folkene bag <\/span>Homicide <\/span><\/i>opfordrede hende til at have en fri og improviserende kamerastil (hvilket passede til tv-seriens h\u00e5ndholdte \u00e6stetik) og gav hende et privat rum, hvor hun kunne amme mellem optagelserne. Under optagelserne, selv n\u00e5r hun var <\/span>on location<\/span><\/i> i Baltimores barske gader, bar hun sit nyf\u00f8dte barn i en b\u00e6resele (fig. 6).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Den canadiske instrukt\u00f8r Mary Harron er kendt for sine kunstneriske film, men har ogs\u00e5 arbejdet i tv, og hun fik s\u00e5m\u00e6nd sin filmiske dannelse i England, hvor hun n\u00f8d de klassiske britiske antologi- og miniserier (fx The Six Wives of Henry VIII<\/em>, BBC, 1970). I USA blev hun sluset ind i tv-industrien af folk som Tom Fontana, der gav hende frie rammer som instrukt\u00f8r p\u00e5 den banebrydende krimiserie Homicide: Life on the Street<\/em> (NBC, 1993-1999). Hun instruerede dog ogs\u00e5 afsnit af kabelserier som Oz<\/em>, Six Feet Under<\/em> og The L Word<\/em>. \u00a9 Homicide: Life on the Street<\/em>, NBC\/Shout Factory.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Du taler om at bryde gr\u00e6nserne mellem disse tre lukkede kredsl\u00f8b ned, hvilket i sig selv jo er et ambiti\u00f8st projekt. I den forbindelse kunne jeg godt t\u00e6nke mig at sp\u00f8rge om der har v\u00e6ret tidspunkter, hvor dine egne analyser har modsagt en af de interviewede branchefolks udl\u00e6gning? Og hvordan har du i givet fald forholdt dig til den slags konflikter?  <\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

Jeg f\u00e5r ikke interviewpersonerne til at udl\u00e6gge deres egen tekst. Det er ikke s\u00e5 interessant for mig, hvordan David Chase forst\u00e5r <\/span>The Sopranos<\/span><\/i>. Jeg sp\u00f8rger dem til deres proces og nogle konkrete valg. I den forbindelse sker det, at jeg udl\u00e6gger min egen l\u00e6sning eller undren for dem, og det kan danne grundlag for interessante ekskurser, enten fordi de er enige med min udl\u00e6gning og f\u00f8ler sig set og h\u00f8rt eller fordi de slet ikke havde t\u00e6nkt i de baner. I min samtale med Jay Duplass, fremlagde jeg min l\u00e6sning af <\/span>Togetherness <\/span><\/i>som en serie, hvor det der truer med at splitte vennegruppen ad, ironisk nok, ender med at samle dem. S\u00e5dan havde Duplass-br\u00f8drene ikke t\u00e6nkt p\u00e5 det, men det fik Jay Duplass til at t\u00e6nke p\u00e5 den kortfilm, This Is John<\/em> (2003), der blev starten p\u00e5 deres arbejde som uafh\u00e6ngige film- og tv-skabere, og derfra kom samtalen til at handle om deres unikke sensibilitet og hvordan de arbejder med blandingen af drama og komik. Da jeg talte med instrukt\u00f8ren Tricia Brock og filmfotografen Evans Brown om en forrygende og ret bergmansk d\u00f8dssekvens fra tv-serien Halt and Catch Fire<\/em>, spurgte jeg heller ikke til deres l\u00e6sning af sekvensen. Jeg havde da selv dissekeret sekvensen forud for interviewet, s\u00e5 jeg fremlagde min egen l\u00e6sning og spurgte i stedet til deres konkrete valg: fx hvilke linser, de brugte, og hvordan de skabte de lens flare<\/em>-effekter, der er en s\u00e5 stor del af sekvensen (fig. 7-8).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Instrukt\u00f8ren Tricia Brock kommenterede p\u00e5 sine stilistiske valg i afsnittet “Who Needs a Guy” (Ep. 4:7) fra Halt and Catch Fire<\/em> (AMC, 2014-2017). En del af interviewene blev som dette lavet via Zoom under lockdown.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 8: Andre interviews blev dog lavet f\u00f8r pandemien. Dette g\u00e6lder bl.a. interviewet med filmfotografen Evans Brown, som blev lavet i Browns eget hjem i Boston i 2019. Her talte Brown om kameraarbejdet og brugen af linser samt lens flare<\/em>-effekter i d\u00f8dssekvensen fra det f\u00f8rn\u00e6vnte afsnit af Halt and Catch Fire<\/em>. Foto: Jan Oxholm & Lasse Lorenzen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De nye platformes betydning: Kontinuitet og nybrud<\/h2>\n\n\n\n

Din bog b\u00e6rer titlen <\/span><\/i>Beyond Television: TV Production in the Multiplatform Era<\/span>. Hvordan har platformspluraliteten \u2013 og ikke mindst det at vi nu streamer serier i stedet for at se dem p\u00e5 line\u00e6rt tv \u2013 p\u00e5virket serierne? Der er givetvis ikke et klart svar p\u00e5 dette, men hvilke tendenser ser du?   <\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

Det er et uendeligt stort sp\u00f8rgsm\u00e5l, som jeg bruger en del plads p\u00e5 at besvare i bogen, men jeg er i det hele taget forsigtig med at konkludere noget entydigt om dette. Med afs\u00e6t i bl.a. Jakob Isak Nielsen og Amanda D. Lotz taler jeg om, at det <\/span>line\u00e6re<\/span><\/i> og det <\/span>ikke-line\u00e6re<\/span><\/i> faktisk eksisterer parallelt (og nu er selv Netflix jo begyndt at eksperimentere med \u201dlinear offerings\u201d og s\u00e5kaldt <\/span>ambient TV<\/span><\/i>, der skal opleves s\u00e5dan som man ser <\/span>Luksusf\u00e6lden <\/span><\/i>[TV3, 2008-] eller <\/span>Friends<\/span><\/i> [NBC, 1994-2004], n\u00e5r man kommer tr\u00e6t hjem fra arbejde). Jeg er kritisk over for de hurtige tendenser til at ville skrive nekrologer over tv-mediet eller at h\u00e6vde, at det er en gigantisk revolution, vi st\u00e5r midt i, og jeg peger p\u00e5 b\u00e5de kontinuitet og nybrud (fig. 9).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: Streamingtjenesternes fremv\u00e6kst har udfordret, men ikke udkonkurreret flow<\/em>-tv. Som Jakob Isak Nielsen og Amanda D. Lotz har skrevet, s\u00e5 sameksisterer moderne ikke-line\u00e6re<\/em> former og mere traditionelle line\u00e6re<\/em> former, og i 2020 har Netflix s\u00e5gar kundgjort, at de vil fors\u00f8ge sig med “linear offerings”, ligesom de fokuserer p\u00e5 b\u00e5de kvalitetsserier og mere afslappende former for underholdning, hvor man som seer kan g\u00e5 til og fra. Den type ambient TV<\/em> har altid eksisteret i “tossekassen”, men er nu (ogs\u00e5) flyttet over p\u00e5 streamingtjenesterne, og et popul\u00e6rt eksempel p\u00e5 dette er den gemytlige dramedie Emily in Paris<\/em> (Netflix, 2020-), skabt af Sex and the City<\/em>-produceren Darren Star. \u00a9 Emily in Paris<\/em>, Netflix.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lige s\u00e5 nybrydende som <\/span>House of Cards <\/span><\/i>var, lige s\u00e5 traditionelt tv-agtig var den ogs\u00e5. Den var inddelt i kapitler, og f\u00f8rste s\u00e6son blev distribueret globalt p\u00e5 \u00e9n og samme tid, men der er ogs\u00e5 mange klassiske tv-elementer i serien, som vi kender fra gamle s\u00e6beoperaer: Dette g\u00e6lder bl.a. den ekstensive brug af <\/span>intra- <\/span><\/i>og <\/span>ekstra-episodiske cliffhangers<\/span><\/i> og de mange <\/span>falske sortier<\/span><\/i>. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Jeg skriver dog om <\/span>transmedia storytelling<\/span><\/i> og om dyrkelsen af korte formater samt n\u00e6rbilleder som nogle elementer, der kan passe godt til nye platforme. Det, der kunne ligne en reference til William Shakespeare eller franske nyb\u00f8lgefilm, n\u00e5r Francis Underwood (Kevin Spacey) kigger direkte ind i linsen, kunne nemlig ogs\u00e5 siges at drage nytte af nye platforme. Det bliver jo netop en anden oplevelse, n\u00e5r han (eller Rue fra <\/span>Euphoria<\/span><\/i>) taler direkte til seeren gennem mobiltelefonen. M\u00e5ske kan man her tale om en slags <\/span>mobilontologi<\/span><\/i>. Disse elementer talte jeg ogs\u00e5 med Willimon om, og de blev ogs\u00e5 adresseret i mine interview med Julie Andem (<\/span>SKAM<\/span><\/i>) og Sam Levinson (<\/span>Euphoria<\/span><\/i>). Der findes ogs\u00e5 mere radikale eksempler i bogen, hvor skaberne aktivt har t\u00e6nkt i sociale medier og mobile enheder ifm. skabelsen og distributionen af deres v\u00e6rker, og hvor det p\u00e5virker tv-seerens oplevelse, og jeg skriver ogs\u00e5 om det nu hedengangne medie Quibi, der m\u00e5ske var for forhippet p\u00e5 at ville dekonstruere tv-oplevelsen til at skabe et gangbart indhold (fig. 10).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10: Streamingtjenesten Quibi, der blev skabt til mobile enheder og slog sig op p\u00e5 en s\u00e5kaldt turnstyle<\/em>-funktionalitet, hvor man kunne vende sin smartphone og se forskellige udsnit af samme billede, havde ikke en lang levetid. Mediet fylder da heller ikke meget i Beyond Television<\/em>, men enkelte Quibi-serier, fx The Expecting<\/em> (2020), der flyder over med typiske Mary Harron-motiver, inddrages undervejs i bogen. Bogen reflekterer ogs\u00e5 over Quibis radikalitet og dens korte levetid  \u2013  to ting der kunne t\u00e6nkes at h\u00e6nge sammen. \u00a9 The Expecting<\/em>, Quibi.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tendenser<\/h2>\n\n\n\n

I bogens f\u00f8rste kapitel citeres b\u00e5de Tricia Brock og Tom Fontana for at serieskaberne p\u00e5 grund af det k\u00e6mpem\u00e6ssige udbud af serier, er tvunget til at v\u00e6re vildere (outrageous) og mere originale end tidligere. Er du enig i at vor tids serier er mere originale end for eksempel h\u00f8jdepunkterne i den anden eller den tredje guldalder? <\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

Jeg tror ikke, at graden af originalitet eller radikalitet generelt har forandret sig, men m\u00e6ngden af indhold har formentlig bevirket, at flere tv-skabere t\u00e6nker i alternative eller radikale stilgreb og nogle ret markante signaturer. Man kan ikke undg\u00e5 at t\u00e6nke p\u00e5 en serie som <\/span>Mr. Robot <\/span><\/i>(USA Network, 2015-2019), som Tricia Brock var episodeinstrukt\u00f8r p\u00e5, eller <\/span>American Crime<\/span><\/i> og <\/span>Euphoria<\/span><\/i>, hvor der eksperimenteres med formsproget p\u00e5 en undertiden ganske p\u00e5faldende vis. Levinson fortalte mig, at han har nogle ret radikale principper vedr\u00f8rende framing og klipning af dialoger og den subjektive brug af lyd, lys og kameraarbejde i <\/span>Euphoria<\/span><\/i>, og instrukt\u00f8ren Sam Miller fortalte mig, hvordan han blev opfordret til at v\u00e6re radikal i sin tilgang til dialoger p\u00e5 b\u00e5de <\/span>Luther <\/span><\/i>(BBC One\/BBC America, 2010-2019) og <\/span>American Crime<\/span><\/i>, for netop at give serierne en visuel anderledeshed og en mere <\/span>edgy<\/span><\/i> og vibrerende \u00e6stetik. Tv-serierne er ikke blevet mere radikale og eksperimenterende i den nuv\u00e6rende <\/span>age of plenty<\/span><\/i>; landskabet er blot blevet mere m\u00e6ttet og heterogent (fig. 11).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 11: Det er sv\u00e6rt at sige noget entydigt om, hvordan moderne tv-serier i multiplatform-\u00e6raen<\/em> har tilpasset sig moderne medier og platforme, men de direkte seerhenvendelser i Sam Levinsons Euphoria <\/em>(HBO, 2019-) er eksempelvis lige s\u00e5 inspireret af Internettet og mobiltelefonernes n\u00e6rhed som af europ\u00e6iske artfilm. Man kan m\u00e5ske ligefrem tale om en slags mobilontologi<\/em>, n\u00e5r den fjerde v\u00e6g nedbrydes og Rue (Zendaya) henvender sig direkte til seerne, der ser med fra deres private hjem eller ligefrem deres mobile enheder. Det f\u00f8les intimt og privat p\u00e5 en m\u00e5de, der ikke minder om hverken Bergman, Truffaut eller Godard. \u00a9 Euphoria<\/em>, HBO.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De store streaminggiganter har virkeligt satset stort i de senere \u00e5r, og konkurrencen er benh\u00e5rd. Hvilke streamingplatforme tror du vil ende med at st\u00e5 tilbage som henholdsvis vindere og tabere om 5-10 \u00e5r? <\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

Den slags g\u00e6tteri bruger jeg faktisk en del sider p\u00e5 at kritisere. Alene i de danske medier har man siden 2015 kunnet l\u00e6se, at \u201dguldalderen er d\u00f8d\u201d, at \u201dflow-tv er d\u00f8dt\u201d og at \u201dNetflix <\/span>ER <\/span><\/i>markedet\u201d, og hver sp\u00e5dom har hurtigt vist sig unuanceret eller ligefrem ugyldig. Jeg argumenterer for, at vi sikkert vil se en tendens til <\/span>vertikal integration <\/span><\/i>\u2013 den tendens ser vi egentlig allerede \u2013 i stil med Hollywood i den klassiske studie\u00e6ra, hvor nogle enkelte store selskaber sad p\u00e5 produktionen, distributionen og visningen af n\u00e6sten alle film i USA. Netflix er en central spiller, og de satser p\u00e5 <\/span>local-language originals<\/span><\/i>, produceret i diverse lande udenfor USA, dels fordi det er billigere at producere indhold i Danmark eller Tyrkiet, dels fordi de betaler mange penge for skr\u00f8belige licenser til andre producenters indhold og fordi de efterh\u00e5nden har lettere ved at f\u00e5 abonnenter uden for USA\u2019s gr\u00e6nser. Men Netflix er langtfra alene. Amazon, HBO Max, Disney+ og andre har meldt sig ind i den rigt omtalte \u201dstreamingkrig\u201d, og der kastes eksorbitante bel\u00f8b efter udviklingen af originalt <\/span>content <\/span><\/i>og genoplivningen af store franchises. Jeg vil overlade det til branchejournalisterne at oddse om vinderne i denne streamingkrig.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Beyond Television: TV Production in the Multiplatform Era<\/span><\/i> unders\u00f8ger det moderne tv-landskab med prim\u00e6rt fokus p\u00e5 amerikansk tv og den amerikanske tv-industri. Bogen blander tv-historie, analyser af udvalgte tv-serier og interview med mere end 100 prominente tv-folk. <\/span><\/p>\n\n\n\n